Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 203 Deprecated: Required parameter $width follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $height follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $atts follows optional parameter $output in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_wp_booster_functions.php on line 1732 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php:203) in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8 Ilha Grande Arkiv - Mette & Martin Rejser https://metteogmartinrejser.dk Rejseblog & Guides Wed, 29 Aug 2018 04:36:28 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.9.9 Rejseblog: Jungletrek på piraternes ø Ilha Grande https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-ilha-grande/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-ilha-grande https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-ilha-grande/#comments Sat, 12 Aug 2017 10:13:45 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=8560/ Engang var Ilha Grande beboet af pirater, spedalske og kriminelle. Meget har ændret sig på øen, der i dag er et fredeligt naturparadis. Vi besøgte den bilfri ø, der er et eldorado af trekkingstier i junglen og gyldne sandstrande – og masser af aber. Det kommer vist næppe bag på nogen, at vi har en forkærlighed […]

Indlægget Rejseblog: Jungletrek på piraternes ø Ilha Grande blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Engang var Ilha Grande beboet af pirater, spedalske og kriminelle. Meget har ændret sig på øen, der i dag er et fredeligt naturparadis. Vi besøgte den bilfri ø, der er et eldorado af trekkingstier i junglen og gyldne sandstrande – og masser af aber.

Det kommer vist næppe bag på nogen, at vi har en forkærlighed til eksotiske tropeøer. Kombinationen af varmen, den frodige natur og det turkisblå vand. Smagen af solmodne frugter, kolde cocktails på stranden og fornemmelsen af ølivets tilbagelænede atmosfære. Hele pakken har samme savlfremkaldende effekt på os, som bar hud har på blodtørstige myg. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at vi skulle besøge Ilha Grande på vores rundrejse i Brasilien.

Den lille store ø

Ilha Grande ligger tre timer fra Rio de Janeiro, og kigger du på et kort over Brasilien, ser øen forsvindende lille ud i sammenligning med Sydamerikas største land. Men faktisk betyder Ilha Grande ’Den store ø’ og er med sine 193 km2 områdets største. Skæver du til Danmark, er øen ca. dobbelt så stor som Amager.

Og det var herfra vi begyndte rejsen til Ilha Grande, altså fra Amager. Det tog præcis 24 timer fra vi forlod vores lejlighed til vi ankom til øen. Det er (muligvis?) sidste gang, vi tager så lang en rejse i ét stræk – med tre fly, en taxa og en båd! Men vi glemte alt om radbrækkede kroppe og latterligt jetlag, da vi endelig gik i land.

Det var som at træde ind
i en scene fra ”Skatteøen”.

Pirat-lignende skonnerter vuggede i det azurblå vand og bag den gyldne sandstrand skød et grønt bjerglandskab op. Bjergtoppene bølgede op og ned, som var de tegnet af en barnehånd – og den mest karakteristiske af dem alle, ”Pico do Papagaio”, lignede hovedet på en papegøje. Der skal ikke mange skefulde fantasi indenbords, før du synes, at Ilha Grande ligner et skattekort.

Rejseblog om Ilha GrandeStrand ved Abraao - Ilha GrandeIlha Grande

Rejseblog Ilha Grande
Den lille ‘tut’ til højre er Ilha Grandes mest berømte og ikoniske bjergtop ”Pico do Papagaio”. Det har fået sit navn, da det ligner hovedet på en papegøje.

Hængekøjetempo i byen

Som alle andre besøgende ankom vi med båd til den lille by Vila do Abraão, der for 20 år siden blot var en søvnig fiskerby – med to telefoner og tre små pousadas (Brasiliens svar på Bed & Breakfast). I dag er den vokset betydeligt og huser over 150 forskellige overnatningssteder samt små souvenirshops, rejsearrangører og restauranter.

