Wooooosh! Tiden flyver med raketfart her i Las Vegas, men alligevel er det som om at døgnet aldrig ender.

Vi har nu været knap tre dage i byen, der i øvrigt er intet mindre end perfekt, hvis du har jetlag – eller er ludoman, festabe, ædedolk og alkoholiker. For her har alting åbent 24 timer. Lukkeloven er en by i Rusland. Det eneste, der røber døgnets rytme, er solens rejse på himlen. Men de kæmpestore hoteller har meget få vinduer og indeholder alt, hvad hjertet begærer, så der er ingen grund til at forlade matriklen.

Las Vegas er dybt fascinerende! Jeg kender ikke andre byer, hvor du på ganske få timer kan tage en gåtur over Brooklyn Bridge i New York, sejle i gondol igennem Vendigs hjerte, shoppe i Hollywood, se i Eiffeltårnet i Paris og besøge Ægyptens gamle pyramider. De gigantiske og prangende hoteller på “The Strip”, byens hovedpulsårer, går all-in på temafesten og konkurrer om at have de mest spektakulære shows.

“At forlade Las Vegas uden at have set et show, er som at forlade Paris uden at have set Notre Dame” – siges det. Så som de pligtopfyldende turister vi nu engang er, havde vi på forhånd planlagt, at vi skulle se et show. Men hvilket? Vi kunne fx høre Celine Dion, se David Copperfield, opleve det verdensberømte cirques du soleil eller se ‘Steve’ fra Beverly Hills 90210 smide tøjet sammen med de andre Chippendales.

Vi valgte sangstjerner, slangemennesker og sørglige tv-stjerner fra og bookede i stedet to billetter til “The Laugh Factory”, hvor en komiker-slash-tryllekunstner optrådte foran en lille intim kreds. Og det var fantastisk morsomt, underholdende og den perfekte måde at takke Vegas for denne gang. Vi kommer helt sikkert tilbage! Men i morgen går turen til Grand Canyon. Bilen venter på os. Nu kan road trip’en officielt begynde …