Inden vi rejste til Kroatien, havde vi hørt lettere hårrejsende historier om de lokales dristige kørestil. Og vores bekymringer blev ikke ligefrem mindre, da biludlejeren gav os insider-tips.

Road trip KroatienDon’t drink and drive. Drink and then drive. Ordene kom fra en lettere flommet fyr fra biludledningsfirmaet, da han rakte Martin nøglerne til en hvid Golf. Vi var netop ankommet til Pula Lufthavn efter en lidt længere rejse, hvor vi blandt andet måtte vente på at komme fra København med et andet fly. Det første var blevet ramt af et lyn.

Meldingen fra personalet var, at lynnedslaget havde medvirket en teknisk fejl, så de valgte at vente på en anden maskine. Øhm, ok! Eller hvorn’ fan’ skal man respondere på det? Nogle gange er mindre information faktisk at foretrække.

Tilbage på parkeringspladsen i Pula sendte bil-fyren Martin et blik, som havde de et fælles kodeks og særligt kendskab til, hvordan man tackler trafikken på de kroatiske veje. Med i bagagen havde vi allerede flere venners historier om kroaternes aggressive kørestil. Og vejledningen til alkohol-kørsel gjorde ikke forventningerne mindre action-packed.

Nu har vi været i Kroatien i to dage. Vi har tilbagelagt ungefähr 300 kilometer, og indtil videre har de medbragte trafik-anekdoter været de mest kulørte. Vejene er super gode og de lokale bilister kører langt pænere end hvad vi er vant til hjemmefra. Måske følger en (ufrivillig) fortsættelse senere … Vi har stadig 12 dage to go. Carpe diem!

Road trip Kroatien Road trip Kroatien Road trip Kroatien

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here