Nu lyder det måske, som om Abraão er vokset til en større by. Men den kan mere sammenlignes med en charmerende landsby. Den fredelige ø-atmosfære er stadig intakt, selvom turisterne flokkes. Livet leves i klip-klappere og stress er et fremmedord. Her er ingen hoteller eller store resorter, og den eneste måde at komme omkring på de små veje er til fods eller på cykel. Tunge varer fragtes med små trækvogne.

På Ilha Grande er der nemlig ingen biler. De eneste køretøjer, der er tilladt, er øens politibil, skraldevogn og skolebus, der hver dag kører bumlende over bjerget til den anden side af Ilha Grande. Vel at mærke på øens eneste grusvej, som forbinder Abraão og den gamle fængselsby ved den smukke strand Dois Rois.

Byen Abraao på Ilha GrandeIlha GrandeAbraao Ilha Grande

Gaderne i byen Abraao på Ilha Grande
Vila do Abraao er den største by på den lille ø Ilha Grande. Her kører ingen motoriseret køretøjer på de små brostensbelagte gader og grusveje.

En dunkel fortid

Vi havde svært ved at forestille os, at Ilha Grande engang har været en ø, du nødigt ville besøge. Ikke desto mindre har det været virkeligheden helt op til slutningen af 90’erne, hvor der endeligt blev sat en streg i sandet for øens dunkle fortid.

Fra slutningen af 1500-tallet og et par århundreder frem var den brasilianske jungleø et skjulested for pirater, der var på jagt efter de mange tons guld som blev udskibet fra fastlandet. Senere blev den et sted, hvor man gemte illegalt smuglede slaver, og derefter en karantænestation, hvor man isolerede kolerasyge og spedalske. Og indtil 1994 husede øen i knap 100 år et fængsel, hvor nogle af landets farligste kriminelle sad.

Men det er netop Ilha Grandes mørke forhistorie, der har reddet øens unikke flora og fauna – fuldstændig som den vietnamesiske ø Con Dao, som vi besøgte i juleferien. Naturen har fået lov til at passe sig selv i hundredvis af år, og i dag er Ilha Grande et slaraffenland for naturentusiaster, eventyrlystne vandrefolk og badeglade gæster. Kort sagt  sådan nogle som os.

Vores badetøj kom dog slet ikke i brug. Godt nok er jeg halvt tysk, men der er ikke et gram af nudist gemt i mig. Ej heller Martin. Vi hoppede simpelthen ikke i vandet, fordi det var urimeligt koldt. Vi besøgte nemlig øen i Brasiliens vintertid. På det tidspunkt af året er vandet udelukkende for vante vinterbadere. Kort sagt – ikke os. Vi hoppede i stedet ud i andre eventyr.

Ilha Grande i Brasilien
Ilha Grande er en fredelig ø, men dykker du ned i historien og bevæger du dig ind i junglen, finder du ruiner, der afspejler øens dunkle fortid.

Trekking i junglen

Ilha Grande er en ø, der kalder på din indre Indiana Jones. For den største oplevelse gemmer sig nemlig, når du går på opdagelse i junglen via øens 16 afmærkede vandrestier. De snor sig gennem en uspoleret natur, over bjergtagende udsigtspunkter, forbi vandfald og hundrede år gamle ruiner, der er pakket ind i regnskov, og videre ud til de smukkeste, øde sandstrande.

Vi var vilde med at hike i junglen, hvor snoede rødder har skabt naturlige trappetrin og lianerne giver dig en hjælpende hånd, når stejle skrænter skal forceres. Jojo, ballerne nev og sveden piblede ved de mere udfordrende stigninger, men det glemmer man hurtigt, når omgivelserne er et frodigt festfyrværkeri af grønt og udsigtspunkterne giver dig følelsen af at være konge af Ilha Grande.Regnskov Ilha GrandeIlha Grande i BrasilienLopes Mendes strand på Ilha GrandeVi gik gennem skove af bambusstænger så tykke som bordben, under blade på størrelse med hovedpuder og over alt struttede stueplanter i kæmpeformat. Her og der puslede det i grenene, når små silkeaber kom ned for at kigge på de tobenede blegaber, og ofte kunne vi høre brøleaberne kalde. Det er mig en gåde, hvordan denne ganske nuttede udseende abe formår at lyde som …

et forhistorisk uhyre,
der growler til en dødsmetal-koncert!

