Vi fløj tur-retur til Vietnam med det russiske flyselskab Aeroflot, der er berømt og berygtet for fatale flystyrt og en kneben kundeservice. Vi overlevede – så nu er spørgsmålet, om vi ville gøre det igen? Her beskriver vi vores oplevelse med Aeroflot.

Foto: Pixabay.

Aldrig i livet! – Det var min første og intuitive respons, da Martin fortalte, at de bedste og billigste flybilletter var med det russiske flyselskab Aeroflot. Vi var ved at planlægge vinterens rejse, og den seneste uge havde vi gennemtrawlet rejsesøgemaskinerne for at finde den bedste flyrejse fra København til Ho Chi Minh City i Vietnam.

Pilen pegede, igen og igen, på Aeroflot. Argh! Jeg følte mig nærmest som den danske sagnhelt Palnatokes søn, der stod med et æble på hovedet og afventede, at faderen skulle skyde det i to. Forskellen på sønnike og mig var dog nok, at han sikkert havde en større tiltro til Palnatokes evner end jeg havde til Aeroflot. Jeg var angst, og jeg ville hellere tilføje ekstra timer og flere mellemlandinger til rejseplanen end at skulle flyve med Aeroflot.

Hvorfor? Jeg er ikke bange for at flyve, men jeg er bange for Aeroflot. Historier om (alt for mange) flystyrt og at deres sikkerhed er en – ja– by i Rusland har altid afholdt mig fra at vælge dem. Jeg ved godt, at der er ingen flyselskaber, der kan garantere din sikkerhed, men altså – du sætter dig vel heller ikke ind i en gammel rustspand af en bil, hvis du kan vælge en nyere Volvo?

Flot, Aeroflot!

Nåh, men lige meget, hvor mange valgmuligheder vi skruede på i rejsesøgemaskinerne, blev Aeroflot ved med at have de mest fordelagtige flybilletter. Jeg nægtede forsat, så Martin gik i gang med at google:

”From the worlds deadliest to one of the safest in the sky”, skrev den britiske avis The Telegraph i 2016. En artikel baseret på hjemmesiden AirlineRatings.com, der bedømmer luftfartselskaber ud fra en række forskellige kriterier.

Andre artikler kunne også bekræfte, at der er sket meget med det statsejede Aeroflot, siden det enevældigt herskede over titlen som værende 80’ernes mest frygtede flyselskab. De har fået nye amerikansk producerede fly, som efter sigende skulle være langt mere moderne end fx SAS’s flåde. Godt så, jeg overgav mig og lod Martin booke to flybilletter.

Klassisk monkey class

Dagen kom, hvor vi skulle rejse med Aeroflot – og jeg må indrømme, at jeg alligevel var lettere nervøs, trods Martins opremsning af favorable fakta. Men min fornuft skider på fakta, rent ud sagt. Heldigvis gik check-in lige efter bogen, og snart efter sad vi i det første fly som gik fra Kastrup til Moskva, hvor der ventede os en 2 timers mellemlanding. Det var et klassisk Airbus A320 fly – den type maskine, som du ofte flyver i mellem europæiske destinationer.

Flyet var rent, sæderne var pæne og havde fin plads til benene. Vi fik serveret en lettere trist sandwich med smøreost, saltkød og syltede agurker, og eneste underholdning på rejsen var et inflight-magasin – på russisk!? (Det er sq en ommer, Aeroflot – siger hende, der elsker at læse inflight-magasiner!) Nåh, men ingen af delene skiller sig som sådan ud, hvis du tager de kritiske briller på og sammenligner med andre prisbillige fly i samme kategori.

→ VIDEO: Derfor skal du slukke din mobil på flyet

Hvad sikkerheden angik, så havde vi ikke en kinamands chance for at vurdere niveauet. Vores eneste værktøj var at hive lidt i sikkerhedsselen, lytte efter skræmmende lyde fra skroget og scanne stewardessernes ansigter for mærkbare forandringer. Og ud fra de parametre kunne vi kun vurdere, at flyturen gik uden problemer. Vi landede sikkert i Moskva (Oh, praise the lord!)

