Vores erfaring fra i vinter fortalte os, at det nok var bedre at tage på øekspedition ved hjælp af hestekræfter frem for elefantkræfter. Den form for sommerlandsk’ ponyridning hopper vi næppe på igen (been there, done that, got the t-shirt). Derfor lejede vi i går to scootere og kørte i sightseeing-tempo af sted mod Koh Phangans hjerte – bjergene, vandfaldene og regnskoven.

Det var en helt anden og meget anti-turistet side af øen vi fandt. Vores små scootere fik i hvert fald også sit for i arbejdet op ad de små, stejle og røde grusveje, der bærer tydeligt præg af, at de jævnligt blive skyllet væk under de heftige skybrud. Men med lidt stærk sprit af thai-mutter, så kan en lille scooter præstere utrolige ting. Et par gange måtte vi dog parkere de tapre heste og kravle resten af vejen op til de høje udsigtpunkter. Men hellere svede som svin end at sidde på ryggen af en elefant.

Martin har dog fået smag for en helt anden slags elefant: Chang-øl! Sig hej til Thailands svar på guldøl.