Annoncering og samarbejde

Om bloggen

“Mette & Martin Rejser” er en personlig rejseblog, der henvender sig til alle rejselystne typer. Her deler vi anekdoter, fotografier og film fra vores rejser rundt omkring i hele verden og samler de rejsetips, som vi selv ville elske at få med i bagagen inden afrejse. Vi fortæller om både store oplevelser og små øjeblikke for at give et personligt og fortællende billede af stedet, kulturen og rejseoplevelsen. Og om alle de ting og tanker, der inspirerer eventyrer til at tage ud at rejse. For det er netop det, som vores blog handler om: at dele rejseglæden!

Mette & Martin

Vi er, hvad du kan kalde for Partners In Crime. Ikke på den dér Bonnie & Clyde-agtige måde – selvom vi da både danner par og har cruiset rundt på landevejene i USA. Men med hver vores faglighed inden for PR/kommunikation og film/foto har vi gennem årene lavet flere fælles projekter – og bloggen her er bare ét af dem. Derudover har vi produceret flere Rejseartikler og Film for danske magasiner og rejsebureauer.

Vores baggrund

Mette arbejder til daglig som freelance PR- og Social Media Manager, men har i mange år også arbejdet som både skribent for ugeblade/magasiner og blogger på “Farmorfabrikken”, der bl.a. nominerede hende til at være blandt de “100 mest inspirerende og kreative kvinder” i Femina. Martin er selvstændig filminstruktør, fotograf og klipper. Til daglig laver han alt fra reklamer, interviews, musikvideoer og billeder og har senest lavet den prisnominerede kortfilm “For livet”. Du kan se hans arbejde på martinreinhard.com.

Eksempler på samarbejde

  • Tekst / Rejseartikler & Guides
  • Film
  • Fotografier
  • Management af Sociale Medier
  • Takeover på Instagram
  • Omtale af produkter
  • Blogger-/Presseturer
  • Sponsorerede indlæg
  • Destination branding

Samarbejdspartnere

  • Afrika-Safari.dk
  • Asiatours.dk
  • Lamatours.dk
  • FDM Travel
  • Spejder Sport
  • Rejsemagasinet Vagabond
  • Femina
  • Magasinet IN
  • Bryllupsmagasinet

Kontakt

Har du en idé til et samarbejde eller vil du gerne høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde – så er du altid velkommen til at kontakte os på mail mmrejser (a) gmail.com.

annoncering-collage