Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 203 Deprecated: Required parameter $width follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $height follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $atts follows optional parameter $output in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_wp_booster_functions.php on line 1732 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php:203) in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8 Palawan Arkiv - Mette & Martin Rejser https://metteogmartinrejser.dk Rejseblog & Guides Sun, 04 Mar 2018 10:28:12 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.9.9 Guide: Her skal du bo på Palawan i Filippinerne https://metteogmartinrejser.dk/rejseguide-her-skal-du-bo-paa-palawan-i-filippinerne/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseguide-her-skal-du-bo-paa-palawan-i-filippinerne https://metteogmartinrejser.dk/rejseguide-her-skal-du-bo-paa-palawan-i-filippinerne/#comments Tue, 19 Apr 2016 07:18:59 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=4960 Selv om Palawan med god grund er på alles læber, når snakken falder på rejser til Filippinerne – så kan det være svært at regne ud, hvor det er bedst at bo? Vi har her beskrevet, hvilke områder, vi kan anbefale, og samlet tips til gode bungalows, hoteller og resorter. Rygtet om paradis-øen Palawan har […]

Indlægget Guide: Her skal du bo på Palawan i Filippinerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Selv om Palawan med god grund er på alles læber, når snakken falder på rejser til Filippinerne – så kan det være svært at regne ud, hvor det er bedst at bo? Vi har her beskrevet, hvilke områder, vi kan anbefale, og samlet tips til gode bungalows, hoteller og resorter.
Rejseblog om rundrejse i Filippinerne
Jack’s Place på Nacpan Beach

Rygtet om paradis-øen Palawan har efterhånden spredt sig. Ikke mindst på grund af at samtlige prominente rejsemagasiner, såsom Condé Nast Traveller og Travel & Leisure, har nomineret øen til at være blandt verdens smukkeste.

Nogle beskriver dog forsat Palawan som et uopdaget paradis. Bum bum … det er måske nok liiige at skrue vildt nok op for turistbrochure-retorikken. For de rejsende har skam allerede fundet frem til den ø i Filippinerne, der i øvrigt inspirerede Alex Garland til at skrive bogen ”The Beach”.

Til gengæld er det lidt af en (tids)krævende rejse at komme hele vejen ud til de bedste områder på Palawan, hvilket sandsynligvis har begrænset strømmen af turister. Heldigvis! Derfor kan du stadig opleve øde og uberørte sandstrande, der vil hjemsøge alle dine bounty-drømme for resten af dit liv. Så er du advaret …

Her finder du det smukkeste af Palawan

Inden vi tog af sted, havde vi lidt svært ved at regne ud, hvor det var bedst bo – også i forhold til, hvilke oplevelser, som var mest attraktive. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det mest omtalte sted var El Nido – men det stod ikke synderligt klart, om det var en by, en strand eller et større område med flere små øer?

Nu ved vi, at El Nido er en af Filippinernes knap 1.500 kommuner og omfatter den nordlige del af provinsen og øen Palawan. Godt så. Dertil er El Nido også navnet på den by, der ligger ved stranden af samme navn, og er udgangspunktet for at opleve Palawans hovedattraktion: øhavet Bacuit.

Bacuit Archipelago består af i alt 45 mindre øer med forrevne kalkstensklipper, der skyder op ad det krystalklare vand og skaber en dragende horisont fra Palawans nordvestlige kyst. For foden af de tårnhøje klipperne smyger kridhvide og palmeklædte sandstrande sig og repræsenterer enhver Lotto-reklame. Og det er lige præcis her du skal rejse hen, hvis du gerne vil opleve dét, som de seneste år har placeret Filippinerne øverst på listen over verdens smukkeste steder.

Nacpan Beach

Her skal du bo på Palawan

Det nordlige Palawan er ikke længere en afsondret destination forbeholdt backpackere. Der findes derfor en hel del overnatningsmuligheder for alle typer rejsende og pengepunge – fra backbacker-budget til bryllupsrejse-luksus. Så spørgsmålet om, hvor du skal bo, kommer således nok mest an på dit budget, behov og hvad du gerne vil opleve.

Vi har her beskrevet seks forskellige steder i og omkring El Nido, som vi kan anbefale ud fra forskellige kriterier.