Hvis ikke vi tidligere havde set den fredelige fyr med egne øjne i Costa Rica, var vi nok løbet skrigende ud af junglen ved lyden af det monstrøse brøl. I stedet var vi skrækkeligt ærgerlige over, at vi slet ikke fik brøleaberne at se, da Ilha Grande er en af de få øer i verden, hvor du kan opleve dem i den vilde natur. Læser du om andres oplevelser på øen, virker det som om, vi er blandt de få, der ikke fik set brøleaber. Konklusion: Vi må vist øve os lidt bedre på at tage på abe-safari.

Junglestier Ilha GrandeStore bambus på Ilha GrandeRegnskov Ilha GrandeIlha Grande

Silkeaber i regnskoven
Vil du gerne møde de små, søde silkeaber helt tæt på? På den lille sti mellem strandene Pouso og Lopes Mendes kommer de myldrende ned, hvis du stopper op og venter … De hænger typisk ud lige efter husene ved Praia do Pouso.

Verdens smukkeste strand

De vandreture, vi valgte, begyndte alle fra pladsen foran byens kirke. Stierne gik gennem junglen, kravlede over høje stigningerne i bjergene, langs forrevne klippekyster og førte ud til den ene postkortsmukke strand efter den anden. Ligegyldigt om vi så strandene oppe fra viewpoints eller fra kanten af kysten, gik vi altid lidt i trance over deres naturlige skønhed.

Men én strand gjorde særligt indtryk. Ikke alene er den kendt for at være Ilha Grandes favorit, men også kåret til at være blandt verdens 10 smukkeste strande: Lopes Mendes er omkranset af rå klipper, bølgende bjerge og vild regnskov. Sandet er hvidt, blødt og knirker, som går du i nyfalden sne. Og så er stranden knap 2 kilometer lang, så det er nemt at finde dit helt eget fredsfyldte spot.

Det er umuligt ikke at blive imponeret af naturen på den lille store ø. Ilha Grande er en fængslende oplevelse. Vi havde i hvert fald meget svært ved at rejse videre herfra …

Lopes Mendes strand på Ilha GrandeSmukkeste strand på Ilha Grande

VORES TIPS TIL ILHA GRANDE

Transport til Ilha Grande

Vi er langt fra de eneste, der har kastet deres kærlighed på jungleøen. Derfor findes der også flere rejsearrangører, som har daglige forbindelser fra både Rio de Janeiro og Paraty. Med bus og båd tager turen fra Rio ca. 3 timer og fra Paraty ca. 4 timer.

Alle vi snakkede med anbefalede rejsearrangøren Easy Transfer, der er blandt de billigste og sikreste. På deres hjemmeside kan du i øvrigt både booke og selv vælge rejseruten mellem områdets tre mest populære destinationer: Rio de Janeiro, Paraty og Ilha Grande.

Går turen mellem Paraty og Ilha Grande kan du springe busturen over og hoppe på en speedbåd, der sejler direkte på halvanden time. Det er vist en lettere bølgende og våd fornøjelse, så sørg for at have søsygepiller med og pak tasken ind i plastikposer.

Pousada Ilha GrandePousada Manaca Ilha GrandeVærelse med udsigt

Størstedelen af øens besøgende bor i byen Abraão, men der findes også mere isolerede overnatningssteder rundt omkring i de øde bugter. Vi valgte at bo i byen, som vi syntes var det perfekte udgangspunkt. Herfra var det nemt at tage på eventyr om dagen og gå på opdagelse blandt små spisesteder og butikker, når det blev mørkt i junglen.

