Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 203 Deprecated: Required parameter $width follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $height follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $atts follows optional parameter $output in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_wp_booster_functions.php on line 1732 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php:203) in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8 Fotoessay Arkiv - Mette & Martin Rejser https://metteogmartinrejser.dk Rejseblog & Guides Sun, 06 Mar 2022 06:26:50 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.9.9 Fotoessay: På flydende markeder i Vietnam https://metteogmartinrejser.dk/fotoessay-flydende-markeder-vietnam/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=fotoessay-flydende-markeder-vietnam https://metteogmartinrejser.dk/fotoessay-flydende-markeder-vietnam/#comments Mon, 02 Jan 2017 14:48:45 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=7957/ De to flydende markeder ved byen Can Tho var blandt vores favorit-oplevelser på Mekongfloden i Vietnam. Her har vi samlet nogle af vores rejsebilleder og et par tips til sejlturen. Solen havde knap nok slået sprækker i himlen, da vi klokken kvart i seks om morgenen steg søvndrukne ombord på en lille træbåd lidt udenfor […]

Indlægget Fotoessay: På flydende markeder i Vietnam blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
De to flydende markeder ved byen Can Tho var blandt vores favorit-oplevelser på Mekongfloden i Vietnam. Her har vi samlet nogle af vores rejsebilleder og et par tips til sejlturen.

Solen havde knap nok slået sprækker i himlen, da vi klokken kvart i seks om morgenen steg søvndrukne ombord på en lille træbåd lidt udenfor Can Tho’s centrum. Mekongflodens brune vand klukkede dovent mod båden og gjorde det svært at forestille sig, at det havde rejst 4000 km for at komme hertil – hele vejen fra det tibetanske højland til det sydlige Vietnam.

Mekongfloden i Vietnam
TRYK PÅ BILLEDERNE for at se dem i fuld størrelse.

Mekong er ikke en brusende flod på disse kanter, alligevel giver den masser af næring til det enorme delta. Det er her størstedelen af landets frugt, fisk og ris bliver høstet, hvorfor Mekongdeltaet også kaldes for Vietnams største spisekammer.

Udover at være en af landets vigtigste transportveje, har Mekongfloden gennem generationer derfor også været centrum for de lokale, som har solgt og købt deres friske varer på flydende markeder. I dag er der dog kun få tilbage, men ved Can Tho finder du to af Vietnams mest berømte – Cai Rang og Phong Dien.

På vej til Cai Rang

Vores guide satte først kurs mod det største flydende marked, Cai Rang – og det syntes forholdvist nemt at finde. Trafikken af både på floden afslørede, hvilken retning vi skulle sejle. Og jo tættere på markedet vi kom, jo flere både dukkede der op. Selvom solen kun akkurat var stået op, var der allerede gang i livet på floden.

Mekongfloden i VietnamMekongfloden i VietnamFlydende marked i VietnamMekongfloden i Vietnam

Mekongfloden
Overalt var de lokale på vej på arbejde. En båd fyldt med motorcyklister sejlede i pendulfart mellem flodens bredder.

Vietnams Venedig

Efter en halv times sejlads ankom vi til det flydende marked, Cai Rang. Midt på floden klumpede masser af både sig sammen og skabte vandveje, vi kunne sejle igennem. Oplevelsen af at sejle rundt mellem de flydende markedsboder skilte sig ud fra alle andre markeder, vi tidligere har travet tynde på rundrejser i Asien. Det var fascinerende nu at sidde i en vuggende båd og betragte handelslivet til søs.

Store såvel som små træbåde reklamerede for deres last ved at hænge varen højt op i en træstang. Alt fra ananas og vandmeloner til sække med gulerødder og kålhoveder blev lystigt handlet og kastet gennem luften mellem de sejlende. Moderne supermarkeder og indkøbsvogne opleves pludseligt på en helt ny måde, efter man har sejlet på Mekongfloden.

Andre både fungerede som mobile restauranter, der solgte varm nudelsuppe, kolde drikkevarer og vietnamesisk kaffe. De summede energisk rundt mellem de handlende, ofte ved at ejeren blot havde foden på styrpinden, som var båden helt naturligt en forlænget del af kroppen.

Flydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i Vietnam

Flydende marked i VietnamLivet på Mekongfloden

Flydende marked i Vietnam
Fiskerne maler drageøjne i stævnen, som skal beskytte dem på floden. I gamle dage mente man, at de ‘onde øjne’ kunne skræmme krokodillerne væk.

Livet ved Mekongfloden

Efter at have cirklet lidt rundt på markedet i en halv times tid sejlede vi videre mod det næste, Phong Dien. Det kunne have været nærliggende lige at gribe et par minutter på øjet, men selve sejlturen var lige så stor en oplevelse som de to flydende markeder.

Små scenarier langs floden pirrede vores nysgerrige blikke og gav et kig ind i det lokale liv, der leves tæt forbundet med vandet. Husene er bygget på kanten af floden, der fungerer som alt fra opvaskevand, skraldespand og parkeringsplads. Her holder der nemlig ikke biler i indkørslen, men både som er fæstnet til flodbredden.