1. Bacuit øhavet

Matinloc Resort og El Nido Resorts, der består af fire forskellige resorter, ligger hver især alene ude på én af de små øer i Bacuit. De opfylder alle luksuriøse drømme om at bo på en øde paradis-ø, men koster også derefter. Fordelen ved at bo på øerne er, at du befinder i Bacuits smukke farvande og nemt kan tage på opdagelse til de omkringliggende øer, laguner og uspolerede strande, som du kan få helt for dig selv.

Foretrækker du at være til søs og opleve øerne fra et skib sammen med andre vandhunde, så bør du booke en plads på en af Tao Philippines både. Vi har hørt om flere, der har sejlet rundt i øhavet i et par dage på denne måde – og det lyder som en oplevelse, du aldrig glemmer. Det er helt klart på vores ’must do’-liste næste gang!

El Nido på Palawan_Filippinerne
Udsigten til øhavet fra El Nido by

2. El Nido Town

Byen El Nido ligger på stranden af samme navn og er det kommercielle udgangspunkt for at opleve Bacuit øhavet. Det er her du finder de fleste hoteller, hostels og bungalows samt diverse butikker, turarrangører, restauranter og barer. Byen består af små, snævre og tætbebyggede gader og kan hurtigt føles overfyldt, når de larmende tricycles snor sig rundt om de klip-klap-slentrende turister.

El Nido er det mest praktiske sted at bo og er for dig, der gerne vil være tæt på gode restauranter, høj musik, shopping og selve havnen, hvorfra alle udflugter til Bacuit-øerne begynder, og hvor du kan leje mountainbikes, scootere og kajaks. Derudover finder du her også områdets eneste ATM – som dog sjældent duer – ved byens Rådhus. Selve stranden er ikke et besøg værd i sig selv, da vandet er lettere grumset og fyldt med skarpe klipper og både.

El Nido Beach Hotel er byens største hotel. Det er lettere slidt, men funktionelt, rent og at foretrække på grund af en god placering på den nordlige del af stranden, som er langt mere fredelig. Der kan dog være stor forskel på værelserne, så sørg for at få et værelse i den sydlige længe. Derudover har vi fået anbefalet hoteller såsom Rosanna’s og El Nido Garden Beach Resort.

El Nido strand på Palawan i Filippinerne
Stranden ved El Nido by
El Nido by på Palawan_Filippinerne
Hovedgaden i El Nido by løber parallelt med stranden

3. Corong-Corong

Stranden Corong-Corong ligger ved en mindre landsby ca. 1,5 kilometer syd for El Nido by og på den anden side af et mindre bjerg. De fleste resorter og bungalows ligger ud til selve stranden, hvor du finder en dejligt doven og afslappet stemning. Her er også et par restauranter og strandbarer, der tilbyder den smukkeste solnedgang med udsigt til Bacuit-øerne.

Vi vil klart anbefale at bo her, hvis du som os gerne vil være tæt på El Nidos ’leben’, men foretrækker at bo i naturlige og fredelige omgivelser. Du kan nemlig nemt tage en tricycle til El Nido – turen tager ca. 5-10 minutter og koster omkring 100 PHP.

Det bedste sted at bo ved Corong-Corong er på Mahogany Beach Resort, der har en række stilfulde og rummelige bungalows og villas samt en smuk pool. Ved siden af ligger Last Frontier Beach Resort, der har nogle lidt mindre, men virkelig pæne bungalows, der alle har kig til stranden. Alternativt er det værd at kigge på en bungalow hos Greenviews Resort, hvis du foretrækker at bo lidt billigere.

Corong Corong_Palawan_Filippinerne
Corong-Corong strand
Corong Corong_Palawan_Filippinerne
Corong-Corong strand

4. Marimegmeg / Las Cabanas

Et par kilometer syd for El Nido by og Corong-Corong ligger stranden Marimegmeg, hvilket er den mest badevenlige strand inden for et par kilometers afstand fra El Nido. Mange tager derfor også hertil kun for at hænge ud på stranden for en dag. Lejer du en tricycle fra El Nido by koster turen ca. 150 PHP og tager 10-15 minutter. Der ligger et par bungalows a la backpacker-style samt restauranter og små strandbarer, men personligt ville vi tage et lille stykke videre ned ad stranden til Las Cabanas. Både for at bade og bo.

