Rygtet om Zanzibars eksotiske swahili-idyl har spredt sig. I mange år var øen primært en destination for eventyrer og handelsrejsende, men i dag kan du få et værelse i alle kategorier. Vi har fundet forskellige hoteller, hvor vi gerne vil bo næste gang, vi rejser til Zanzibar.

Forside-foto udlånt af Kilindi Zanzibar

I midten af 80’erne fandtes der kun tre hoteller på Zanzibar. I dag er der et hav af overnatningsmuligheder at vælge mellem. Du kan du bo på alt fra femstjernede luksushoteller til simple bungalows på backpacker-budget langs kysten. Eller i historiske Stone Town, der huser både små hostels i den charmerende bymidte og traditionelt indrettede boutique-hoteller i tidligere arabiske paladser.

Selvom de fleste vælger at bo på et af de mange hoteller og resorter langs kysten, så er Zanzibars gamle bydel, Stone Town, værd at bruge mindst én overnatning på. Da vi besøgte øen, boede vi på resortet Bluebay Beach ved østkysten og tog en taxa frem og tilbage til byen, hvilket tog ca. en time hver vej. Det ærgede os lidt. For vi ville så gerne have udforsket byen meget mere!

TIP: Få det meste ud af dit ophold på Zanzibar og book et par dage både i Stone Town og et sted langs kysten. Planlægger du at besøge øen i højsæsonen, bør du booke dit hotel i god tid, da de hurtigt bliver fyldt op. 

Foto udlånt af: Bluebay Beach
Foto udlånt af: Bluebay Beach

Drømme-hotellerne ved kysten

Baraza Resort & Spa

Ved stranden Bweejuu Beach, der ligger på østkysten, finder du det femstjernede Baraza Resort & Spa, der ofte er at finde på internationale magasiners lister over verdens bedste hoteller. Hotellet skulle være en fortryllende verden af romantik og ultimativ luksus og indrettet i en fuldendt fusion af arabisk, indisk og traditionel swahili design, der giver dig følelsen af at bo på sultanens palads.

Baraza Resort & Spa_1
Foto udlånt af: Baraza Resort & Spa
Baraza Resort & Spa_2
Foto udlånt af: Baraza Resort & Spa
Baraza Resort & Spa_3
Foto udlånt af: Baraza Resort & Spa

Kilindi Zanzibar

Ved kysten på den nordvestlige del af Zanzibar ligger 15 hvide luksusvillaer, der hører til luksushotellet Kilindi og er blandt øens mest unikke. Villaerne har runde, hvælvede rum og organiske former og er minimalistisk indrettet. Alle har havudsigt, egen have, to små pools og omgivet af en tropisk oase. Og så får du naturligvis din egen butler, der bringer alt, hvad du har brug for. Hvis vi en dag tager på vores ‘second honeymoon’ – så vil vi bo her.

Kilindi Zanzibar_1 Kilindi Zanzibar_2 Kilindi Zanzibar_3 Kilindi Zanzibar_4

Fotos: Kilindi Zanzibar

Hoteller i Stone Town

Bedst anmeldte hotel

Et af Stone Towns mest atmosfærefyldte boutique-hoteller ligger i et tidligere sultanpalads fra 1800-tallet og har en skøn beliggenhed i byen. Emerson Spice Hotel har en charmerende indre gårdhave og er indrettet med traditionelle detaljer: træudskårne døre og balkoner, farvet vinduesglas, grønne potteplanter, kulørte lamper – og som et scenisk twist til hotellets swahili-stil er væggene malet i stærke farver. De 11 værelser er indrettet med unikke møbler og antikviteter, der forstærker den sanselige oplevelse. På tagterrassen finder du en af byens bedste restauranter.

Emerson Spice Hotel_1
Foto udlånt af: Emerson Spice Hotel
Emerson Spice Hotel_2
Foto udlånt af: Emerson Spice Hotel
Emerson Spice Hotel_3
Foto udlånt af: Emerson Spice Hotel

Anbefalelsesværdige i mellemklassen

Udover Emerson Spice Hotel var der flere hoteller, som vi selv vil overveje at booke, når vi en dag rejser tilbage til Zanzibar. Især fangede The Dhow Palace Hotel vores interesse, da vores guide kort viste os indenfor. Hotellet virkede så hyggeligt! Det mindede stilmæssigt om Emerson og har en lille pool inde i gårdhaven. Derudover virkede det lille boutique-hotel Zanzibar Coffe House Hotel, som et dejligt sted – og så har det en god beliggenhed i den gamle bydel. Vil du gerne bo lige ved stranden, så skulle både Zanzibar Serena og Tembo House Hotel være anbefalelsesværdige.

Vil du gerne bo ved kysten, så er der et hav af hoteller at vælge mellem. Personligt ville vi vælge et, der ligger på nordspidsen af øen, da stranden er blandt øens bedste og der er lidt forskellige restauranter og strandbarer, som du kan finde i gåafstand.

Her boede vi

Bluebay Beach Resort & Spa

Vi boede på Bluebay Beach Resort, der ligger ved Kiwengwa Beach og er blandt østkystens mest populære. Hotellet, der er stilfuldt indrettet i traditionel swahili-stil, har tre restauranter, to barer, spa og motionsrum, samt en stor swimmingpool. Derudover er der mulighed for et væld af aktiviteter, bl.a. dykker- og snorklingudflugter, windsurfing og sejlads i kano og sejlbåde. Alle værelserne ligger fredeligt placeret i en idyllisk have. Ved siden af Bluebay Beach ligger søsterhotellet Sultan Sands Island Resort, der tilbyder overnatninger i mellemklassen. Vi kan på det varmeste anbefale begge hoteller.

Bluebay Beach Resort & Spa_1
Foto udlånt af: Bluebay Beach Resort & Spa
Bluebay Beach Resort & Spa
Foto udlånt af: Bluebay Beach Resort & Spa
Bluebay Beach Resort & Spa
Foto udlånt af: Bluebay Beach Resort & Spa
Bluebay Beach Resort & Spa
Foto udlånt af: Bluebay Beach Resort & Spa

Guiden er baseret på en artikel, der er bragt i Rejsemagasinet Vagabond.

Hvad synes du? Skriv hjertens gerne til os, hvis du synes, at vores tips var brugbare eller hvis der er noget, du savner – så vender vi gerne tilbage med opfølgende info. Vi hører også meget gerne fra dig, der har besøgt Zanzibar og kan tilføje ydeligere tips. Vi vil elske, hvis du har lyst til at dele dem i kommentar-boksen herunder. Bon voyage, M & M

2 COMMENTS

  1. Hej
    jeg kigger på Zanzibar til juli 2018.
    Jeg rejser med mine 2 børn på 14 og 17. Tænker, at vi gerne vil være afsted i 2 – 2 1/2 uge. Er det for lang tid, at bruge der ?
    Hvad ligger prisniveauet på i forhold til indkvartering og gå ud og spise?

    Vi vil meget gerne kunne snokle fra standen og se koraler / fisk – et det muligt ?
    Samtidig vil vi gerne rejse rundt og bo forskellige steder. Nogen steder, som I kan anbefale ?

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here