Når mørket falder på og stjernerne prikker hul i himlen, vil du opleve dyrelivet i den afrikanske bush på en helt ny måde. Det fandt vi ud af, da vi kørte på safari efter solnedgang – og krydsede spor med en blodtørstig Bambi.

[Reklame] Rejsen var arrangeret af Afrika-Safari.dk.

Det er buldermørkt i bushen, da vi atter er tilbage på grusvejen efter at have holdt kørepause ved en lille sø. For en lille time siden kunne vi stadig se vejens rustrøde farve og alle nuancerne på den tætte bevoksning af buske og træer. Vi kunne se giraffens plettede mønster, impalaens aftegninger på den karamelfarvede pels og vortesvinets hale stritte lige op i luften som en antenne, når den pilede af sted over jorden med en lille støvsky hængende efter sig.

Men nu er solen trillet i seng, og vi sidder i et altomsluttende mørke. Det er som om verden er blevet mindre og mere fortættet. For det eneste, vi kan se, er hvad, der bliver fanget af jeepens to lyskegler. Til gengæld står duften af varm muld, solsvedet græs og knap så liflige lugte af lort pludselig tydeligere frem, og vi lytter langt mere andægtigt efter bevægelser i buskadset. Klokken er kvart i spisetid for rovdyrene – og her sidder vi. I en åben jeep. Midt i bushen. Og det føles som om, at nogen har skruet helt op for volumen på vores sanser.

Lysende øjne i mørket

Vi gyser let af spænding, da vores chauffør og guide, Elsabe, tænder en håndholdt projektør. Modsat et barn, der opdager ræderlige monstre under sengen, når natlampen slukkes – så kickstarter min lidt for livlige fantasi, da den tændes. Lyskeglen glider søgende fra side til side som et fyrtårn og trækker lange, levende skygger i mørket. Lidt for levende skygger …

For var det numsen af en løve, jeg så bag det træ? Hang der ikke en leopard oppe i den dér gren? Og så jeg ikke lige et par lysende øjne betragte mig inde fra mørket? Øjnene blinker. Lyden af grene, der knækker efterfølges af en raslen – og ud af mørket springer … en lille antilope.

”Killer Bambi!”, bekendtgør Elsabe og følger dyret med projektøren. Kombinationen af de to ord forvirrer mig. Er det lille nuttede Disney-dyr på flugt fra en løve – eller er den bushens boldtørstige svar på Dracula? Med en ambivalent følelse håber jeg mest på det første. For selvom jeg altid kommer til at lukke øjnene, når dyreprogrammerne på tv viser, hvordan naturen nu engang fungerer, så sidder jeg også med safari-drømmen om at se et rovdyr nedlægge sit bytte. Live.

Elsabe forklarer, at det lille dyr på omkring en halv meters højde er en Dykkerantilope. Og måske ser den ganske uskyldig ud – lige som alle de andre græsspisende dyr – men den sætter faktisk gerne tænderne i kød. Alt fra insekter og mus til rovdyrenes rester af råt kød. Elsabe griner, da jeg spørger, om den lille antilope mon også har smag for menneskekød? Jeg vælger at tolke grinet som et nej.

Sov sødt lille Jumbo

Den næste times tid dukker flere øjne op i mørket. Det er oftest sådan, vi først ser dyrene. Altså, når projektørlampen rammer dyrene, lyser deres øjne op som små runde glaskugler. Vi ser flokke af impalaer, gnuer, kuduer, forskellige antiloper og fire store hanbøfler blot 5 minutter hvorfra, vi gik rundt på en bushwalk tidligere på dagen.

Gulp, det minder os endnu en gang om, at virkeligheden her i den afrikanske bush er langt fra den Zoologiske Have derhjemme. Og endnu længere fra de søde ord i “Elefantens vuggevise”. Men det er lige præcis derfor vi er her.

> Rejsen til Sydafrika var arrangeret af Afrika-Safari.dk. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. <