Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 203 Deprecated: Required parameter $width follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $height follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $atts follows optional parameter $output in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_wp_booster_functions.php on line 1732 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php:203) in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8 USA VESTKYSTEN Arkiv - Mette & Martin Rejser https://metteogmartinrejser.dk Rejseblog & Guides Sat, 09 Apr 2022 15:38:22 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.9.9 Artikel: Vores runaway bryllup i Las Vegas https://metteogmartinrejser.dk/rejseartikel-vores-runaway-bryllup-i-las-vegas/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseartikel-vores-runaway-bryllup-i-las-vegas https://metteogmartinrejser.dk/rejseartikel-vores-runaway-bryllup-i-las-vegas/#comments Sun, 15 Sep 2013 07:53:03 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=1939 Siden Martin friede til Mette har familien og vennernes spørgsmål om et forestående bryllup presset sig på. Men hvad gør man, når man hverken drømmer om en tur ned ad kirkegulvet eller kan se sig selv ved en borgelig vielse? Man stikker af til Las Vegas, siger ”I do” til hinanden i et lille kapel […]

Indlægget Artikel: Vores runaway bryllup i Las Vegas blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Siden Martin friede til Mette har familien og vennernes spørgsmål om et forestående bryllup presset sig på. Men hvad gør man, når man hverken drømmer om en tur ned ad kirkegulvet eller kan se sig selv ved en borgelig vielse? Man stikker af til Las Vegas, siger ”I do” til hinanden i et lille kapel og hopper i en åben sportsvogn med kurs mod et honeymoon-roadtrip på den amerikanske vestkyst.

Artiklen har været bragt i Bryllupsmagasinet, 2014.

Løøøøøb, råber jeg til min kæreste, Martin, da jeg endelig spotter en lystavle i JFK Lufthavn, hvor vi skal fange vores connecting flight til Las Vegas. Et fly, der ifølge lystavlen boarder nu. NU.

Jeg begynder at løbe som en hare, der er fanget i billygternes skær. Jeg har både flossede flynerver og en mave fuld af flaksende sommerfugle. Jeg skal giftes om 48 timer, og det eneste, der har givet mig kolde fødder, er den isnende aircondition i flyet fra København til New York. I de sidste par år har jeg ikke alene drømt om at sige ’JA’ til min dejlige kæreste, men også om at cruise på USA’s legendariske highways. Vi skal bare nå det fly!

Fly til Las VegasSkal vi stikke af?

Når man har været kærester i 8 år og forlovet i en fjerdedel af tiden, møder man ofte spørgsmålet: ”Hvornår skal I så giftes?” – hvilket lige så ofte efterfølges af velmenende, gode råd til, hvordan en sådan begivenhed skrues sammen. Kirke, slør og smukke salmer. Rådhus, vintagekjole og liveband hele natten. Eller surprisefest!

Men fra begyndelsen var det knap så vigtigt, hvad andre syntes, det var mere vigtigt, hvad vi selv havde lyst til. Og det afslørede stemplerne i vores pas! For hver gang vi havde en pose penge, spurgte vi os selv, om vi skulle holde et bryllup – eller tage ud at rejse?

Tre store rundrejser i Østen senere levede lysten til at blive mand og kone stadig. Så da vi begyndte at planlægge en fjerde rejse blev en sætning, der egentlig var ment som en spøg, til alvor: ”Skal vi ikke bare stikke af og blive gift i Las Vegas?!” Det hele gav pludselig mening. Ingen bekymring over planlægning eller det faktum, at hverken Martin eller jeg jubler over at være i centrum. Det skulle bare være os to. På en drømmerejse.

Las Vegas – The City of Sin

Tilbage i lufthavnen i Guds eget land må kærlighedskarmaen have været med os, for vi når hen til gaten få minutter før, dørene bliver lukket. Jeg dumper forpustet ned i flysædet, og Martin giver min hånd et kærligt klem. Sommerfuglene i min mave slår kolbøtter. Snart vil der sidde en vielsesring på hans finger, på min finger. Vi er på vej til Las Vegas, syndens by.

Elvis i Las VegasI gennemsnit taber hver besøgende i Vegas 85 dollars ved bordene og de enarmede tyveknægte. I min optik må det betyde, at du har mere held i kærlighed end i spil, når du besøger kasinobyen i Nevada. Og både ørkenstatens lovgivning såvel som Vegas’ overvældende udbud af kapeller bevirker også, at det er lige så nemt at blive gift, som det er at finde en Elvis inden for 5 minutter.

”What happens in Vegas, stays in Vegas”, siger en ældre herre, vi tilfældigt støder på i ankomsthallen. Han smiler venligt til os, og jeg fniser lidt ved tanken, om der mon står runaway-brudepar i panden på os? Men selv om vi har holdt vores bryllupsplan hemmelig for alle, vi kender, har vi også en plan for, hvordan vi vil afsløre nyheden og invitere til stor bryllupsfest, når vi kommer hjem.