Las Cabanas Beach Resort ligger ude på en spids og har et smukt 180 graders view til Bacuit øhavet. Resortet har to typer bungalows – en med strandudsigt og en omgivet af en hyggelig have. Og så har stedet en god restaurant med en stor menu, der kan tilfredsstille alles lyster (uhm!). Der er god plads mellem alle hytterne, hvilket giver en særlig fredelig stemning, og i den grønne have er der spændt hængekøjer op mellem palmerne, der gør stedet til det optimale sted at slænge sig – enten for at stene over den smukke udsigt eller slappe af med en god bog.

Vi nød at hænge ud her, når vi gik lange turer langs kysten. Du bør i øvrigt tage dig tiden til at slentre ned ad stranden fra Las Cabanas og mod luksus-resortet Dolarog. Især hvis du er vild med uberørte sandstrande og palmer og gerne vil føle dig ligeså alene som Robinson Crusoe for en dag.

Las Cabanas_Palawan_Filippinerne
Udsigt over Las Cabanas
Bungalow på Las Cabanas_Palawan_Filippinerne
Bungalow hos Las Cabanas
Stranden Las Cabanas_Palawan_Filippinerne
Stranden ved Las Cabanas

5. Caalan Beach

Lige nord for El Nido by ligger nabostranden Caalan, som du kan gå hen til på ca. 5-10 minutter ad en lille grusvej langs vandet. Det er en hyggelig gåtur til et område, der er langt mere grønt og fredeligt end El Nido, da der heller ikke kan køre mange tricycles ad den lille grusvej. Her ligger et par bungalows og resorter, bl.a. Cadlao Resort, der er El Nidos dyreste og omfatter også byens fineste restaurant.

6. Nacpan Beach

Du skal ikke befinde dig i El Nido særligt længe, før den første tricycle-chauffør spørger, om du vil en tur til Nacpan Beach. Og tro mig – det vil du gerne! Men hvis muligt, vil vi anbefale, at du lejer en scooter og selv kører den ca. 30-45 minutters tur. For det er en smuk udflugt gennem Palawans frodige jungle, små charmerende landsbyer og forbi langstrakte rismarker.

Nacpan Beach ligger ca. 20 kilometer nord for El Nido. Stranden er et par kilometer lang, sandet er pulverblødt og vandet er vitterligt krystalklart. En del turister tager hertil for at bade og for at se stykket, hvor Nacpan og Caitang Beach støder op mod hinanden og danner en smal strand med vand på begge sider. Men har du god tid, kan vi anbefale et barfods-eventyr, hvor du vandre et godt stykke op ad den uberørte strand, hvor palmernes skygge er det eneste, der giver dig en pause for solen.

Kan du ikke få nok af Nacpans eksotiske skønhed og fredelige omgivelser, bør du booke en overnatning hos Jack’s Place. Her kan du få en lettere primitiv, men hyggelig bungalow med udsigt direkte til stranden. Alternativt kan du på en dagsudflugt nyde en kold øl i en af deres hængekøjer, der er spændt ud mellem palmerne på stranden. Det er intet mindre end ’heaven’, hvis du spørger os.

Rejseblog om Filippinerne
Nacpan Beach
Palawan-Filippinerne
Nacpan Beach

Vigtig info før du rejser til El Nido

Sørg for at have nok kontanter med til El Nido. For her findes der kun én ATM, som ligger i El Nido by – og denne er ofte i udu eller tømt for pengesedler. Og der hverken banker eller andre hævemaskiner i miles omkreds.

Gode links til rejseguides

Palawans officielle rejseguide
Rejsesite om ferier i Palawan
Wiki-Travel om Palawan
Wiki-Travel om El Nido

Hvad synes du? Skriv hjertens gerne til os, hvis du synes, at vores tips var brugbare eller hvis der er noget, du savner – så vender vi gerne tilbage med opfølgende info. Vi hører også meget gerne fra dig, der har besøgt Filippinerne og kan tilføje ydeligere tips. Vi vil elske, hvis du har lyst til at dele dem i kommentar-boksen herunder. Bon voyage, M & M

