Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 203 Deprecated: Required parameter $width follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $height follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $atts follows optional parameter $output in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_wp_booster_functions.php on line 1732 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php:203) in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8 Restaurant Arkiv - Mette & Martin Rejser https://metteogmartinrejser.dk Rejseblog & Guides Sun, 27 Mar 2022 10:10:21 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.9.9 Guide: Madmarkeder og restauranter i Madrid https://metteogmartinrejser.dk/guide-madmarkeder-restauranter-madrid/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-madmarkeder-restauranter-madrid https://metteogmartinrejser.dk/guide-madmarkeder-restauranter-madrid/#comments Thu, 15 Mar 2018 11:26:47 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=9308 Madrid er madørernes hjemmebane. Byen bugner af madmarkeder og restauranter, som byder på det bedste fra det spanske køkken. Her har vi samlet en håndfuld af vores favoritter – og tips til et par af dem, som vi selv har til gode. Du behøver ikke læse mange rejseguides til Madrid, før du får fornemmelsen af, […]

Indlægget Guide: Madmarkeder og restauranter i Madrid blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Madrid er madørernes hjemmebane. Byen bugner af madmarkeder og restauranter, som byder på det bedste fra det spanske køkken. Her har vi samlet en håndfuld af vores favoritter – og tips til et par af dem, som vi selv har til gode.

Du behøver ikke læse mange rejseguides til Madrid, før du får fornemmelsen af, at der ikke er den store forskel mellem at skyde sig selv i foden og at rejse til Madrid uden at spise tapas. Begge dele er dumt. For den spanske hovedstad er et tapas-mekka, og især byens mange madmarkeder kan sammenlignes med hellige haller for den traditionelle spise.

Spørger du os, er tapas en genial opfindelse. Og historien bag den spanske snack er både lettere mytisk og ganske morsom, som den ofte er bag verdens bedste idéer. Man regner med, at tapas opstod i middelalderen, hvor man brugte brød eller lufttørret skinke som låg (’tapa’) til at forhindre at fluer og andet skidt faldt ned i glasset mellem slurkene. En anden god historie fortæller, at tapas opstod, da kong Alfonso den 10 påbød alle bodegaer at servere fast føde til hver kande vin, der blev skænket, for at undgå at folk blev for berusede.

Tapas er en
genial opfindelse!

En ting er sikkert: Tapas tages seriøst i Spanien, og i Madrid præsenteres den spanske spise på et højt niveau. Vores notesbog var derfor proppet med navne på delikatesser og gode tapasbarer, men også andre velanmeldte spisesteder. Desværre nåede vi kun at spise på et stykker. De mest anbefalelsesværdige har vi nævnt herunder, sammen med nogle af de tips vi fik af andre. Buen provecho, velbekomme!

Madrid rejseguide

MADMARKEDER 

Byens mest berømte

Mercado de San Miguel ligger ved siden af Plaza Mayor og er en af byens ældste og det ubetinget mest berømte madmarked. Bygningen blev renoveret i 2009 og består af glas og støbejern, der elegant indrammer over 35 delikate madboder. Det er en oplevelse at lade øjnene gå ombord i bodernes guddommelige godbidder og spise dig gennem en ’bland selv’-menu. Eneste ulempe er, at det gør alle de andre turister også – så kom gerne i hverdagen og på skæve tidspunkter i forhold til spisetid. // Plaza de San Miguel.

Favoritten

Vores favorit-madmarked var Mercado San Antón, der ligger i det hyggelige Chueca-kvarter og er mindre turistet. Ude fra ser den store murstensklods kedelig ud, men inden for holder fødevarerne fest. Markedet er mere moderne end traditionelt og består primært af stande, der sælger råvarer og specialiteter. På øverste etage er der små spisesteder og på taget en stor terrasse med restaurant og loungebar. Vi taler af erfaring, når vi siger, at G&T’s smager usædvanligt godt under Madrids blå himmel og sammen med den charmerende udsigt ud over byens tage. // Calle Augusto Figueroa, 24.

Madmarkeder i Madrid

Madrid tapasgade

Den unikke

Vi ærgrede os over, at vi ikke nåede forbi Platea Madrid, som flere havde anbefalet os at besøge. Det er en tidligere biograf og et varehus, der for et par år siden blev bygget om til et 6000 km2 stort gourmetmarked med alt fra Michelin-restauranter til delikatesseforretninger og tapasboder. Derudover er der også en koncertsal og natklub – så i det hele taget lyder det, som et festligt sted at besøge. // Calle de Goya 5-7.