Fra kvægtransport til komfort

I Moskva ventede den endelige manddomsprøve: En 10 timers flyrejse til Ho Chi Minh City i et af Aeroflots største fly – en Boeing 777-300er. Flyet var fuldt booket og skulle fyldes med over 400 mennesker. Det er, hvad jeg kalder for kvægtransport, når man sådan stuver hundredvis af mennesker sammen på meget lidt plads. Men da vi gik ombord på flyet, fandt vi ud af, at vores rejse skulle blive noget helt andet end en tur mast sammen med en broget flok.

”Tjek lige igen”, sagde jeg til Martin, mens mine øjne kørte i pendulfart mellem sædenummeret på min billet og nummeret på flysædet foran os. Hans billet sagde det samme. Den var god nok. Vi skulle sidde på række 15. Vi skulle sidde i brede lænestole med ekstra benplads og store armlæn. Vi var blevet opgraderet fra Economy til Premium.

Halleluja! I det øjeblik elskede jeg Aeroflot! Elskede! Jep, kærlighed kan købes, hvis du spurgte mig i akkurat det moment.

Min (lykkelige) nummi var dog den, der trak det bedste kort. For resten af bekvemmelighederne var fuldstændig de samme som hos de andre passagerer. Vi fik det samme mad, brugte de samme toiletter og havde samme skærm med diverse underholdning samt et pænt udvalg af nyere engelske film. Igen, alt var pænt og rent og maden var ok, men lettere ligegyldig. Er det ikke bare lidt som om, at al flymad laves efter samme opskrift? Det smager sjældent særligt spændende …

Russisk kundeservice

Nu hvor jeg ikke kunne sætte en finger på komforten, indsnævrede jeg mit kritiske blik på kabinepersonalet. Det russiske folkefærd er jo ikke ligefrem verdenskendt for at være smilende, varme og imødekommende – og Aeroflots kundeservice kan heller ikke bryste sig af at have et fordelagtigt ry.

Personligt kan jeg også skrive under på, at kulturclashet er stort og langt fra lutter lagkage, når vi krydser spor med højrøstede russiske turister, der bærer sig frem med en putinsk aggressivitet rundt omkring i verden. Så vores forventninger til kabinepersonalet var derfor ’niet’. Nul og nix. Men vi blev positivt overrasket.

Stewardesserne var venlige, professionelle og talte fint engelsk. Nogle havde lettere til smil end andre, men i det store hele følte vi os godt behandlet. Også på det forrige fly, hvor vi ikke havde fordelen af en opgradering. Det er vist værd lige at nævne.

Konklusion: En tur til?

Tiden er kommet til det afgørende spørgsmål: Ville vi flyve med Aeroflot igen en anden gang? Ja, det ville vi. Vi overlevede, præcis som Palnatokes søn, og vi havde en god oplevelse (også retur fra Vietnam, hvor vi ikke vandt opgraderings-lotteriet).

Vi ville dog ikke vælge dem fremfor andre – vi ville vælge dem, hvis de havde de mest attraktive flybilletter. Men jeg er ikke længere angst for at flyve med Aeroflot, og vi kan begge kun videregive vores anbefaling af flyselskabet. Ja, endda selv Moskva lufthavn, som faktisk også har et dårligt ry af at være en kedsom katastrofe, hvis man strander der i flere timer. Lufthavnen har dog, præcis som Aeroflot, været igennem en større fornyelse, så nu er der masser af restauranter og kaffebarer med gratis wifi samt butikker, hvor man kan slentre rundt og slå tiden ihjel.

Ord skrevet om Aeroflot

Vi er langt fra de eneste rejsebloggere, der har beskrevet deres rejse med Aeroflot, netop på baggrund af flyselskabets blakkede fortid som verdens værste. Alle fire har hver deres oplevelser og forbehold, hvilket giver et meget godt indblik i, hvad du kan forvente dig af Aeroflot og hvorfor:

• Go Travel Your Way: “Aeroflot – a better airline than you think”
• Final Transit: “How to survive Aeroflot”
• Postcard Travels: “The Good, The Bad, The Ugly”
• Ladies Abroad: “At flyga med Aeroflot”

– – – –

Har du fløjet med Aeroflot? Eller overvejer du at flyve med Aeroflot? Skriv hjertens gerne i kommentar-boksen herunder, hvis du har lyst til at dele dine oplevelser, tanker og overvejelser. Bon voyage, M & M