Efter en vaskeægte road trip-morgenmadsbuffet (yoghurt i bæger på bilens bagsmæk, naturligvis indtaget stående på en P-plads) trillede vi fredag morgen ud af Santa Barbara med kurs mod én af Amerikas mest ikoniske og kendte highways: Highway 1.

Traditionen tro (traditioner synes at opstå alt for hurtigt, når man er på ferie?) kørte vi kalechen ned, satte iPod’en i radioen og fyrede op for Imagine Dragons ”Radioactive”, der er blevet vores temasang, vores roadtrip-jingle. Ja da – en convertible forpligter! Selvfølgelig skal man være lidt Brian, når man kører med taget nede!

Første stop på turen blev Pismo Beach; en charmerende, farverig og sommerlig kystby med den bredeste, hvideste sandstrand og en stor molekaj, hvorfra man har den fineste udsigt til havets åbne vidder, de smukke klipper og Highway 1, der smyger sig langs den snoede kyst – hele fra LA til San Francisco.

Efter Pismo havde vi utallige stop – og jeg kan stort set ikke skille dem fra hinanden. Men den ene udsigt overgik den anden. Det blev kun smukkere og smukkere og smukkere og … Jeg ved blot, at vi én dag især MÅ tilbage til strækningen ved Big Sur. Verdens syv vidundere go home! Big Sur tager kegler! Jeg vil ikke en gang prøve på at sætte ord på oplevelsen ved at køre af den snoede klippekyst. Det er et projekt, der på forhånd vil være dømt til at fejle.

Jeg kan kun sige: Just do it!