Vi rejste langt ind i Nordthailands frodige bjerge for at møde en lille gruppe af Karen-folket. Landsbyens Shaman inviterede os inden for i sit hjem og tilbød at hidkalde vores ånder.
På bambusgulvet står en træbakke med fire forskellige små skåle og et lille orange stearinlys på kanten. I én af skålene er et brunt æg presset ned i en håndfuld rå ris. Ægget symboliserer jorden, risene universet.
En lille, ældre mand med strikket tophue og tykke briller sidder i skrædderstilling foran bakken og vugger frem tilbage, mens han skiftevis mumler en masse messende ord og puster på en lille muslingeskal. Han er byens Shaman og er ved at hidkalde ånder. Ånder, som forsøger at komme i kontakt med enten Martin eller jeg.
Vi er på besøg i det lokale Karen-stammefolks bjerglandsby, hvor både Lobert og Mr. Ekawat bor. Og her har vi sammen med vores guide, Aom, fået lov til at besøge vismanden og hans kone. Hun sidder og væver i huset ved siden af. Deres søn – som vi kan se på et billede, der hænger på væggen – er familiens store stolthed. Han er munk og bor i Chiang Mai.
Åndernes magt i Thailand
Med et ryk sidder Shamanen pludselig stille. Han stirrer på ægget, rækker armen ud mod den lille skål og sætter på magisk vis muslingen på højkant på spidsen af ægget. Han siger noget på thai og kigger op over brillekanten på Aom, der ser forbløffet ud.
”Your spirits long, long away”, siger thai-hippien og nikker alvorligt, som om Shamanen har opdaget noget, vi ikke vidste. Shamanen siger noget igen, og Aom ånder lettet op. Vores ånder orkede ikke at rejse hele vejen fra Danmark til Thailand …
I stedet vil Shamanen velsigne os alle tre og videregive de lokale ånders energi, så vi får et et langt og lykkeligt liv. Det gør han med et lille ritual, hvor han messer et par ord, mens han binder en hvid snor om vores håndled. Bagefter skal vi drikke af en stor kop med hjemmebrygget brændevin. Det er god skik at dele, forklarer Aom – mens vi ser Shamanen drikke tre kopper for hver gang, vi drikker én. Han griner. Uden tvivl lettere beruset.
”Kob Khun Ka. Thank you.” Vi nikker, folder benene ud og forlader den lille hytte. Det er tid til at sætte kurs tilbage mod Chiang Mai …
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes det er utrolig sjovt og lidt sødt, at ens ånder ikke gad tage hele vejen til Thailand… 😉 Fantastisk blog!
https://nielsdaugaard.wordpress.com/
Hej Niels, tusind tak for din besked – den er både vi og vores ånder glade for 😉
Sikke en fin tur – hvordan fandt i frem til turen og hvad hed landsbyen?
Hej Anna,
Det var helt bestemt en uforglemmelig tur 🙂 Det var FDM Travel, der havde arrangeret turen – og det var vores thailandske guide, der tog os under armen og viste os alle mulige lokale steder, som vi desværre ikke har kendskab til, hvad hedder eller hvor ligger – men det lå i Chaem Luang Valley.
Kh M