Det siges, at dét at rejse udvider din horisont. At det ikke alene gør dig klogere på verden, men også på dig selv. For vores vedkommende har Costa Rica blandt andet lært os, at hvis vi kører på en ATV, og vi ikke har et tørklæde for ansigtet, så bliver vores overlæber hængende oppe i gummerne, når vi stopper med at smile. Jep.
For når du kører på en ATV i Costa Rica, så får du så meget varm luft og støv fra grusvejene i hovedet, at din mund bliver tør som Sahara og dine tænder belagt med noget, der både føles og ligner gult sandpapir. Kort sagt en noget knasende affære.
Alligevel er det svært ikke at smile, når du som en anden moderne cowboy larmende galopperer ud ad de berygtede grusveje på din motoriseret turbo-hest og efterlader en hale af grus, der dækker omgivelserne med et støvet look og skaber fornemmelsen af, at du ser virkeligheden gennem et gulnet fotofilter fra 70’erne.
Og du skal virkelig lægge bånd på dig selv for ikke at komme til at råbe ”yiiihaaa!” – og dermed både se og lyde rigtig dum, som du kommer kørende dér med læben skubbet godt op over gummerne.
Montezuma tur-retur
Således klogere blev vi, da vi besluttede at leje fire hjul for en dag og udforske området omkring Santa Teresa. Som fortalt er grusvejene omkring Santa Teresa, hvad man kan kalde lettere udfordrende. Det kræver et specielt køretøj for at komme omkring, og her er en ATV ganske praktisk, om end det er et både beskidt og larmende bekendtskab.
Vi satte kurs mod Montezuma – en lille strandby, som vi for nogle dage tilbage passerede på vores rejse fra Jaco til Santa Teresa, og var nysgerrige efter at opleve på nærmere hånd.
Montezuma er en hyggelig, hippieagtig og chilleren by, der som sådan kun består af fire-fem små veje, en række butikker, spisesteder, overnatningssteder, turarrangører og to strande. Den er stadig hjemhavn for et par lokale fiskere, som oprindeligt var byens eneste indbyggere, men i dag er det turisterne, der får Montezumas hjul til køre rundt. Dog uden tvivl i et meget (befriende) langsomt tempo …
Turistmagneten
Efter en frokost på den lokale soda, parkerede vi ATV’en lidt uden for byen for at bevæge os et stykke ind i junglen og se det omtalte vandfald. For så vidt vi efterfølgende har forstået, så anses det næsten som blasfemi at besøge Montezuma uden at besøge vandfaldet.
Gudsbespottende eller ej – så var det herligt at hoppe i det kolde vand og skylle støvet af. Og befinder du dig på et tidspunkt på disse breddegrader, så kan vi godt anbefale dig at tage det 15-20 minutters trek op langs flodløbet til vandfaldet. Alle lokale kan hurtigt guide dig på vej.