Gift i gult

Endelig oprinder den store dag. Solen skinner allerede varmt fra en skyfri himmel, da jeg vågner alene på hotelværelset. Snart pusler det ved døren og ind træder Martin – med verdens største smil og to Starbucks-kopper i hånden, min yndlingskaffe! Og bag ham skubber en tjener et serveringsbord ind på værelset med to store sølvfade.

Hvad gør man, når man hverken drømmer om en tur ned ad kirkegulvet eller kan se sig selv ved en borgelig vielse? Man stikker af til Las Vegas, siger ”I do” til hinanden i et lille kapel og hopper i en åben sportsvogn med kurs mod et honeymoon-roadtrip.

Et runaway-bryllup i Vegas kalder på, at du sammensætter dine egne spilleregler og frit plukker fra bunken af bryllupstraditioner. Og som jeg sidder dér – i et bjerg af puder og dyner og spiser morgenmad – kan jeg ikke forestille mig noget mere rigtigt end at tilbringe min bryllupsmorgen sammen med den mand, jeg elsker.

I skabet hænger min brudekjole og fortæller den samme historie: at vi har skudt en hvid pil efter alle de gængse bryllupskonventioner. Jeg skal giftes i en skriggul rockabilly-kjole, iført grønne Marc Jacobs stiletter og en hårdekoration med store smørgule blomster og sort ansigtsnet.

DIY-brud

En lille time senere står jeg foran badeværelsesspejlet. Tårerne trækker mascaraen i lange sorte baner, og jeg hiver frustreret i det hårspraytørre hår. Jeg er ked af kjolen og makeuppen er kikset. Det vil sige – sådan forestiller jeg mig i hvert fald, at mit worse-case-scenario ser ud på min bryllupsmorgen. Heldigvis viser spejlet et helt anden scenarie.

Før vi tog til Vegas, bookede jeg nemlig en dag med stylist og makeupartist Christina Wedel – virkelighedens svar på Askepots fortryllende dyrevenner. Jeg var nemlig 1) nervøs for ikke at finde kjolen på egen hånd, og 2) angst for at komme til at ligne et kandiseret kirsebær med candyfloss-hår, hvis jeg kastede mig i armene på en amerikansk makeupartist. Og det er to ting, som man ikke gambler med på sin bryllupsdag!

Bryllup i Las VegasSammen med Christina Wedel prøvede jeg et væld af smukke vintagekjoler, klassiske cocktailkjoler og traditionelle brudekjoler – indtil jeg fandt dén kjole, der føltes lige så rigtig, som dét, at jeg snart skulle giftes i Vegas. Og efter en tur i Sephora var jeg både udrustet med et nyindkøbt makeup-kit til det perfekte brudelook og en række snapshots på min iPhone, som viste, hvordan Christina lagde sminken på mig trin-for-trin.

På hotelværelset i Vegas står jeg derfor nu og smiler bredt til spejlet. Jeg behøver ikke engang at spørge. Min kærestes øjne fortæller det hele. At jeg er den smukkeste brud i landet her.

I do!

”Congratulations” råber taxichaufføren og vinker begejstret ud af ruden, da han kører væk efter at have sat os af foran The Little Church of the West. Det er første gang vi ser kapellet med egne øjne, for vi bookede vielsen hjemmefra over nettet på anbefaling af vores rejsearrangør, FDM Travel.

Vi åbner en havelåge og går op mod indgangen til det lille charmerende trækapel, der er bygget af planker fra verdens største træer, redwoods, i 1942. Det er det ældste kapel i Vegas og det eneste, der er opført i USA’s register over historiske steder. Indenfor i det tyste, svale rum falder sommerlyset blødt gennem små farvede mosaikruder og ned på ti spartanske træbænke, der står på hver side af midtergangen, som fører op til et blomsterdekoreret alter. Her har bl.a. Billy Bob & Angelina Jolie og Richard Gere & Cindy Crawford sagt de samme to ord, som vi skal sige om ganske få minutter.

”I do”, svarer jeg, da præsten spørger mig: ”Do you take this man to be your lawfully wedded husband?”. Mine læber bævrer, varmen stiger op i mine kinder, og jeg må slippe Martins hånd for at tørre en sti af tårer væk. ”Du er mit livs kærlighed”, hvisker Martin i mit øre, da han sætter ringen på min finger. Hans hånd ryster, men hans øjne lyser. Præsten smiler varmt og ønsker os hjerteligt tillykke. Og pludselig kan jeg ikke lade være med at grine. Under den 10 minutter lange vielse har jeg følt mig som en vakuumpakket følelse af boblende lykke. Whouuuuf! Endelig kan jeg give slip og lade det hele strømme ud … At blive gift er det vildeste sus!

Kapel i Las VegasBliv gift i Las Vegas

Lykken er at rejse sammen

Foran mig står en iskold drink. På min venstre side sidder Martin, min spritnye og én time gamle ægtemand, på den højre side Dan og Joanne – et ældre ægtepar fra Niagara Falls, som vi netop har mødt i kasinobaren på vores hotel. Jeg tager en tår af min drink, en Harvey Wallbanger, som Joanne har foræret os. Hun og Dan drak nemlig det samme, dengang de blev gift. For 38 år siden. Dan tilbyder Martin en cigar og spørger med et stort smil: ”Can I give you an advice how to get a happy marriage?”, og fortsætter: ”Make your wife happy” – hvorefter han kigger på mig og siger: ”Make your man happy”. Joanne griner og sender sin mand et kærligt smil.

