Der har været lidt stille på bloggen. For første gang i Thailand har vi opholdt os et sted, hvor gratis wi-fi hverken var at finde på strandbarer, hoteller eller i byer. Vi har nemlig været på den lille ø Koh Jum, som først fik elektricitet for knap 2 år siden i 2010 og ligner efter sigende det autentiske Thailand før turismen plantede sine store fede fødder i det hvide sand.

Vi sejlede til Koh Jum med en færge, men måtte med en longtailboat det sidste stykke for at komme hele vejen ind til stranden. Og der findes kun én vej på øen – så al færden foregår primært langs stranden eller gennem palmeskove. Tempoet hernede er altså temmelig lavt…

Vi har boet i en lækker bungalow a la opgradet Robinson Crusoe-stil, der kun lå et stenkast fra en bred, hvid sandstrand med udsigt til Phi Phi øerne. Vi flottede os helt vildt og betalte intet mindre end 180 kr,- for hytten!

Inden vi tog hertil, læste vi, at vores ‘hotel’ – Woodland Lodge – var voldsomt rost for sin mad. Og det levede fuldt op til vores forventninger. Hvis man skal spise thai, skal man spise det her. Ikke mindst for udsigten (sunrise hallelulja!) og den sødeste cooking mama. Koh Jum er uden tvivl den smukkeste ø, som vi har set so far…

Koh Jum 2

Koh Jum 4
På indersiden af båden var malet små reklamer for et par øens bungalows

Koh Jum 3 Koh Jum 5 Koh Jum 6 Koh Jum 7 Koh Jum 8 Koh Jum 9 Koh Jum 10 Koh Jum 11 Koh Jum 12 Koh Jum 13 Koh Jum 14

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here