Vi var så heldige at være i Thailand den weekend, hvor den berømte og smukke lysfestival Loy Krathong stod på.

Vi har altid drømt om at opleve lysfestivalen Loy Krathong. “Loy” betyder “at flyde” og “Krathong” er en lille båd lavet af bananblade og pyntet med lys, røgelsepinde, blomster og mønter. Thaierne bruger festivalen til at takke vandet for dets godhed. Ved fuldmåne tænder de lysene og røgelsespindene, giver et ønske og lader deres Krathonger flyde af sted i floden. Thaierne tror, at Krathongen tager synd og ulykke med sig, så ønskerne går i opfyldelse næste år. Bagefter tænder de en papirlanterne af rispapir – også kaldet en kærlighedslampe – som de sender op i luften med ønsket om alt godt i fremtiden.

Festivalen står på i to dage og den første dag var vi i bjergene. Lodge-ejerens kone, Pretty, hjalp mig med at lave min egen Krathong, som vi satte i floden om aftnen.  Og bagefter spillede de lokale op til fest og dans.

På festivalens anden dag var vi i Chiang Mai, men desværre styrtregnede det, som det kun kan regne i Østen, og vi så kun meget få lanterne bliver sendt af sted. Byen skulle ellers være et af de smukkeste steder at se de tusindvis af lanterne flyve af sted i måneskin … Mega æv! Men vi fik sendt et ønske af sted ned ad floden med den lille Krathong, så hvis thai’erne holder, hvad de lover, og vores ønske går i opfyldelse, så er lykken gjort.

Loy krathong lysfestival Loy krathong lysfestival Loy krathong lysfestival Loy krathong lysfestival Loy krathong lysfestival Loy krathong lysfestival Loy krathong lysfestival Loy krathong lysfestival

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here