Jackpot! Nu kender vi også opskriften på et langt og lykkeligt ægteskab. Den er såresimpel. Og vi har allerede de bedste ingredienser inden for rækkevidde. Om et par timer har vi bord på den romantiske gourmetrestaurant, Eiffeltårnet, med direkte udsigt til Bellagios verdensberømte springvand og hele infernoet af Vegas blinkende neon. Og i morgen venter en åben sportsvogn, klar til tre ugers honeymoon-roadtrip på USA’s ikoniske highways – fra Las Vegas til Seattle, langs kanten af Stillehavet, gennem bjergtagende naturparker, grønne vindale og sprudlende storbyer.

At rejse er at leve … At være gift er en rejse sammen med den, du elsker. Og lige nu kan jeg ikke vente med at komme af sted på det første eventyr!

FAKTA: Vil du giftes i Las Vegas? Så kan du læse vores guide til, hvad du skal vide HER.

Bryllup i Las Vegas 4Bryllup i Las Vegas 6Bryllup i Las Vegas 7Bryllup i Las Vegas 8Bryllup i Las Vegas 9Bryllup i Las Vegas 10Bryllup i Las Vegas 12Bryllup i Las Vegas 13Bryllup i Las Vegas 1

Indlægget Artikel: Vores runaway bryllup i Las Vegas blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseartikel-vores-runaway-bryllup-i-las-vegas/feed/ 2
Guide: Vil I giftes i Las Vegas? Det skal I vide, før I tager af sted https://metteogmartinrejser.dk/vil-i-giftes-i-las-vegas-det-skal-i-vide-foer-i-tager-afsted/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=vil-i-giftes-i-las-vegas-det-skal-i-vide-foer-i-tager-afsted https://metteogmartinrejser.dk/vil-i-giftes-i-las-vegas-det-skal-i-vide-foer-i-tager-afsted/#comments Sun, 01 Sep 2013 21:21:31 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=1929 Vi kender alle historierne fra både film og kulørte blade. Historierne om, hvordan to elskende stikker af til Las Vegas for at sige “I do” til hinanden. Men én historie hører man sjældent. Nemlig den historie om, hvilke papirer, I skal have i orden, før bryllupsklokkerne kan bimle. Her kan du læse, hvordan vi forberedte den formelle […]

Indlægget Guide: Vil I giftes i Las Vegas? Det skal I vide, før I tager af sted blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Vi kender alle historierne fra både film og kulørte blade. Historierne om, hvordan to elskende stikker af til Las Vegas for at sige “I do” til hinanden. Men én historie hører man sjældent. Nemlig den historie om, hvilke papirer, I skal have i orden, før bryllupsklokkerne kan bimle. Her kan du læse, hvordan vi forberedte den formelle del af vores bryllup i Las Vegas.

Der er mange par, som har sagt ‘ja’ til at elske og ære hinanden – i medgang og modgang og indtil døden skiller dem ad – i bryllupsfabrikken Las Vegas. Nogle par har slingret ned ad altergangen efter en lidt for festlig aften, der endte i en hotelseng med onde tømmermænd og en vielsesring på deres finger. Andre har ladet sig svejse sammen af Elvis, Michael Jackson, Jack Sparrow eller Marilyn Monroe. Og så er der dem, som har ladet sig vie i en helikopter, der fløj ind over Grand Canyon eller i en gondol, der sejlede på de smukke kanaler i Venedig. For intet er umuligt i kasinobyen.

Hvad der i stedet kan synes umuligt er, at finde ud af, hvilke papirer, man skal have på plads inden brylluppet? For det er ikke helt nemt at gennemskue, hvad der er en skrøne og hvad der lovmæssigt kræves. Kan man gå direkte ind fra gaden eller skal man booke en tid. Gælder brylluppet i Danmark eller skal man giftes igen på dansk jord? Vi brugte derfor en del tid på research, så vi var sikre på, at alting var på plads på vores store dag.

Bryllup i Las VegasVil du giftes i Las Vegas? Sådan gjorde vi:

–  Rejsebureauet FDM Travel hjalp os med at booke rejsen og finde et romantisk kapel i Las Vegas, The Little Church of the West, som lå tæt på vores hotel. Vi bookede selv vielsen via mail. Ceremonien kostede 199$ og var inkl. bryllupsfotograf + 3 printede billeder, som blev tilsendt med posten.

– Fire uger før afrejse bestilte vi via Clark County Courthouse hjemmeside (Las Vegas’ Bryllupskontor) en bryllupslicens. (I skal personligt afhente licensen på Bryllupskontoret i Las Vegas, inden selve vielsen, og da der er mange, som bliver gift i Las Vegas, kan du godt risikere at stå i kø, hvis du ikke har bestilt licensen på forhånd). Licensen kostede 60$

– Fire uger før afrejse udfyldte vi også en ægteskabsattest på Bryllupskontoret hos Københavns Kommune, som bekræftede, at vi opfyldte ægteskabsbetingelserne. (Attesten er gyldig i 4 måneder og skal afleveres på Las Vegas’ Bryllupskontor, når I skal afhente licensen).