Vi boede på Pousada Manaca, der ligger på stranden i 5 minutters gåafstand til byens centrum. Stedet kan varmt anbefales, især hvis du booker værelserne med havudsigt. Vil du lidt væk fra byen, opdagede vi Sagu Mini Resort og Asalem på en gåtur langs bugten. Begge steder er til dig, der stadig gerne vil bo i nærheden af byen, men have lidt mere luksuriøse og tropiske omgivelser end de klassiske 2-stjernede pousadas i byen. Er du til unikke overnatningssteder, har vi fået anbefalet denne lille øko-husbåd, der ligger i bugten ved byen.

Ilha GrandeAbraao Ilha Grande

Mætte maver og kolde cocktails

På en lille ø som Ilha Grande er udvalget af spiseoplevelser begrænset, men stort nok til at du aldrig vil gå sulten i seng. Restauranterne er simple og de fleste serverer enten frisk fisk, turistvenlige klassikere eller typiske brasilianske retter med masser af ris og bønner. Men vi fandt også et par spisesteder, som skilte sig ud.

Får du fx lyst til fyldt ravioli, skal du forbi øens bedst anmeldte restaurant Las Sorrentinas. Er du sulten som en bjørn, skal du sætte gaflen i de møreste bøffer hos Dom Mario. Og på stranden finder du de fleste fiskerestauranter, hvor Lua e Mar er kendt for at være øens bedste. Kommer du lige fra Rio og savner mere hippe omgivelser, så er den lille Ateliê Cafeteria et hyggeligt hangout med et lækkert menukort og kaffe lavet på espressomaskine.

Får du lyst til Brasiliens nationaldrik, caipirinha, så skal den selvfølgelig nydes i vandkanten på øens stemningsfulde strandbar, hvor vi – indrømmet! – tilbragte det meste af vores tid. Den hedder Cafe do Mar og ligger 5 minutters gang fra byen. Her kan du grave tæerne ned i det kølige sand, mens du lytter til bølgeskvulp og går i staver over den pastelfarvede solnedgang.

Ilha GrandeAbraao_Ilha Grande

Rejsetidspunkt

Vi besøgte Ilha Grande i august, som er Brasiliens vinter og kan sammenlignes med en dansk sommer. Som regel er august en tør periode, men vi havde ret blandet vejr  alt fra bagende sol og blå himmel til silende regn og tungt gråvejr. Temperaturen svingede mellem 12 og 35 grader, men vandet var kun for vinterbadere. Til gengæld var der meget få turister og overnatningsstederne var billigere.

Foretrækker du tropiske nætter, masser af sol og varme dage i badetøj, bør du i stedet rejse i højsæsonen. I så fald skal du blot huske at booke en pousada i god tid, da de hurtigt bliver fyldt.

Jungletrek Ilha Grande

Jungletrekking
– med eller uden guide?

Vandrestierne er godt markerede og nemme at følge. Du kan derfor snildt begive dig af sted på dit eget jungle-eventyr. Husk blot at det hurtigere bliver mørkt i junglen, så sørg for at gå i god tid og medbring evt. lommelygte. Du behøver ikke professionelt udstyr, men blot et par gode kondisko og tøj, du kan bevæge dig i, samt en rygsæk med min. 1 liter vand, badetøj og et let håndklæde.

Herunder kan du se en oversigt over de 16 junglestier, som du også kan finde på en stor tavle på byens torv (mellem kirken og stranden). Skal du på en længere vandretur eller vil du gerne opleve en af stierne længere væk, kan du aftale turen med en lokal bådsmand, som kan sejle dig frem og tilbage til et aftalt sted.

Det er fx populært selv at vandre turen til Lopes Mendes eller Dois Rois, og så tage en båd tilbage. Ved Lopes Mendes er der stort altid en bådsmand at finde, men ved de andre vandreruter er det godt at aftale turen på forhånd.

Vandrestier i junglen, Ilha Grande
Vandreturen fra Abraão til fængselsbyen ved Dois Rois går ad øens eneste grusvej. Vil du hellere vandre på mindre stier i den tætte jungle findes der en smutvej, som en af de lokale fortalte os om. Den finder du, når du ser denne lille bambusbænk. Turen kan virkelig anbefales.