Shop en spisepause

Vi boede få minutters gang fra Mercado de San Ildefonso i Malasaña, men sjovt nok nåede vi aldrig forbi. Madmarkedet ligger på den populære shoppinggade Calle de Fuencarral og skulle have en hip storbystil og være blandt de lokales foretrukne sted at mødes. Umiddelbart lyder stedet lidt a la Copenhagen Street Food og oplagt som en pause, når der shoppes. // Calle de Fuencarral 57.

Oversigt på mobilen

Download app’en ’Mercamad’, der er en gratis guide til byens egne madmarkeder, hvis du er nysgerrig efter se, hvor madrillerne selv køber ind. App’en har et praktisk oversigtkort, så du kan lokalisere madmarkeder i nærheden af dig.

Madrid rejseblog

Tapasgade Madrid

Tapasgade i Madrid

RESTAURANTER

Tapasgaden Cava Baja

Vores foretrukne spiseoplevelse var ikke én tapasbar, men en hel gade med tapasbarer, der ligger side om side. Den berømte tapasgade Cava Baja i boheme-kvarteret La Latina er i sig selv en stemningsfuld oplevelse. De små, skæve bygninger har farverige facader pyntet med håndmalede fliser, rustikke træskilte, gammeldags gadelamper og balkoner i støbejern.

Om dagen er her stille, men efter klokken 20 flokkes både lokale og turister og gør det nødvendigt at bestille bord, hvis du har en særlig restaurant på ønskelisten. To af de mest berømte tapasbarer er Tempranillo, der er kendt for at serverer den allerbedste sortfodskinke, og Casa Lucio, der er elsket for sine traditionelle retter og bespist en lang række af kendisser. // Calle de la Cava Baja

Tapasgade i Madrid

Klassikerne

Hver gang vi rådførte os med rejseguides eller spurgte venner og bekendte om tips til restauranter i Madrid, dukkede de samme to bemærkelsesværdigt ofte op på listen – nemlig La Bola og Botín. La Bola er kendt for sine klassiske madrilenske gryderetter og Sobrino de Botín for at være verdens ældste restaurant ifølge Guiness Rekordbog (restauranten blev grundlagt i 1725). Vi nåede ikke selv at spise her, men blandingen af hype og god omtale har da gjort os nysgerrige. // La Bola, Calle Bola 5 – Sobrino de Botín, Calle Cuchilleros 17.

Himmelsk fusion

Vores største smagsoplevelse var på den lille restaurant Kuoco 360. Rummet er simpelt indrettet, men betjeningen er god og maden intet mindre end himmelsk. Retterne kombinerer de bedste råvarer og smage fra det asiatiske, peruvianske og spanske køkken. Hver en bid sitrer på tungen! Prøv deres ceviche som forret og den iberiske sortsfodskinke til hovedret. Jøsses, vi savler bare ved tanken. // Calle de San Bartolomé, 14

Råt og sofistikeret

En af Martins venner, der er en flittig gæst på Madrids bedste restauranter, anbefalede os Cannibal Raw Bar. En sofistikeret og stilfuldt indrettet restaurant med dunkel belysning, sorthvidt flisegulv og rå-pudsede murstensvægge. Menuen er består primært af skaldyr, fisk og kød og er baseret på rå og marineret retter som ceviche, tatar og carpaccio. Det var simpelt, men virkelig smagfuldt – og så laver de killer cocktails. // Calle del Almirante, 12

Fotos: Cannibal Raw Bar i Madrid

Michelin i Madrid

Madrid var i mange år kendt for at have en traditionelt bondekøkken, men i dag er der kommet nye boller på suppen. Madrid har fået en internationalt anerkendt madfestival, Madrid Fusion, og flere Michelin-restauranter, hvor den trestjernede DiverXO er den mest berømte. Er du på udkig en gourmetoplevelse udover det sædvanlige, men til en lidt billigere penge, har vi fået anbefalet El Club Allard. Her koster den mindste menu ca. 700 kr. og den store lige under 1.000 kr. // El Club Allard, Calle Farraz 2

Skaldyr galore

Er du til skaldyr, har vi fået anbefalet den autentiske galiciske fiskerestaurant Marisqueria Ribeira Miño, hvor retterne er billige og fisken frisk. Især skulle topersoner-retten Marisquada (med skaldyr nok til fire) være et hit. Prøv også deres pulpo samt pimientos de padrón, og så kan den galiciske hvidvin Albariño anbefales. // Calle Santa Brigida

