Når du slentrer rundt på Gili, vænner du dig hurtigt til lyden af bimlende bjælder og trippende hestehove – måske også et båthorn, hvis du er typen, der ofte finder dig selv stående midt på én af øernes få, smalle grusveje, forsat paralyseret over farven på vandet (der må være nogen, som har hældt en azurblå-pantone-farve i vandet?!)

Hestevogn Gili Trawangan

Al firehjulet transport på tropeøerne foregår nemlig i små ponytrukne vogne. Alternativt på cykel (bagagebærerne er små lædersæder, så du altid kan tilbyde din ven et lift), til fods eller til vands i en af de karakteristiske fiskerbåde. Motoriseret køretøjer er forbudt.

Her er ingen osende scootere eller dyttende biler. Det giver øerne en charmerende, afslappende og nærmest tidsløs stemning. Det var ubeskriveligt befriende at opleve efter vores ophold i turistmagneterne Kuta og Ubud.

De ponytrukne vogne kaldes for en ’cidomo’. Navnet stammer oprindeligt fra sproget Sasak, der tales af størstedelen af befolkningen på Lombok. Det er en sammentrækning af ’cika’ (en traditionel trækvogn), ’dokar’ (balinesisk ord for ponyvogn) og ’mobil’ (et køretøj med hjul).

Seletøjet er pyntet med similisten, pomponer og neonfarvet stof. Langs kanten af taget på den gule passagervogn og på chaufførens bakspejl hænger ofte dinglende frynser samt perler på snor, og de små bænke er beklædt med farverigt læder. På nogle ponyvogne hænger også kæder af farverige neonlys, så vognene er et mulehår fra at ligne et mobilt diskotek. Der mangler blot en diskokugle.

Og – ej at glemme! – på ponyens bringe og ben hænger et utal af bjælder, der uden tvivl vil få selveste julemanden til at blegne af misundelse. Det synes i hvert fald lettere desorienterende, nærmest komisk, at høre den ikoniske julelyd af bjælder, når du står midt i et 30 graders tropeparadis.

Hestevogn Gili Trawangan

Cidomo – Gili-øernes taxa

Som gammel hestepige gjorde mit hjerte ondt, da jeg første gang så de små, hastigt travende og hårdtarbejdende, ponyer trække turisterne rundt på øen i pendulfart. I bagende sol. Og 30 graders varme.

Efter en tur på Google kunne jeg også forstå, at der findes flere grupper, som forsøger at sætte en stopper for cidomo’ernes fremtid. Nogle mener, at ponyerne overbebyrdes og mishandles. Heldigvis så vi intet, der antydede dette. Og efter en snak med en af de lokale blev mine værste tanker afkræftet. Ponyerne er chaufførernes levebrød – de får intet ud af at tæske ponyerne til døde. Tværtimod.

Det er dyrt at have en cidomo. For det første skal chaufføren have en licens, som koster 40 millioner Indoneiske Rupiah (ca. 20.000 kr.). Ponyerne på Gili-øerne hentes fra Lombok og koster 5 millioner Indonesiske Rupiah (ca. 2.500 kroner). Det lyder måske ikke helt som uoverskuelige summer i vores ører, men for de lokale er det virkelig mange penge.

En chauffør har desuden aldrig kun én pony. Som regel har han minimum tre, som han skifter mellem, således at hver pony max kører i 6 timer. Derudover fungerer ponyerne kun som køreheste i 2-3 år. Derefter bliver de solgt og sendt tilbage til Lombok.

Med det sagt så har jeg det dog stadig ambivalent med ponyernes arbejdsbetingelser. Især når to store, blege danskere og deres to store, tunge kufferter klemmer sig ind i en lille vogn for at blive fragtet fra båden til hotellet. Heldigvis synes ponyen er løse opgaven med oprejst pande og højt tempo. Jo jo, den havde endda overskud til at vrinske til en forbipasserende ven. Det vælger jeg at tage som et godt tegn.

Gili Trawangan 4 Gili Trawangan 5 Gili Trawangan 6 Gili Trawangan 7 Gili Trawangan 8 Gili Trawangan 9Gili Trawangan Gili Trawangan 10 Gili Trawangan 11 Gili Trawangan 12 Gili Trawangan 13 Gili Trawangan 14 Gili Trawangan 15 Gili Trawangan 16

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here