Foretrækker du have en lokal guide med, findes der flere arrangører i byen. Er du vant til at vandre, kan du dog nemt gøre det alene. Den eneste tur, der kræver en guide, er øens mest populære, men også mest udfordrende tur til toppen af “Pico do Papagaio”. Her vandrer du af sted i mørket klokken 2 om natten for at ankomme til toppen ved solopgang.

Vi nåede at vandre lidt over 50 km på tre dage (T1, T10, T11 og T14), og vi kan bevidne, at du på ingen måde behøver at være superatlet for at udøve den samme præstation. Jojo, vi mødte endda et ældre par på over 70, som var på nogle af de samme vandre-eventyr som os. Sååå … der er vist ingen undskyldninger for at få lidt sved på panden og bevæge sig ud på øens mange junglestier.

Husk kontanter!

Der er ingen hæveautomater eller banker på Ilha Grande, så husk at medbringe nok kontanter. Nogle overnatningssteder og restauranter tager visakort. Men skulle du løbe du tør for kontanter, kan du alternativt tage en båd ind til fastland og hæve penge der.

Ilha Grande_rejseblog
Bjergtoppen “Pico do Papagaio”, der ligner hovedet på en papegøje, er øens stolte vartegn og mest populære hike.

 

Har du besøgt Ilha Grande?

Hvilke øer i verden drømmer du om at besøge?

 

Indlægget Rejseblog: Jungletrek på piraternes ø Ilha Grande blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-ilha-grande/feed/ 14
Rejserute: Tre ugers rundrejse i sambalandet Brasilien https://metteogmartinrejser.dk/rejserute-tre-ugers-rundrejse-brasilien/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejserute-tre-ugers-rundrejse-brasilien https://metteogmartinrejser.dk/rejserute-tre-ugers-rundrejse-brasilien/#comments Tue, 08 Aug 2017 10:03:53 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=8531/ Det er en helt særlig anledning, der er grunden til, at vi i aften rejser til Brasilien. Udover at vi skal besøge landets største byer, smukke strande og idylliske øer – så skal vi også til bryllup. Fotos: Unsplash Kan I passe hundene en weekend? Spørgsmålet var omtrent dét, der for vores vedkommende kickstartede planlægningen af […]

Indlægget Rejserute: Tre ugers rundrejse i sambalandet Brasilien blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Det er en helt særlig anledning, der er grunden til, at vi i aften rejser til Brasilien. Udover at vi skal besøge landets største byer, smukke strande og idylliske øer – så skal vi også til bryllup.

Fotos: Unsplash

Kan I passe hundene en weekend? Spørgsmålet var omtrent dét, der for vores vedkommende kickstartede planlægningen af en tre ugers rundrejse i Brasilien. Martins barndomsven, Johan, gik nemlig med bryllupstanker og ville gerne fri til sin brasilianske kæreste, Marcela, på en weekendtur til London.

YES!

Sådan lød svaret fra os, men også glædeligt fra Marcela, da Johan faldt på knæ – blandt hundredvis af mennesker ved springvandet på Trafalgar Square (respekt, Johan!) Og vi kunne ikke være mere lykkelige på deres vegne. Faktisk var det en begivenhed, vi gennem længere tid havde heppet og håbet på. Nu er ventetiden endelig ovre, og i aften flyver vi til Brasilien for at fejre én af verdens bedste ting: Kærligheden!

Rundrejse i Brasilien
Foto: Unsplash

Vores rejserute

Vi har købt flybilletter tur/retur til Rio de Janeiro, men det bliver i første omgang kun et kort ’pitstop’ i byen. Ved lufthavnen venter nemlig en forudbestilt taxa, som kører os direkte til den lille havneby Conceição de Jacareì, der ligger 2 timers kørsel sydvest for Rio. Herfra sejler vi fluks videre til:

Ilha Grande

Den 193 km2 store ø Ilha Grande er områdets største og bliver omtalt som Brasiliens bountyø. Her er hverken biler eller store veje, men masser af vandrestier, der snor sig gennem den bjergrige jungle og ud til øens 102 uspolerede strande.