Madrid rejseguide
Skyview fra terrassen på vores hotel – Hotel Praktik Metropol

Cocktails med skyview

Vi indrømmer, at vi er svært glade for at slutte en god middag af med en cocktail – eller flere. De seneste år er der dukket flere og flere loungebarer op på tagterrasser rundt omkring i Madrid. Vi nåede desværre kun forbi én, den på toppen af madmarkedet San Antón, men har fået anbefalet to andre, der også lyder som et besøg værd: Tagterrassen på kulturhuset Círculo de Bellas Artes og skybaren på hotellet ME Reina Victoria. // Find flere tips til: Byens bedste skybarer.

Byens bedste vin

Ifølge lokale er Lavinia byens bedste og største vinhandel, der har udvidet 1. sal til restaurant. Udover at vinen skulle være ypperlig, så skulle maden være ligeså. Restauranten har ikke noget vinkort, men til gengæld kan man købe en vin med nede fra butikken og lade sig rådgive af det veluddannede vin-personale // Ortega y Gasset 16

Tapas i MadridMadrid cocktailbar

LÆKRE LINKS

– – – –

Hvad er din favorit spise i Spanien?

Har du været i Madrid?

Indlægget Guide: Madmarkeder og restauranter i Madrid blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-madmarkeder-restauranter-madrid/feed/ 2
Guide: 7 grunde til vi er vilde med Salzburg https://metteogmartinrejser.dk/guide-7-grunde-til-vi-er-vilde-med-salzburg/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-7-grunde-til-vi-er-vilde-med-salzburg https://metteogmartinrejser.dk/guide-7-grunde-til-vi-er-vilde-med-salzburg/#comments Tue, 04 Jul 2017 21:56:00 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=8092/ Salzburg charmerede sig ind i vores hjerter, da vi besøgte den lille østrigske by nord for Alperne. Her er 7 grunde til, hvorfor Salzburg har vundet en plads på listen over vores yndlingsbyer i Europa. Og så har vi tilføjet gode tips til byen. [Reklame] Rejsen var arrangeret af Østrigs Turistbureau.  Kender du det? Nogle […]

Indlægget Guide: 7 grunde til vi er vilde med Salzburg blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Salzburg charmerede sig ind i vores hjerter, da vi besøgte den lille østrigske by nord for Alperne. Her er 7 grunde til, hvorfor Salzburg har vundet en plads på listen over vores yndlingsbyer i Europa. Og så har vi tilføjet gode tips til byen.

[Reklame] Rejsen var arrangeret af Østrigs Turistbureau. 

Kender du det? Nogle byer elsker man nærmest allerede inden, man har besøgt dem. Andre byer kræver lidt ekstra research eller flere besøg, før man knækker koden og finder lige præcis dét, der gør stedet til en mindeværdig oplevelse.

Ingen af delene gjorde sig gældende, da vi for en uge siden rejste til Østrig for at besøge Salzburg for første gang. Vi vidste nemlig stort set ingenting om byen, da vi ankom – men blev hurtigt forelskede i den østrigske charmør. Her er 7 grunde til, at vi blev vilde med byen. (Tryk på billederne for at se dem på fuld skærm). Salzburg Guide Salzburg

1.) Europas navle

Salzburg er, hvad vi vil kalde for en smørklat. Beliggende i hjertet af Europa har den lille velbevarede barokby været et betydningsfuldt centrum gennem flere hundrede år og nydt godt af det fuldfede liv, der har flydt gennem gaderne – et liv med masser af magt, mad og musik. Kort sagt. For selvom den gamle by, Altstadt, ikke just er særlig stor, har den en imponerende historie. Du kan gå den rundt på et par timer, men finde spændende oplevelser til flere dage. Og netop dette var en af grundene til, at vi elskede at besøge byen.

Vi kunne have brugt flere dage i Salzburg, som også er et super udgangspunkt for road trips til omkringliggende byer. Det tager ca. 2 timer at køre til Innsbruck, Wien eller München. Er du mere til naturoplevelser kan du på en 1 times tid komme op på toppen af nabobjerget Untersberg, køre til Alperne eller besøge Ørnereden, der var Hitlers sommerresidens, beliggende på toppen af et 1.834 meter højt bjerg.

Salzburg rejseguide
View over den gamle by set fra Kapuzinerbjerget

2.) Smuk som et postkort

Salzburg er en eventyrlig barokby med alpeidyl. På den ene side af den gamle by bugter floden Salzach sig gennem et grønt landskab. På den anden side rejser lodrette klipper sig dramatisk og skaber et iøjnefaldende baggrundstæppe for de mange barokke bygninger.