– Inden selve vielsen hos The Little Church of the West afleverede vi licensen på kapellets kontor og fik efterfølgende et bryllupscertifikat, der bekræftede, at vi var blevet lovmæssigt viet i staten Nevada samt et personligt ’souvenircertifikat’ til evigt minde.

– Da vi kom tilbage til Danmark, afleverede vi bryllupscertifikatet hos Folkeregistret i Københavns Kommune og blev erklæret rette ægtefolk efter dansk lovgivning. (Husk at brylluppet skal registreres senest 2 måneder efter vielsen).

Du kan læse vores bryllupshistorie fra Las Vegas HER.

Indlægget Guide: Vil I giftes i Las Vegas? Det skal I vide, før I tager af sted blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/vil-i-giftes-i-las-vegas-det-skal-i-vide-foer-i-tager-afsted/feed/ 11
Bryllup i Las Vegas: Brudens bedste tip til styling og makeup https://metteogmartinrejser.dk/bryllup-i-las-vegas-brudens-bedste-tip-til-styling-og-makeup/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=bryllup-i-las-vegas-brudens-bedste-tip-til-styling-og-makeup https://metteogmartinrejser.dk/bryllup-i-las-vegas-brudens-bedste-tip-til-styling-og-makeup/#respond Sun, 04 Aug 2013 20:36:20 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=1911 Før Martin og jeg tog af sted til Las Vegas, bookede jeg en dag med stylist og makeupartist Christina Wedel. For jeg må ærligt indrømme, at jeg var 1.) nervøs for ikke at finde kjolen, og 2.) angst for at komme til at ligne et kandiseret kirsebær med candyfloss-hår, hvis jeg kastede mig i grams på en amerikansk […]

Indlægget Bryllup i Las Vegas: Brudens bedste tip til styling og makeup blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Før Martin og jeg tog af sted til Las Vegas, bookede jeg en dag med stylist og makeupartist Christina Wedel. For jeg må ærligt indrømme, at jeg var 1.) nervøs for ikke at finde kjolen, og 2.) angst for at komme til at ligne et kandiseret kirsebær med candyfloss-hår, hvis jeg kastede mig i grams på en amerikansk makeupartist. Og det er to ting, som man ikke gambler med på sin bryllupsdag.

Jeg har fået så mange skønne ord om mit Vegas-brudelook, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal gøre af mig selv. Tusind, tusind tak! Men jeg vil fluks sende de hjertevarme ord videre til hende, der er The Master Mind bag det hele, nemlig Christina Wedel – virkelighedens var på Askepots fortryllende dyrevenner.

Kort eller lang?

Et par dage før Christina og jeg mødtes, sendte hun en mail med en række spørgsmål, som kunne spore hende ind på, hvilken kjole jeg gik og drømte om? Hmm … Er det bare mig eller kan man godt få præstationsangst, når man skal beskrive sin brudekjole?

Jeg var dog sikker på to detaljer: Det skulle være en kjole, som jeg ville elske tage på (og som min kæreste ikke ville kunne vente med at pille af). Og det skulle være en kjole, som jeg kunne bruge igen bagefter – du ved, den slags kjole, som redder ens røv (bogstaveligt talt), når man skal til større fester og altid mangler noget at tage på.

Flot, Mette! Mere upræcist kan en kjole vist ikke beskrives? I mit hoved var banen således kridtet op til ”Mission Impossible”. Og jeg begriber derfor stadig ikke, hvordan Christina ikke alene formåede at finde kjolen, som jeg blev hovedkulds forelsket i, men også ramte plet med første skud i bøssen.

Bryllup i Las Vegas 9Gift i gult

Zzzzzip … Lyden af en lynlås. Fornemmelsen af, hvordan en kjole smyger sig til kroppen. Og så chokket. Jeg vidste ikke, om jeg skulle græde eller grine. Christina havde givet mig en knaldgul rockabilly-kjole på. Og jeg elskede den! Eh?

Den formiddag prøvede jeg efterfølgende et væld af kjoler. Smukke vintagekjoler, lækre cocktailkjoler og klassiske brudekjoler. Korte kjoler, lange kjoler. Kjoler uden ærmer. Med ærmer. Kjoler med palietter, kjoler med perler og kjoler med tyl. Og brudeslør! Men det eneste jeg kunne tænke på var den gule.

Jeg var 100% klar til at vinke farvel til den hvide brudekjole, til brudesløret og til de gængse bryllupskonventioner. Egentlig troede jeg, at jeg ville være nervøs ved give slip på en mangeårige, næsten ukritisk forestilling om, at jeg en gang ville blive gift som hvid brud. Men den gule kjole fik alle brikker i puslespillet til at falde på plads.