Jeg sejlede langs den palmeklædte kyst for snart 20 år, da jeg for første gang besøgte Brasilien, og har siden drømt om at gå i land. Mit 19-årige jeg husker det som fortryllende smukt! Så nu håber jeg, at hukommelsen – og de mange anekdoter, jeg har hældt på Martin gennem årene – lever op til virkeligheden.

Paraty

Den historiske havneby bliver næste stop på ruten. Turen går med båd og bus langs den frodige kyst, der også kaldes for ”Costa Verde” (den grønne kyst). Kyststrækningen er kendt for at være Brasiliens smukkeste og omgiver Paraty med naturskønne omgivelser: Skovklædte bjerglandskaber, tropiske strande og et idyllisk øhav, hvor piraterne i gamle dage skjulte sig for portugiserne.

Du skal ikke tjekke mange rejseguides, før du opdager, at Paraty topper samtlige ’must-see’-lister i Brasilien. Udover de sceniske landskaber huser byen nemlig noget af verdens bedst bevarede koloniale arkitektur. På billeder ligner de brostensbelagte og bilfri gader da også noget fra en historisk film, hvor typer som Zorro springer ned fra røde teglstenstage, befrier befolkningen fra grådige rigmænd og charmerer latino-lækre skønheder.

Om vores ophold i Paraty bliver lige så actionfyldt betvivler vi stærkt, men vi glæder os til at opleve den smukke by, inden vi tager bussen videre til:

Rundrejse i Brasilien
Foto: Unsplash

São Paulo

Med over 20 millioner indbyggere er São Paulo den sydlige halvkugles største by. Det i sig selv er et faktum, der vækker vores nysgerrighed. Derudover er den kolossale betonjungle også Marcelas hjemby, før hun flyttede til København. Så vi kan vist ikke ønske os nogen bedre guide, når vi mødes med det kommende ægtepar i gigabyen.

Efter en aften i São Paulo kører vi med Marcela og Johan til hendes forældres sommerhus ved byen Piracicaba, ca. 2 timers kørsel fra São Paulo. Her begynder opvarmningen til hele rejsens højdepunkt:

Brasiliansk bryllup

Vi er ikke i tvivl om, at de næste fire dage bliver en sprudlende, sjov og sambadansende oplevelse! For er der én ting, som er brasilianerne er kendt for, så er det, at de er fabelagtige til at feste! Og det er lige præcis, hvad ægteparret har planlagt, at vi skal.

Til anledningen har de lejet et hotel, hvor der er plads til festens 300 gæster (jep, du læste rigtigt – trehundrede!) Modsat de danske bryllupsfest-traditioner bliver vi ikke bænket til en flerretters menu og må ej heller lægge øre til hjemmebryggede sange og lange taler.

Næh nej, en stor buffet med brasilianske delikatesser og en åben cocktailbar vil sørge for, at festens gæster har energi til at holde gang i dansegulvet hele natten lang. Vi skal ud og ryste R…! What’s not to like?

Rundrejse i Brasilien
Foto: Unsplash
Rundrejse i Brasilien
Foto: Unsplash

Fra São Paulo til Rio de Janeiro

De næste 8 dage har vi ingen konkrete planer. Vi tænker, at vi vil tage et par dage i São Paulo med nogle danske venner og derefter rejse videre mod Rio de Janeiro. Så har du gode tips til fede steder, gode hoteller, lækre restauranter, smukke strande osv. – så vil vi hjertens gerne høre fra dig!

 

Har du gode rejsetips til Brasilien?
Hvad må vi ikke gå glip af?

 

Indlægget Rejserute: Tre ugers rundrejse i sambalandet Brasilien blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejserute-tre-ugers-rundrejse-brasilien/feed/ 12