Vi havde ikke sejlet længe, før vi hurtigt blev bekendt med rollefordelingen i familierne: Børnene legede i vandkanten, mændene drev den af og kvinderne knoklede. Enten i huset eller på bådene. Vietnam ville være en seriøs deltager ved OL i roning, hvis de sendte et hold af kvinder af sted!

Flydende marked i VietnamMekongfloden VietnamMekongfloden VietnamMekongfloden VietnamMekongfloden VietnamMekongfloden i VietnamVietnamVietnamMekongfloden i VietnamMekong i VietnamMekongfloden VietnamMekongfloden i VietnamMekongfloden Vietnam

Mekong
Sekundet før dette billede blev taget, dumpede drengen et læs af skrald ned i floden. Det er derfor ikke underligt, at du ser en del affald flyde i vandet, når du sejler på Mekong.

En flydende ligusterhæk

Solen var kravlet lidt længere op på himlen, da vi ankom til Phong Dien. Det flydende marked var en hel del mindre end Cai Rang – det var ikke meget større end søen i Tivoli, men omtrent dobbelt så fyldt med turister. Selvom det unægteligt farvede oplevelsen, var det stadig en fest for sanserne at sejle rundt mellem de små både.

Snakken gik lystigt mellem damerne, der grinede og sludrede, som var rælingen en ligusterhæk i en lille landsby. Bådene bugnede af frugt og grønt, luften duftede af krydderier og flodvand, og de flydende restauranter langede små skåle med mad over til de sultne.

Mekong er virkelig en forunderlig verden af vand, som man ikke kan opleve mange andre steder i verden. Så kommer du forbi på disse kanter, bør du helt sikkert sætte en halv dag af til en tidlig morgentur rundt til de flydende markeder.

Flydende marked Phong DienFlydende marked i Vietnam

Flydende marked i VietnamFlydende marked Phong DienFlydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i VietnamFlydende marked i Vietnam

Flydende marked i VietnamFlydende marked i Vietnam

Vores rejsetips

Hvor ligger de flydende markeder

Der ligger flere flydende markeder i Vietnam, men de to mest berømte ligger i sejlafstand fra Can Tho, der er den største by i Mekongdeltaet. Markederne hedder Cai Rang og Phong Dien:

Cai Rang, der er det største marked, er beliggende 6 km (ca. 30 minutters sejltur) fra Can Thos centrum og kan opleves både fra vand og land. Den største oplevelse er dog at sejle rundt, mærke handelsstemningen på vandet og betragte den livlige aktivitet mellem bådene.

Phong Dien er en hel del mindre og ligger længere væk, ca. 15 km fra Can Tho. Selvom oplevelsen af et flydende marked er noget mere intim her, så er det ikke til at komme uden om, at de fleste af bådene i dag er turister. Det stjæler lidt af den charme, som Phong Dien ellers er særligt kendt for.

Flydende marked i Vietnam

Bedste tidspunkt

At opleve de flydende markeder er forbeholdt de morgenfriske. I hvert fald hvis du vil have fuld valuta for pengene. Markederne begynder nemlig omkring klokken 5 om morgenen og forsætter til middag. Allerede omkring klokken 7 begynder der at ske et betydeligt skift af både, da en del af de lokale sejler hjem og turisterne begynder at strømme til. Så tag gerne rocker-tidligt af sted, så du kan nå at få den autentiske oplevelse.

Mekongfloden i Vietnam

Bookning af sejltur

Vi kan kun anbefale, at du booker en sejltur, hvor du kommer rundt til begge flydende markeder. Derudover bør du vælge en tur, der foregår med en af de små træbåde med max plads til 6-8 personer. Det gør turen både hyggeligere og mere autentisk, da det er nemmere at komme helt tæt de handlende både.

Tjek også om sejlturen går gennem de små kanaler (det er et must, hvis du spørger os), og i så fald hvad her gøres af stop. Vi var fx ikke blevet orienteret om, at vi bl.a. skulle forbi en slangefarm, hvilket vi godt kunne have undværet. Til gengæld var det en hyggelig oplevelse, da vi besøgte en række frugtplantager, gik langs vandet, og sluttede af ved en lille restaurant, hvor vi kunne købe lidt at spise og drikke.

Mekongfloden

Pak en taske

Det kan være koldt at sejle om morgen, hvor solen endnu ikke varmer. Tag derfor en jakke og evt. et let tørklæde med – samt solcreme og solbriller til senere på dagen. Medbring også lidt kontanter, hvis du vil købe noget på markedet og restauranten. Tag de små sedler med, da de ikke altid kan veksle.

Godt at vide

Det er helt frivilligt, men det anses for god skik at købe lidt at drikke og spise til styrmanden af din båd samt give drikkepenge, når turen er slut.

Mekong

Lækre links

– – – –

Hvilket marked i verden
har været din største oplevelse?

Indlægget Fotoessay: På flydende markeder i Vietnam blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/fotoessay-flydende-markeder-vietnam/feed/ 8