Forfatteren Oscar Wilde har for allerede hundrede år siden sagt det meget mere præcist end jeg nogensinde kommer til – også selv om jeg fik hundrede år til finde ordene. “Be yourself – everyone else is taken“. Bum! Men hvad han mon ville sige, hvis jeg fortalte ham, at jeg fandt den visdom i en kjole?

DIY-makeup

Der findes fordele og ulemper ved alting. For mig at se var den eneste ulempe ved at blive gift i Las Vegas, at jeg selv skulle lægge makeup og sætte hår. Til gengæld skræmte netop dét mig også fuldstændig fra vid og sans. En dårlig hårdag og grim makeup er på ingen måde opskriften på den perfekte bryllupsdag!

Derfor tog Christina mig en tur i Sephora. Og – åååhdu almægtige – jeg er nu af den holdning, at alle piger bare én gang i livet fortjener en tur i makeuppens mekka med Christina ved sin side. Det føltes som en dag i paradis.

Her blev jeg udrustet med et spritnyt makeup-kit til det perfekte brudelook og overøst med makeupartistens bedste tips & tricks. Nu ved jeg fx, hvordan jeg kan lægge en øjenskygge, der ikke alene holder hele aftnen, men som faktisk stadig sidder, når du vågner næste morgen. Ha, det er sq da smart!

Men det der tog prisen var, at Christina brugte min iPhone til at tage billeder af, hvordan hun trin-for-trin lagde makeup på mig. Så da jeg stod foran spejlet på hotelværelset i Las Vegas, vidste jeg præcis, hvordan jeg skulle lægge præcis den samme makeup uden at være det mindste i tvivl. Dårlig hårdag og grim makeup, go home! Christina Wedel, jeg elsker dig!

Du kan læse historien om vores bryllup i Las Vegas HER.

Bryllup i Las Vegas 2 Bryllup i Las Vegas 3 Bryllup i Las Vegas 4 Bryllup i Las Vegas 5 Bryllup i Las Vegas 6 Bryllup i Las Vegas 7 Bryllup i Las Vegas 8 Bryllup i Las Vegas 9 Bryllup i Las Vegas 10 Bryllup i Las Vegas 11 Bryllup i Las Vegas 12 Bryllup i Las Vegas 13 Bryllup i Las Vegas 14 Bryllup i Las Vegas 15 Bryllup i Las Vegas 16

Indlægget Bryllup i Las Vegas: Brudens bedste tip til styling og makeup blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/bryllup-i-las-vegas-brudens-bedste-tip-til-styling-og-makeup/feed/ 0
Rejseblog: Dengang vi fandt ud af, at vi ville giftes i Las Vegas https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-dengang-vi-fandt-ud-af-at-vi-ville-giftes-i-las-vegas/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-dengang-vi-fandt-ud-af-at-vi-ville-giftes-i-las-vegas https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-dengang-vi-fandt-ud-af-at-vi-ville-giftes-i-las-vegas/#respond Wed, 31 Jul 2013 08:41:20 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=1963 Der er rigtig mange, som har spurgt os, om vores bryllup i Las Vegas var planlagt eller ej? Vi plejer at svare: ”Både og”. For da vi lidt spontant bookede vores roadtrip til USA, var vi stadig fuldstændig uvidende om, at vi halvanden måned senere ville sige ”I do” til hinanden. Vi vidste dog godt, at vi […]

Indlægget Rejseblog: Dengang vi fandt ud af, at vi ville giftes i Las Vegas blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Der er rigtig mange, som har spurgt os, om vores bryllup i Las Vegas var planlagt eller ej? Vi plejer at svare: ”Både og”. For da vi lidt spontant bookede vores roadtrip til USA, var vi stadig fuldstændig uvidende om, at vi halvanden måned senere ville sige ”I do” til hinanden.

Bryllup i Las VegasVi vidste dog godt, at vi skulle giftes. På et tidspunkt. Vi har nemlig været sammen i 8 år og forlovet i en fjerdedel af tiden. Den slags forpligter. Med andre ord har vi ofte fået spørgsmålet: ”Hvornår skal I så giftes? Skal det være kirke, slør og smukke salmer? Rådhus, vintagekjole og liveband hele natten? Eller surprisefest?”

Åh – hvis vi dog bare selv vidste det? For sandheden var, at vi hverken kunne se os selv gå en tur ned ad kirkegulvet eller stå ved en borgerlig vielse på Rådhuset. Derudover havde vi mere travlt med at komme ud i verden. Med at opleve fremmede himmelstrøg. Så den dér surprisefest blev også gang på gang ommøbleret til to flybilletter. Til eventyr.

Tre store rundrejser i Østen senere levede lysten til at blive mand og kone stadig. Så da vi begyndte at planlægge vores forestående US-roadtrip blev en sætning, der egentlig var ment som en spøg, til alvor: ”Skal vi ikke bare blive gift i Las Vegas?!” Det hele gav pludselig mening! Ingen bekymring over planlægning eller det faktum, at hverken Martin eller jeg jubler over at være i centrum. Det skulle bare være os to. På en drømmerejse.

