Før Martin og jeg tog af sted til Las Vegas, bookede jeg en dag med stylist og makeupartist Christina Wedel. For jeg må ærligt indrømme, at jeg var 1.) nervøs for ikke at finde kjolen, og 2.) angst for at komme til at ligne et kandiseret kirsebær med candyfloss-hår, hvis jeg kastede mig i grams på en amerikansk makeupartist. Og det er to ting, som man ikke gambler med på sin bryllupsdag.
Jeg har fået så mange skønne ord om mit Vegas-brudelook, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal gøre af mig selv. Tusind, tusind tak! Men jeg vil fluks sende de hjertevarme ord videre til hende, der er The Master Mind bag det hele, nemlig Christina Wedel – virkelighedens var på Askepots fortryllende dyrevenner.
Kort eller lang?
Et par dage før Christina og jeg mødtes, sendte hun en mail med en række spørgsmål, som kunne spore hende ind på, hvilken kjole jeg gik og drømte om? Hmm … Er det bare mig eller kan man godt få præstationsangst, når man skal beskrive sin brudekjole?
Jeg var dog sikker på to detaljer: Det skulle være en kjole, som jeg ville elske tage på (og som min kæreste ikke ville kunne vente med at pille af). Og det skulle være en kjole, som jeg kunne bruge igen bagefter – du ved, den slags kjole, som redder ens røv (bogstaveligt talt), når man skal til større fester og altid mangler noget at tage på.
Flot, Mette! Mere upræcist kan en kjole vist ikke beskrives? I mit hoved var banen således kridtet op til ”Mission Impossible”. Og jeg begriber derfor stadig ikke, hvordan Christina ikke alene formåede at finde kjolen, som jeg blev hovedkulds forelsket i, men også ramte plet med første skud i bøssen.
Gift i gult
Zzzzzip … Lyden af en lynlås. Fornemmelsen af, hvordan en kjole smyger sig til kroppen. Og så chokket. Jeg vidste ikke, om jeg skulle græde eller grine. Christina havde givet mig en knaldgul rockabilly-kjole på. Og jeg elskede den! Eh?
Den formiddag prøvede jeg efterfølgende et væld af kjoler. Smukke vintagekjoler, lækre cocktailkjoler og klassiske brudekjoler. Korte kjoler, lange kjoler. Kjoler uden ærmer. Med ærmer. Kjoler med palietter, kjoler med perler og kjoler med tyl. Og brudeslør! Men det eneste jeg kunne tænke på var den gule.
Jeg var 100% klar til at vinke farvel til den hvide brudekjole, til brudesløret og til de gængse bryllupskonventioner. Egentlig troede jeg, at jeg ville være nervøs ved give slip på en mangeårige, næsten ukritisk forestilling om, at jeg en gang ville blive gift som hvid brud. Men den gule kjole fik alle brikker i puslespillet til at falde på plads.
Forfatteren Oscar Wilde har for allerede hundrede år siden sagt det meget mere præcist end jeg nogensinde kommer til – også selv om jeg fik hundrede år til finde ordene. “Be yourself – everyone else is taken“. Bum! Men hvad han mon ville sige, hvis jeg fortalte ham, at jeg fandt den visdom i en kjole?
DIY-makeup
Der findes fordele og ulemper ved alting. For mig at se var den eneste ulempe ved at blive gift i Las Vegas, at jeg selv skulle lægge makeup og sætte hår. Til gengæld skræmte netop dét mig også fuldstændig fra vid og sans. En dårlig hårdag og grim makeup er på ingen måde opskriften på den perfekte bryllupsdag!
Derfor tog Christina mig en tur i Sephora. Og – åååh, du almægtige – jeg er nu af den holdning, at alle piger bare én gang i livet fortjener en tur i makeuppens mekka med Christina ved sin side. Det føltes som en dag i paradis.
Her blev jeg udrustet med et spritnyt makeup-kit til det perfekte brudelook og overøst med makeupartistens bedste tips & tricks. Nu ved jeg fx, hvordan jeg kan lægge en øjenskygge, der ikke alene holder hele aftnen, men som faktisk stadig sidder, når du vågner næste morgen. Ha, det er sq da smart!
Men det der tog prisen var, at Christina brugte min iPhone til at tage billeder af, hvordan hun trin-for-trin lagde makeup på mig. Så da jeg stod foran spejlet på hotelværelset i Las Vegas, vidste jeg præcis, hvordan jeg skulle lægge præcis den samme makeup uden at være det mindste i tvivl. Dårlig hårdag og grim makeup, go home! Christina Wedel, jeg elsker dig!
Du kan læse historien om vores bryllup i Las Vegas HER.