Eureka er den største kystby i Californien nord for San Francisco og det officielle hovedsæde for den verdensberømte Redwood National Park, der huser verdens højeste træ. Inden vi rejste, havde vi aldrig hørt om byen, men nu bliver den uden tvivl noget af det, som vi kommer til at huske bedst. Absurd nok.

For flere hundrede år tilbage var Eureka oprindeligt hjemsted for indianere, som kaldte området for Jaroujiji (“where you sit and rest”). Og måske har det navn lagt kursen for byens skæbne. Som besøgende har du i hvert fald ikke lyst at bruge Eureka som andet end et sted, hvor du kortvarigt finder pusten efter et overvældende møde med de gigantiske redwoods. Og ud fra byens stand at vurdere, så ligner det heller ikke, at indbyggerne har alt for travlt med at få numserne op af sofaen.

Vi ramte Eureka sidst på eftermiddagen efter en fantastisk køretur på det sidste stykke ad den legendariske og smukke Highway 1, der slutter ved byen Leggett og smelter sammen med Highway 101. Første tegn på byens eksistens var de utallige mega-brands billboards, der én efter én dukkede op langs hovedvejen, som kæmpestore og farverige dominobrikker. De blev langsomt afløst af noget, der var knap så stort. Knap så farverigt. Selv vejret var lettere sørgeligt. Og det var svært at se, at selve byen en gang har været en pulserende og rig tømmerby, der har haft afgørende betydning for opbygningen af San Francisco.

Vi parkerede bilen, tjekkede ind på hotellet og gik på jagt på efter lidt at spise. Og så skete der noget: Eureka downtown dukkede op. Et fascinerende historisk levn af viktorianske huse, der delvist har fået lov til at forfalde, delvist er blevet restaureret. Denne mærkværdige scene af gamle, faldefærdige, men pompøst dekorerede og meget smukke huse i gudsforladte gader skabte en surrealistisk, næsten drømmeagtig stemning.

Der skulle ikke mange skefulde fantasi indenbords før vi kunne se tømmerne sidde halvfulde og skråle inde på byens saloon, dufte sprutten og se røgen fra smøgerne sive ud mellem dørerne. Vi kunne høre bordelmutters kække opråb, når mændene blev for voldsomme ved forlystelsespigerne såvel som hestenes prusten og hovenes trippen ned ad hovedvejen, der fører op til tømmerkongens tømmerslot: Carson Mansion.

I dag er kun tågen tilbage. Den hænger her stadig. Og siver langt ind under huden, så det er svært at holde varmen. Vi skyndte os derfor tilbage til hotellet. Men Eureka glemmer vi aldrig.