Indlægget Guide: Her skal du bo på Palawan i Filippinerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseguide-her-skal-du-bo-paa-palawan-i-filippinerne/feed/ 32
Rejserute: Øhop rundt til de smukkeste øer i Filippinerne https://metteogmartinrejser.dk/rejserute-oehop-i-filippinerne/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejserute-oehop-i-filippinerne https://metteogmartinrejser.dk/rejserute-oehop-i-filippinerne/#comments Sun, 17 Apr 2016 13:27:58 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=4628 Med over 7.000 øer er Filippinerne stemplet som ’Mission Impossible’, hvis du kun har et par ugers ferie. Det fandt vi ud af, da vi forsøgte at planlægge en rundrejse og opdagede, at vi umuligt kunne nå at se alle de øer, som vi gerne ville besøge! Vi besluttede derfor at begynde på den smukkeste […]

Indlægget Rejserute: Øhop rundt til de smukkeste øer i Filippinerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Med over 7.000 øer er Filippinerne stemplet som ’Mission Impossible’, hvis du kun har et par ugers ferie. Det fandt vi ud af, da vi forsøgte at planlægge en rundrejse og opdagede, at vi umuligt kunne nå at se alle de øer, som vi gerne ville besøge! Vi besluttede derfor at begynde på den smukkeste og ville derefter fortsætte uden en planlagt rute. Vi har her beskrevet, hvad der endte med at blive vores rejse.

Rejseblog om rundrejse i FilippinerneFilippinerne var i mange år en af vores drømmedestinationer. Derfor var vi nok også lige ambitiøse nok, da vi gik i gang med at planlægge en fire ugers rejse over julen i 2015 til verdens næststørste ørige. Godt rustet med guidebøger, rejseblogs og en lang e-mail med anbefalinger fra en flykaptajn, der har boet flere år i Filippinerne, bryggede vi os frem til den ultimative rundrejse.

Vi ville begynde i nord, hvor vi skulle se de verdensberømte rismarker, vandre på vulkaner og besøge historiske landsbyer. Derfra videre sydpå for at øhoppe rundt til den ene bounty-drøm efter den anden. Men hvordan finder du ud af, hvilke filippinske øer, du skal besøge, når der er intet mindre end 7.107 af slagsen. Syvtusinde-ethundrede-og-syv?!

Man behøver ikke en kugleramme for at regne ud, at fire uger og 7.107 øer aldrig vil gå op. Oveni kom erfaringen af, at nok er der mange måder at komme rundt i landet, men infrastrukturen forlænger hurtigt selv en kort tur til flere timer. Hvad gør man så? Man dropper rejsen til den nordlige del, giver hinanden håndslag på, at man en dag vender tilbage, og begynder derefter at undersøge:

Hvilke øer i Filippinerne
er de smukkeste?

Rejseblog om Filippinerne Rejse til Filippinerne

Verdensklasse øhop ved Palawan

Svaret er Palawan. Du skal i hvert fald ikke google længe, før du finder ud af, at Filippinernes mest vestlige ø er på samtlige Top 10-lister over verdens smukkeste. Godt så! Vi bookede derfor et direkte fly fra Manila til El Nido, som ligger på nordspidsen af Palawan og er udgangspunkt for at opleve Bacuit-øhavet, der medfører alle lovprisningerne.

→ Book fly fra Manila til El Nido HER

Uden at gå amok i højtflyvende superlativer, kan vi fortælle, at det vitterligt også er ét af de smukkeste steder i verden, vi har set. Vi ville derfor gerne have forlænget vores ophold, men samtlige hoteller var booket flere uger i forvejen, da vi var der midt i juleferien. Doh! Så husk at book i god tid, hvis du vil besøge Palawan i højsæsonen.

→ Rejseguide: Her skal du bo på Palawan

Malapascua i FilippinerneDykkerparadiset Malapascua

Vi fløj derfor videre fra El Nido til Cebu. Her tog vi en enkelt nat i Cebu City for at opleve Filippinernes næststørste by, inden vi forsatte op til nordspidsen, hvor den lillebitte ø Malapascua ligger en halv times sejlads fra kysten. Malapascua er især kendt for at være stedet, hvor du kan dykke med de sjældne rævehajer – men også for at være blandt de øer, der blev hårdest ramt af tyfonen i 2013. Der er stadig synlige spor efter rædslerne, men øen er på benene igen og særligt en oplevelse, hvis du gerne vil kombinere dykning og afslapning med masser af ø-stemning.