Det er sjovt at tænke på, hvordan ens bryllupsplaner kommer i stand. Hvordan de falder i hak. Hvordan de giver mening. Og i sidste ende afspejler hvem man er som par. Jeg har fundet ud af mange ting om Martin og jeg i forbindelse med vores bryllup. Og jeg kan tydeligt se, hvorfor et runaway-bryllup i Las Vegas var så rigtigt for os.

Men jeg må indrømme, at beslutningen krævede meget store lyttebøffer på mavefornemmelsen. Det krævede mod at give afkald på konventionerne. Traditionerne. At vinke farvel til den hvide kjole. At gøre noget andet end folk omkring os forventede. At gå vores helt egen vej, fordi den føltes rigtig.

Du kan læse historien om vores bryllup i Las Vegas HER.

Indlægget Rejseblog: Dengang vi fandt ud af, at vi ville giftes i Las Vegas blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-dengang-vi-fandt-ud-af-at-vi-ville-giftes-i-las-vegas/feed/ 0
Rejseblog: En ode til rejsefotografen https://metteogmartinrejser.dk/en-ode-til-rejse-fotografen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=en-ode-til-rejse-fotografen https://metteogmartinrejser.dk/en-ode-til-rejse-fotografen/#respond Mon, 29 Jul 2013 12:11:02 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=1974 Selvom min titel som ‘kone’ kun er et par uger gammel i skrivende stund, så vil jeg vove pelsen og påstå, at jeg er verdens mest stolte af slagsen. For vi har lige har bladret gennem samtlige af Martins fantastiske billeder fra vores road trip i USA. Wauw! Jeg håber, at I har nydt hans […]

Indlægget Rejseblog: En ode til rejsefotografen blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Selvom min titel som ‘kone’ kun er et par uger gammel i skrivende stund, så vil jeg vove pelsen og påstå, at jeg er verdens mest stolte af slagsen. For vi har lige har bladret gennem samtlige af Martins fantastiske billeder fra vores road trip i USA. Wauw! Jeg håber, at I har nydt hans kodak-momenter lige så meget som jeg.

Rejse-fotograf 2 Rejse-fotograf 3 Rejse-fotograf 4 Rejse-fotograf 5 Rejse-fotograf 6 Rejse-fotograf 7 Rejse-fotograf 8 Rejse-fotograf 9 Rejse-fotograf 10 Rejse-fotograf 11 Rejse-fotograf 12 Rejse-fotograf 13 Rejse-fotograf 14

Indlægget Rejseblog: En ode til rejsefotografen blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/en-ode-til-rejse-fotografen/feed/ 0
Rejseblog: Hvis jeg boede i Seattle https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-hvis-jeg-boede-i-seattle/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-hvis-jeg-boede-i-seattle https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-hvis-jeg-boede-i-seattle/#comments Thu, 18 Jul 2013 12:56:42 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=1994 “Hvis jeg boede i Seattle, ville jeg …”. Den sætning forvandlede sig hurtigt til en leg a la “Skibet er ladet med”, som vi fortsatte med at lege i flere dage efter, vi havde forladt Washingtons hovedstad. I dag drømmer vi forsat om at komme tilbage. Hvis jeg boede i Seattle, ville jeg løbe en tur […]

Indlægget Rejseblog: Hvis jeg boede i Seattle blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
“Hvis jeg boede i Seattle, ville jeg …”. Den sætning forvandlede sig hurtigt til en leg a la “Skibet er ladet med”, som vi fortsatte med at lege i flere dage efter, vi havde forladt Washingtons hovedstad. I dag drømmer vi forsat om at komme tilbage.

Seattle 4Hvis jeg boede i Seattle, ville jeg løbe en tur langs molen hver aften og nyde det smukke view ud over byens skyline, hvor toppen af Mount Rainier titter frem bag baseball- og fodboldstadionerne. Jeg ville slutte af med en spurt op ad trappen til Bell Street Pier og finde pusten, mens jeg sugede synet af den funklende lystbådehavn til mig.

Næste morgen ville jeg begynde dagen med at hente en Latte fra den første Starbucks cafe, der ligger på hjørnet af Pike Street og 1st Avenue, og forsætte skråt over krydset til “Public Market”. Her ville jeg handle ind i hos de mange farmere, der sælger deres friske varer fra de mange stande.

Jeg ville købe en fuldfed, friskfanget laks hos det verdensberømte Pike Place Fish Market, hvor fiskerne (bogstavelig talt) slynger fiskene i luften fra kasserne til disken, mens de synger din bestilling. Jeg ville købe et dusin af de smukkeste blomsterbuketter og fylde mit indkøbsnet med håndplukkede frugter og sprøde grøntsager.

Efter at have sat de friske varer af i lejligheden – som naturligvis ligger på havnefronten med udsigt til bl.a. Seattle Great Wheel og den myldrende trafik af både, som sejler ind fra San Juan og Canada – ville jeg ringe til min spritnye, lækre ægtemand og invitere ham på middag ude i byen.