Overalt peger irgrønne kupler og gyldne spir mod himlen og leder øjet mod byens vartegn, Festung Hohensalzburg. En 900 år gammel fæstning, der troner majestætisk på toppen af klipperne og bryster sig af at være Europas største og bedst bevarede borg. Og når mørket falder på og lysene tændes, skal der ikke mange pæresnaps indenbords, før man synes, at det da ligner Disneys eventyrslot!

TIP: Flotte views over byen

Fæstningen Hohensalzburg er et ’must’, når du besøger Salzburg. Selv hvis du ikke er historisk interesseret, er udsigten udover byen alene turen værd. Du kan enten gå den stejle vej op på 15-20 minutter eller tage kabelvognen, der bringer dig til toppen på få minutter.

Et andet godt view får du fra en af byens broer (vores favoritter var Makartsteg og Müllnersteg) eller fra Kapuzinerbjerget, hvis du tager den strabadserende tur op ad trapperne, der begynder ved Steinergasse 7. Heroppe ved siden af det gamle Kapuzinerkloster, der i øvrigt stadig er i brug, får du et vidunderligt view over floden og den gamle bydel.

Salzburg
Udsigten fra toppen af fæstningen Hohensalzburg

Salzburg

Salzburg Dom

3.) Arkitektonisk juvel

Når du slentrer rundt i Salzburg, er det tydeligt at se, hvorfor byen kaldes for Nordens Rom og kom på UNESCO’s verdensarvliste i 1997. Inden Salzburg blev en del af Østrig for 200 år siden, var den en selvstændig kirkestat i lighed med Vatikanet. Dengang var de herskende fyrsteærkebiskopper yderst fascineret af Roms ekstravagante byggestil og hyrede berømte arkitekter til at opføre luksuriøse palæer, storslåede kirker og prægtige pladser med store fontæner.

I dag står den gamle bydel stadig som den gjorde for flere hundrede år siden. Her er ingen historiske bygninger revet ned til fordel for moderne betonklodser eller højhuse af stål. Og det er i den grad imponerende at opleve, hvordan byen består af de samme gamle gader, restauranter, butikker og bygninger – præcis som dengang Mozart levede her i 1700-tallet. Det føles som at gå rundt i en historisk filmkulisse.

TIP: Kig op!

Husk at løfte blikket, når du går rundt i Salzburgs charmerende gader. Over butikkernes indgange hænger der traditionen tro gamle, smukke emaljeskilte og dingler. Selv megabrandet McDonald har måtte ændre deres genkendelige gule M i plastic til et kunstnerisk skilt i snirklet jern (men det er så også byens smukkeste).

Kigger du op under byens tage, kan du finde gamle ordsprog malet med snørklet skrift eller årstal, som afslører hvilke bygninger, der er over 700 år gamle. Og på nogle af facaderne kan du stadig finde smukt påmalede solure – meeeen hold dig hellere til dit armbåndsur, hvis du vil ankomme et sted til tiden.

SalzburgMcDonald i SalzburgSalzburg shopping

Salzburg
“Geht ein und aus mit frohen sinn, dann wohnen frohe leute drinn”

Oplevelser i Salzburg

4.) Kærlighed til køkkenet

Er du også blandt dem, der kun har drønet gennem Østrig på vej til Italien og forbinder landet med forpint motorsvejsmad? I Salzburg er der helt andre boller på suppen. Så selvom turister primært besøger byen for musikken, historien og arkitekturen – så er udvalget af spiseoplevelser faktisk en god grund til at indstille GPS’en til Salzburg.

Til vores overraskelse fandt vi en stor kærlighed til køkkenet – med fokus på lokale råvarer, ærlig madlavning og stolte traditioner. Især restauranterne med en lang historie og autentiske rammer havde en umami-effekt på den moderne mormormad.

Og så opdagede vi, at Østrig producerer virkelig vidunderlige vine! Wauw! Hvis du kan finde dem på menukortet, så bør du prøve Sauvignon Blancen fra Stefan Potzing eller Veyder-Malbergs Grüner Veltlinder med det romantiske navn “Liebe dich”. Perfekt vin til en date i sommerskønne Salzburg!

