Med tømmermænd i bagagen (efter vores egen lille og lidt for festlige afskedsfest på Koh Tao – men det er en helt anden historie…) hoppede vi i går morges ombord på kvægtransporten, der sejlede os til øen Koh Phangan.

Koh Phangan er en lidt større ø, som ligger mellem Koh Tao og Koh Samui og især er kendt for de Full Moon fester, der foregår på øens sydligste strand. Båden var derfor også proppet med unge mennsker, hvor vores tømmermænd blendede perfekt ind… Men da vi ankom til kajen afslørede vi nu alligevel vores alder ved at stikke af sted med en taxi nordpå, hvor resten af flokken satte i galop sydpå.

Vi havde ikke bestilt et værelse på forhånd, men blot valgt den strand, hvor vi gerne ville bo og gik som fodsoldater fra bungalow til bungalow for inspicere de forskellige steder. Og hurra for den turist-taktik! For vi fandt det mest charmerende sted, som vi aldrig havde valgt alene ud fra billederne på nettet.

Så nu bor vi på ‘High Life’ i en 40 m2 bungalow, der ligger højt oppe på klipperne med udsigt ud over den lange, hvide sandstrand Haad Yao. Vores balkon har godt nok ikke nogen hængekøje, men hvem har også brug for det, når der er en udendørs jacuzzi?! Og vi har godt nok heller ikke en hel landsby af myrer på badeværelset, men dem savner vi nu ikke, da der er et stort vindue, hvor vi kan kigge ud over havet og se ned på aktiviteterne på stranden.

Når det bliver for varmt, kæmper vi os ikke ned ad trapperne (der mere burde være kaldet Den Kinesiske Mur og give bonuspoint i en Ironman-konkurrence) for at komme ned til stranden, men lunter et par trin op til den store pool, der ligger på klippen, så det er svært at skelne mellem horisonten og poolens kant. Når vi bliver sultne bevæger os få skridt hen til restauranten, hvor de formår både at lave lækker Latte og lækker thaimad. Det er en kombination, der godt kan være lidt tricky hernede. Derudover er stedet ejet af de sødeste mennsker, så man nærmest føler, at man har mødt den thaifamilie, man ikke vidste, at man altid har haft.

Så – skulle du nogensinde komme forbi Koh Phangan, så er det her du skal bo. Og i så fald må du hjertens gerne hilse!

Bungalow på Koh Phangan 2 Bungalow på Koh Phangan 3 Bungalow på Koh Phangan 4 Bungalow på Koh Phangan 5 Bungalow på Koh Phangan 6 Bungalow på Koh Phangan 7 Bungalow på Koh Phangan 8 Bungalow på Koh Phangan 9 Bungalow på Koh Phangan 10 Bungalow på Koh Phangan 11

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here