Seattle 29Derefter ville jeg gå op til Broadway for at shoppe, bl.a. en ny rockabilly kjole hos fantastiske Bettie Page, og slukke kaffetørsten hos Cafe Vivache, der har intet mindre end verdens bedste kaffe (sorry Starbucks!). For en sikkerheds skyld ville jeg også lige købe en pose hele kaffebønner til manden min.

Sidst på eftermiddagen ville jeg møde Martin nede på molen foran den fiskerestaurant, hvor jeg havde booket et bord. Her ville vi spise friskfanget fisk fra Canada og drikke kold hvidvin fra Napa Valley, mens vi så byen blive badet i solens sidste stråler og iklæde molen lange, smukke og gyldne skygger.

Til sidst ville vi slentre op på Bell Street og nyde kolde cocktails i en bar. Derefter ville vil slentre hjem til lejligheden hånd i hånd og sige go’nat til byen ved at vinke til Space Needle. Når vores hoveder ville ramme puderne, ville vi allerede glæde os til endnu en ny dag i helt fantastiske Seattle.

Hvis jeg boede i Seattle, ville jeg aldrig flytte!

Seattle 2 Seattle 3 Seattle 5 Seattle 7 Seattle 8 Seattle 9 Seattle 11 Seattle 12 Seattle 13 Seattle 14 Seattle 15 Seattle 16 Seattle 17 Seattle 18 Seattle 19 Seattle 21 Seattle 22 Seattle 25 Seattle 26 Seattle 27 Seattle 28 Seattle 30

Indlægget Rejseblog: Hvis jeg boede i Seattle blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-hvis-jeg-boede-i-seattle/feed/ 2
Rejseblog: Hey, Hoh Regnskov! https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-hey-hoh-regnskov/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-hey-hoh-regnskov https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-hey-hoh-regnskov/#respond Wed, 17 Jul 2013 13:49:13 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2029 Efter en tur op på toppen af de lysende bjergtinder i det naturskønne Washington tog vi en tur ned til bunden – ind i den mørke, tyste og fortryllende regnskov, Hoh Rainforest. Regnskoven er den største af de få tempererede regnskov, der findes i verden. Er vi de eneste, der ikke vidste, at der var regnskove på […]

Indlægget Rejseblog: Hey, Hoh Regnskov! blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Efter en tur op på toppen af de lysende bjergtinder i det naturskønne Washington tog vi en tur ned til bunden – ind i den mørke, tyste og fortryllende regnskov, Hoh Rainforest. Regnskoven er den største af de få tempererede regnskov, der findes i verden.

Er vi de eneste, der ikke vidste, at der var regnskove på disse breddegrader? Ikke alene findes der denne her fantastiske regnskov helt heroppe i Nordamerika – Hoh Rainforest er også den største af sin art. Eh?!

Come on, USA! Hvis ikke det var fordi, vi havde set alle dine ubeskriveligt flotte naturparker med egne øjne de sidste par uger, så ville vi tro, at der sad en markedsføringsafdeling og løj om din skønhed og naturrigdom. Vi har jo snart ikke mere tilbage på vores Bucket List efter blot 26 dages road trip.

Regnskov i Washington USA 2 Regnskov i Washington USA 3 Regnskov i Washington USA 4 Regnskov i Washington USA 5 Regnskov i Washington USA 6 Regnskov i Washington USA 7 Regnskov i Washington USA 8 Regnskov i Washington USA 9 Regnskov i Washington USA 10 Regnskov i Washington USA 11

Indlægget Rejseblog: Hey, Hoh Regnskov! blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-hey-hoh-regnskov/feed/ 0
Rejseblog: Bjergtaget af Washingtons nationalparker https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-bjergtaget-af-washingtons-nationalparker/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-bjergtaget-af-washingtons-nationalparker https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-bjergtaget-af-washingtons-nationalparker/#respond Mon, 15 Jul 2013 14:23:25 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2042 Wrrrooommm … Vores roadtrip er meget road. Og mange trips. Til gengæld når vi nærmest at se, opleve og bestige samtlige af vestkystens highlights. Derfor nåede vi også at hike både Mt. Rainier og Mt. Olympus, der ligger på hver side af Seattle, inden vi kørte ind til selve byen, hvor vi netop er landet. Jeg […]

Indlægget Rejseblog: Bjergtaget af Washingtons nationalparker blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Wrrrooommm … Vores roadtrip er meget road. Og mange trips. Til gengæld når vi nærmest at se, opleve og bestige samtlige af vestkystens highlights. Derfor nåede vi også at hike både Mt. Rainier og Mt. Olympus, der ligger på hver side af Seattle, inden vi kørte ind til selve byen, hvor vi netop er landet.

Jeg tror, at billederne taler for sig selv. Imens vil vi gå ud i byen og finde verdens største kop kaffe. Starbucks kaffe, naturligvis. Fra den allerførste Starbucks café. Oh joy!