Rejseguide Salzburg
Restaurant K+K

TIP: Gode restauranter

Udstyret med insider-tips satte vi gaflen i nedenstående restauranter, som også er populære blandt de lokale. Alle serverer traditionelle østrigske retter – nogle vil kalde det for simpel bondemad, men for os var det skønt at opleve smagfulde alternativer til det mere avancerede køkken.

Den autentiske: Zum Eulenspiegel var vores favorit spiseoplevelse, ikke mindst på grund af de charmerende omgivelser. Restauranten er over 300 år gammel og ligger i et lille-bitte hus fra 1300-tallet. Det en unik oplevelse at sidde i en af de små knirkende træstuer med pejs, patinerede malerier og masser af nips! Overalt finder du sjove, historiske artefakter, og det føles som at besøge et privat hjem fra det forrige århundrede.

Salzburg restaurant
Zum Eulenspiegel

Salzburg restaurant

Den klassiske: Restaurant K + K ligger i en bygning fra 1100-tallet, hvilket giver en altmodisch sjæl til den moderne restaurant. Her serveres traditionelle retter med inspiration fra det internationale køkken.

De laver en gedigen wienerschnitzel serveret med tranebær og sennep, der frisker den tunge ret op. For os var den største smagsoplevelse et lille glas med mozzarella-mousse, der kom med bruschettaen. Jøsses, vi kunne have spist os mætte i det alene!

Salzburg K+K restaurant
Restaurant K+K

Salzburg K+K restaurant

Den moderne: Med et blæret panorama-view udover byen, fra toppen af bjerget, ligger den trendy restaurant M32 også helt fysisk højere oppe på gastronomi-skalaen end de andre restauranter. De delikate retter er inspireret af det østrigske køkken, men er lettere og mere kunstnerisk anrettet.

Menuen bliver løbende ændret, så kontakt restauranten på forhånd, hvis du vil vide, hvad der er på dagens menu. Restauranten ligger i øvrigt i kunstmuseet for moderne kunst, så det er oplagt at gå all-in på sanseoplevelserne.

Restaurant M32
Restaurant M32

Til frokost: Er du i Altstadt, og vil du spise frokost sammen med de lokale – så skal du besøge de historiske restauranter Zirkewirt eller Zwettlers. Her er god mad, hyggelig stemning og de kolde øl bliver akkompagneret af hestevrinsk og hove mod brosten, når hestevognene triller forbi på de små gader.

Salzburg rejseguide

5.) Smag på Salzburgs historie

Som de to madører, vi nu engang er – så er vi svært glade for at lære nye destinationer at kende gennem deres madkultur. Derfor var vi mildt sagt også ret begejstrede, da vi kom på en guidet tur, der tog os på en smagfuld rejse gennem byens historie.

Vores lokale guide Astrid – der ikke mindst er et levende leksikon, men også et skønt selskab – viste os rundt i Salzburg, mens hun fortalte masser af anekdoter om byens historie, restauranter, butikker, bygninger og personligheder og fyldte smagsprøver i medbragte ’goodiebags’. What’s not to like? Det kan anbefales også at tjekke Astrids andre ture på hendes hjemmeside ”Salzburg for you”. Vi kan ikke anbefale hende varmt nok.

TIP: Lokale delikatesser

Astrid kender byen bedre end de fleste og gav os et væld af insider-tips til, hvor de lokale elsker at købe østrigske lækkerier. Her har vi samlet et par af hendes tips:

Apfelstrudel: Den klassiske æblekage er Østrigs svar på Frankrigs croissanter. Man kan ikke besøge landet uden at spise apfelstrudel – og det gør de lokale på den lille Café Habakuk på Linzer Gasse 26. Vi var især vilde med oste-udgaven (jep!). Og faktisk må vi også indrømme, at vi også foretrækker deres version af den berømte Mozartkugle, og ikke konditoriet Fürst. De vandt ellers guld til Paris’ verdensudstilling i 1905 og har siden haft retten til at kalde deres håndrullede chokolade for ‘den originale Mozartkugle’.

Apfelstrudel Salzburg

Kaffe: I Salzburg er kaffe ‘to-go’ et ‘no-go’. Den sorte drik skal nydes på en café i ro og mag – uden Wi-Fi! I Salzburg har de lokale nemlig en lang og stærk tradition for at mødes på restauranter og caféer, der er en form for andet hjem. Byens ældste og mest berømte café er Café Tomaselli, hvor Mozart-familien også minglede med det bedre borgerskab i 1700-tallet. Caféen ligger på det hyggelige torv ved Alter Markt 9 og serverer i øvrigt salvfremkaldende kager!