Rejseblog om Malapascua i FilippinerneRejsen til Filippinerne 8

Det lokale liv på Bantayan

Herefter bookede vi en lokal bådmand til at sejle os fra Malapascua til Bantayan, der ligger vest for Cebus nordspids. Vi blev lokket af beskrivelsen af, at øen anses for at være som Boracay i 80’erne – det vil sige Filippinernes mest kendte strandparadis, inden den blev overtaget af masseturismen. Bantayans sydlige strande har da også sine kvaliteter, men efter at have oplevet øhavet ved Palawan må vi indrømme, at vi var svære at begejstre.

Til gengæld gjorde Bantayans lokale og meget fredelige liv indtryk på os begge. Her er nemlig meget få turister, hvilket gjorde øen til et lille autentisk eventyr, da vi lejede en scooter og kørte rundt for at besøge de små byer, se fiskerne i arbejde og handle på lokale markeder.

Rejseblog Boracay

Legendariske Boracay

Inden vi tog til Filippinerne, havde vi mange overvejelser om, hvorvidt vi skulle besøge landets mest kendte turistattraktion: Boracay. Rygtet går, at paradisøen er druknet i sin egen succes og overstrømmet af turister. Samtidig bevarer øens 4 kilometer lange strand, ”White Beach”, år efter år pladsen som værende verdens smukkeste. Kan man således overhovedet besøge Filippinerne uden at have set ”White Beach”? Er det ikke lidt som om at have besøgt Paris, men uden at have set Eiffeltårnet?

Efter Bantayan tog vi derfor en hurtig beslutning og bookede et fly fra Cebu til Caticlan, der ligger på nordspidsen af naboøen til Boracay. Herfra blev vi sammen med en strøm af andre turister fragtet først med bus og dernæst båd til Boracay. Og halleluja – det første syn af ”White Beach” fik bogstavligt talt vores kæber til at falde med et smæld. Ja, her er mange turister – og ja, det er et cirkus. Men på trods af alt det (!), så er Boracays berømte strand den absolut smukkeste, vi nogensinde har set. Punktum.

Rejseblog Manila

Megabyen Manila

Tanket max op på paradis og med et par dage tilbage inden afrejsen, fløj vi retur til Manila. Vi havde på forhånd intet godt hørt om verdens mest befolkede by, men på trods af anbefalinger om at bruge tiden på alt muligt andet, var vi nysgerrige efter at opleve Manila med egne øjne. Og det er vi virkelig glade for, at vi gjorde. Faktisk var vi kede af, at vi kun havde to dage i byen – for vi kunne snildt have brugt dobbelt så lang tid.

Som turistdestination er Manila naturligvis udskældt af en grund, men har du besøgt andre storbyer i Asien, vil du ikke føle den store forskel. Her skal du også tage dine forholdsregler og begå dig med omtanke. Med det sagt så er Manila en interessant by, der byder på mange spændende oplevelser, lækker mad og historiske bydele, der er værd at undersøge til fods. Mere om det senere, for vi vil virkelig gerne slå et slag for Manila og foreslå andre også at give den en chance, hvis man er den eventyrlystne type.

Rejsen til FilippinerneEn tur til?

Det er en klassiker, at når man først er kommet hjem fra en rejse – så ved man præcis, hvordan man gerne ville skrue den sammen, hvis man skulle gøre det hele igen. Og vi ville nok begynde med den del, som vi udelod – nemlig den nordlige del med rismarkerne og i stedet udelade Cebu, Malapascua og Bantayan.

Derefter ville vi tage til Palawan og tilføje naboøen Coron, hvorfra man kan tage en vandflyver, der går direkte til Boracay et par gange om ugen – vi har nemlig altid drømt at prøve en vandflyver. På Boracay ville vi suge blandingen af luksus, afslapning og paradisstrand til os, inden vi satte kurs mod Manila for at opleve byens liv, historie og kultur.

En ting er sikkert: Vi skal helt sikkert tilbage til Filippinerne en dag! Så har du gode tips til steder, vi ikke må gå glip af næste gang – så vil vi elske, hvis du har lyst til at skrive dit besyv herunder. Tak 🙂

Turen går til Filippinerne

Indlægget Rejserute: Øhop rundt til de smukkeste øer i Filippinerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejserute-oehop-i-filippinerne/feed/ 46