Bjerge i Washington USA 2Road trip USA Bjerge i Washington USA 3 Bjerge i Washington USA 4 Bjerge i Washington USA 5 Bjerge i Washington USA 6 Bjerge i Washington USA 7 Bjerge i Washington USA 8 Bjerge i Washington USA 9 Bjerge i Washington USA 10 Bjerge i Washington USA 11 Bjerge i Washington USA 12 Bjerge i Washington USA 13

Indlægget Rejseblog: Bjergtaget af Washingtons nationalparker blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-bjergtaget-af-washingtons-nationalparker/feed/ 0
Rejseblog: Den eneste fejl ved Portland https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-den-eneste-fejl-ved-portland/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-den-eneste-fejl-ved-portland https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-den-eneste-fejl-ved-portland/#respond Sat, 13 Jul 2013 14:33:07 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2057 Portland har forlængst erobret rettigheden til at kalde sig for USA’s førende cykelmetropol og bryster sig ved at være den by i staterne, som har den højeste livskvalitet. Og vi behøvede da heller ikke at være længe i Oregons hovedsæde, før vi opsnappede den helt unikke, charmerende og feel-good stemning, der var. Det var bare én […]

Indlægget Rejseblog: Den eneste fejl ved Portland blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Portland har forlængst erobret rettigheden til at kalde sig for USA’s førende cykelmetropol og bryster sig ved at være den by i staterne, som har den højeste livskvalitet. Og vi behøvede da heller ikke at være længe i Oregons hovedsæde, før vi opsnappede den helt unikke, charmerende og feel-good stemning, der var. Det var bare én fejl ved Portland.

Vi ankom til Portland med ret store forventinger. Det var godt nok lidt forskellige forventninger, alt efter om du spurgte Martin eller jeg, hvad vi så særligt frem til? Men forventningerne var ikke desto mindre store. Portland er nemlig (blandt andet!) kendt for at være ølbryggeriernes mekka, hjemsted for verdens største boghandel og USA’s førende håndarbejdsmarked. Gæt selv, hvem der jublede over hvad …

Vi skulle heller ikke gå mange skridt, før vi blev helt igennem forelsket i Portland. Godt nok er byen ikke særlig stor, hvorfor du hurtigt kommer frem til det populære og hippe Pearl District, som er et af de fedeste kvarterer, vi har oplevet på denne tur – men alligevel …

Og så har byens cafeer, restauranter og bryggerier denne helt fantastiske tradition med at servere smagsprøver på alle Portlands lokale øl (læs: der er mange!), inden du derefter vælger, hvilken du gerne vil fylde i glasset. Okey, alting bliver naturligivs en hel del sjovere på den måde, men alligevel …

Summa summarum – vi elsker Portland! Elsker! Den eneste fejl ved byen var blot, at vi ikke havde mere tid. For vi kunne så snildt været blevet hængende et par dage. Eller år.

Portland 1 Portland 2 Portland 3 Portland 4 Portland 5 Portland 6 Portland 7 Portland 8 Portland 9 Portland 10 Portland 11 Portland 12

Indlægget Rejseblog: Den eneste fejl ved Portland blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-den-eneste-fejl-ved-portland/feed/ 0
Rejseblog: Få ord om mageløse Cannon Beach – og de dersens måger https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-faa-ord-om-cannon-beach-og-de-dersens-maager/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-faa-ord-om-cannon-beach-og-de-dersens-maager https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-faa-ord-om-cannon-beach-og-de-dersens-maager/#respond Thu, 11 Jul 2013 15:15:09 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2076 Jeg giver op. Punktum. Jeg ender jo med at lyde som verdens dårligste brugtvognsforhandler i en plat amerikansk B-film, hvis jeg fortsætter med at skrive, at nu (ikke nu, men NU!) har vi set verdens smukkeste sted. Igen. Igen-igen. Igen-igen-igen … Derfor vil jeg blot nøjes med at skrive, at vi bogstaveligt talt blev blæst omkuld af […]

Indlægget Rejseblog: Få ord om mageløse Cannon Beach – og de dersens måger blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Jeg giver op. Punktum. Jeg ender jo med at lyde som verdens dårligste brugtvognsforhandler i en plat amerikansk B-film, hvis jeg fortsætter med at skrive, at nu (ikke nu, men NU!) har vi set verdens smukkeste sted.

Igen.

Igen-igen.

Igen-igen-igen …

Derfor vil jeg blot nøjes med at skrive, at vi bogstaveligt talt blev blæst omkuld af den rå, smukke natur ved Cannon Beach på Oregons vestkyst – også selv om indbyggertallet af måger, der var mindst lige så store som shetlandsponyer, var faretruende højt. Dermed ved alle, der kender mig rigtig godt, hvor oprigtigt begejstret jeg er. Punktum. Og så vil i stedet jeg lade Martins smukke billeder fortælle de tusind ord, jeg ikke kan finde.

Cannon Beach 2 Cannon Beach 3 Cannon Beach 4 Cannon Beach 5 Cannon Beach 6 Cannon Beach 7 Cannon Beach 8 Cannon Beach 9 Cannon Beach 10Rejseblog_cannon beach

Indlægget Rejseblog: Få ord om mageløse Cannon Beach – og de dersens måger blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-faa-ord-om-cannon-beach-og-de-dersens-maager/feed/ 0