Cafe Tomaselli Salzburg
Cafe Tomaselli

Vin & Cocktails: Bliver du som os vild med østrigsk vin, bør du besøge Wein & Co, der ligger lige i starten af Linzer Gasse på torvet Platzl. På den anden side af torvet finder du også en af de lokales yndlings-cocktailbarer, Darwin’s, der laver geniale gin-drinks!

Kræs fra klostret: En af Salzburgs skjulte skatte finder du ved St. Peters kloster. Klostret er berømt for at have Østrigs ældste kirkegård, der også er en attraktion for dem, der gerne vil opleve lokationerne fra musicalen ”The Sound of Music”. Men det er butikken Klosterladen, der byder på en helt særlig oplevelse.

I det bagerste lokale finder du nemlig en himmelsk selektion af vine, snaps og likører, der alle er produceret i østrigske klostre. Hvor tit kan man lige finde den slags specialiteter samlet et sted? Besøger du butikken, er det et ‘must’ at prøve “The Monastery’s Secret”. Måske kan du gætte munkens hemmelige opskrift på den klare snaps, der har en forførende smag af chokolade.

Byens bedste brezel: Er du i Østrig, er det næsten blasfemi, hvis ikke du nyder en kold øl sammen med et saltet kringle-brød, en såkaldt brezel (ofte kendt som Pretzel på engelsk). Du kan købe intet mindre end byens bedste på det lille torv Kapitelplatz. Kig efter skiltet, der fortæller, at damen sælger … byens bedste brezel! Pretty simple.

Salzburg

6.) Nationalromantik

En af de ting, som vi fandt virkelig charmerende ved Salzburg – og Østrig i det hele taget – er befolkningens stolthed over deres folkelige traditioner. Derfor bliver folkedragten ikke kun hevet frem ved særlige anledninger. Mændenes lederhosen og kvindernes drindl bruges også til hverdag, hvilket tilfører bybilledet en helt særlig og nationalromantisk stemning.

TIP: Shop østrigsk mode

Begynder dit hjerte at banke hårdt for Østrig, kan du købe dine egne lederhosen eller en yndig drindl med hjem. Flere steder i byen finder du butikker, men også skræddere, hvor du kan købe din helt egen dragt. Butikken Heimatwerk er en af de mest populære og sælger også et udvalg af østrigsk kunsthåndværk. Det er en sjov oplevelse at gå på opdagelse i de lokales klædeskab.

Rejseguide Salzburg

7.) Musikkens højborg

Vidste du, hvad Mozart, musicalen “The Sound of Music” og julesangen “Glade jul, dejlige jul” har til fælles? De stammer alle fra Salzburg. I det hele taget har Salzburg været et kunstnerisk knudepunkt i Europa og tiltrukket kreative sjæle gennem flere hundrede år. Det både ses og mærkes på byen, der forsat er et inspirerende overflødighedshorn af kulturelle attraktioner.

Kigger du på et kort over Salzburg, finder du dog hurtigt ud af, hvem der er byens helt store stjerne. Alt hedder noget med Amadeus, Wolfgang eller Mozart. Det musikalske geni voksede nemlig op i Salzburg, og selvom hverken Martin eller jeg er vildt passionerede for klassisk musik, var det tankevækkende at opleve steder, hvor en af verdens største komponister færdedes for over 250 år siden.

TIP: Gå i Mozarts fodspor

I Salzburg kan du året rundt opleve museer, koncerter, middage med musik og guidede ture, der knytter sig til Mozarts liv og levned. Bevæbnet med et “Salzburg kort”, der giver fri adgang til diverse attraktioner, valgte vi selv at sammensætte en tur, der gik i Mozarts fodspor. Turen er også en god måde at se lidt af hele byen på.

Begynd med et besøg i hans barndomshjem, der ligger på hovedgågaden Getreidegasse (kom tidligt inden turist-horderne ankommer). Tag derefter en kaffepause på den nærliggende Café Tomaselli, hvor Mozart gerne drak varm chokolade (kaffe smagte forfærdeligt dengang). Udover at Tomaselli er berømte for deres kager, er caféen også Østrigs ældste med en historie tilbage til 1705. Lige overfor ligger konditoriet Fürst, der laver de originale Mozartkugler.

Mozarts hjem i Salzburg
Mozart voksede op i den gule bygning på Getreidegasse i Salzburg

Fürst i Salzburg Mozartkugel i Salzburg

Forsæt videre til det storslåede Residenz palæ, hvor Mozart gav sin første koncert i en alder af bare 6 år, og gå derefter over til den grandiose domkirke, Salzburg Dom, der ligger ved siden af palæet. Her blev Mozarts forældre gift i 1747 og Mozart døbt i 1756. Udefra ser domkirken måske ikke ud af meget, men det er et imponerende syn, der venter dig, når du ganske ydmyg går gennem de massive døre. Det er en af de smukkeste domkirker, vi har set!

Lad dig herefter forføre af byens smukke gader og gå over broen Markartsteg, der er i øvrigt er overdynget med hængelåse, som symbol på kærestepars evige kærlighed – ligesom Mozarts kærlighed til hans kone Constanze. Lidt nede ad gaden finder du Mozart-familiens andet hjem, der ligger på Markatplatz – tæt på det postkortsmukke Mirabell Slot, hvor komponisten spillede klassiske koncerter for det bedre borgerskab. Fra den smukke blomsterpark har du også et fantastisk view op til fæstningen. Især trappen foran Pegasus-springvandet er et hotspot for foto-glade turister (jep, det er os!)

Salzburg Mirabell SchlossSalzburg MirabellgartenSalzburg Mirabellgarten

Salzburg Makartsteg
Hængelåse på broen Makartsteg

På vej tilbage til den gamle by kan du svinge forbi St. Sebastians kirkegård, der har indgang fra den nyere gågade Linzer Gasse. Her ligger hans familie og konen Constanze begravet. Slut dagen af på den autentiske og hyggelige restaurant Zum Eulenspiegel. Restauranten ligger i en knap 700 år gammel bygning på Hagenauer Platz, torvet foran Mozarts fødehjem, og som således også eksisterede dengang komponisten boede her.

Kan du ikke få nok af Mozarts historie, kan du følge hans kone Constanze’s fodspor tilbage til København. Efter Mozarts død giftede hun sig nemlig med en dansker og boede en årrække på Lavendelstræde 1, tæt på Rådhuspladsen. Og så bør du se filmen “Amadeus”, der er en fiktiv, men fabelagtig fortælling om Mozarts liv.

Mozart Salzburg Salzburg

[Rejsen var arrangeret af Østrigs Turistbureau. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. Bureauet har ikke haft indflydelse på artiklen.] 

– – – –

Lækre links

Rejseblokken: “Her kan du opleve stederne fra The Sound of Music”
Rejseblokken: “Sjoveste lystslot i Østrig – Hellbrunn Slot”
The Slow Road: “An Insider’s guide to Salzburg”
Travel, yes please: “Exploring Salzburg’s Old Town”
Travelettes: “Falling in love with Salzburg”
World of Wanderlust: “How Salzburg stole my heart”

– – – –

Har du planer om besøge smukke Salzburg?
Hvilke byer i Europa er på din favorit-liste?

Indlægget Guide: 7 grunde til vi er vilde med Salzburg blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-7-grunde-til-vi-er-vilde-med-salzburg/feed/ 16
Guide: Vores 5 favorit restauranter i Ho Chi Minh City https://metteogmartinrejser.dk/guide-restauranter-i-ho-chi-minh-city/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-restauranter-i-ho-chi-minh-city https://metteogmartinrejser.dk/guide-restauranter-i-ho-chi-minh-city/#comments Thu, 29 Dec 2016 09:09:49 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=6585/ Det omfattende udvalg af fantastiske restauranter i Ho Chi Minh City er en af hovedattraktionerne. Få byer i verden har givet os så mange gode spiseoplevelser – uden at flænse vores pengepung. Her har vi listet vores 5 favorit restauranter – og én kaffebar. Den er nemlig alt for god til ikke at dele. “First we […]

Indlægget Guide: Vores 5 favorit restauranter i Ho Chi Minh City blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Det omfattende udvalg af fantastiske restauranter i Ho Chi Minh City er en af hovedattraktionerne. Få byer i verden har givet os så mange gode spiseoplevelser – uden at flænse vores pengepung. Her har vi listet vores 5 favorit restauranter – og én kaffebar. Den er nemlig alt for god til ikke at dele.

“First we eat
Then we do everything else”

Citatet er fra den berømte amerikanske madskribent Mary F. K. Fisher – og det sætter ret godt ord på vores ophold i Ho Chi Minh City. Dels er vi to madører. Dels er byen et mekka af madoplevelser. Så lægger du to plus to sammen, er det nemt at regne ud, hvad vi brugte en stor del af vores tid på i Vietnams største by. Uhm!

Fra gourmet til gadekøkken

Ho Chi Minh City (HCMC) er beriget med en spændende kombination af madkulturer, som afspejler dets historie. Flere hundrede års stærk indflydelse fra Kina og en fortid som fransk koloni er kogt sammen med det traditionelle vietnamesiske gadekøkken. Og sammensætningen af de tre berømte køkkener er blot én af grundene til, at byen lokker foodies til fra hele verden.

Derudover er priserne også en af årsagerne til, at du bør sætte tid af til at gå på jagt efter spiseoplevelser. Maden er billig, og alle rejsende, på et gennemsnitligt budget, har råd til at forkæle sig selv med en gourmet oplevelse ud over det sædvanlige.

Men omgivelserne behøver dog langt fra at være fancy, for at maden er uforglemmelig. Den ene dag kan du spise dig lykkelig i fransk gourmet på en fornem restaurant – og næste dag fortabe dig i de bedste vietnamesiske forårsruller i et primitivt gadekøkken. Og således svingede priserne på vores måltider fra alt mellem 40 til 900 kroner (for 2 personer).

Vores 5 favorit restauranter

Det eneste, vi fortryder under vores ophold i HCMC, er, at vi ikke nåede at spise … meget mere mad! Så vores bedste tip til dig er derfor: Kridt dine spisepinde og oparbejd en sund appetit, inden du sætter tænderne i byen! Og husk at booke bord på forhånd, da restauranterne hurtigt bliver fyldt op om aftenen.

Mountain Retreat_Restaurant i Ho Chi Minh CityMountain Retreat_Restaurant i Ho Chi Minh CityMountain Retreat_Restaurant i Ho Chi Minh City

1.) MOUNTAIN RETREAT
Det traditionelle køkken på toppen af byen

Det var lidt en blanding af held og lykkeligt tilfælde, at vi fandt Mountain Retreat. Restauranten ligger på taget af et gammel højhus og har en lettere hemmelig indgang, der ligger skjult i en lille sidegade til den travle Le Loi Street. Kig efter et rødt skilt for ”Little Saigon Boutique Hotel”, gå lidt ned ad den lille smøge og ind ad en dør til højre, der fører ind til en trappeopgang – og nu begynder opstigningen …

Heroppe, på toppen af bygningen med udsigt til byen, serverer restauranten traditionelle og smagfulde vietnamesiske retter. Maden er smukt anrettet på malet lertøj og smager mindst ligeså godt, som det ser ud! Indretningen er rustik og holdt i jordbrune farver, træ og bambus, hvilket giver omgivelserne en landlig og lokal stemning, selvom det ligger i hjertet af byen.

Tip: Restauranten er virkelig populær blandt lokale og expats, der kommer for at nyde en smagfuld og autentisk spiseoplevelse. Husk derfor at booke et bord, især om aftenen – og spørg gerne efter et bord på en af de åbne tagterrasser. Der ligger en lidt mindre tagterrasse på samme etage som køkkenet og en lidt større helt oppe på taget, hvor du sidder mellem grønne planter. Du kan se flere lækre billeder fra Mountain Retreat på både Instagram og Facebook.

Adresse: 36 Le Loi Street, Ben Nghe Ward, District 1

Ichiba Sushi_Ho Chi Minh CityIchiba Sushi_Ho Chi Minh City

2.) ICHIBA SUSHI
Vietnams bedste sushi

Uden at have prøvet samtlige sushi-restauranter i Vietnam, vil vi alligevel vove pelsen og erklærer, at Ichiba Sushi laver Vietnams bedste sushi! Restauranten er ejet og drevet af en passioneret vietnamesisk sushi-kok, der måske ikke har flair for indretning, men til gengæld mestrer en helt sublim sushi!

Med en japansk disciplin og kulinarisk kreativitet sender kokkene det ene imponerende fad efter det andet ud til restaurantens gæster. Alle sidder ved borde, der er dækket med glimmer-duge, oplyst af lamper pyntet med similisten og fra loftet hænger sølvsnore som levende vægdekoration. I baren står høje stole betrukket med lyserødt imiteret krokodilleskind og menukortet er iklædt kunstigt, sortlakeret slangeskind. Voila, velkommen tilbage til 80’ernes disko!

Tip: Hvis muligt – så bør du booke et bord i baren. Den fungerer nemlig som et åbent køkken, hvor du kan sidde og betragte, hvordan sushi-kokkene møjsommeligt tilbereder råvarerne, ruller sushien og sender fadene videre til tjenerne. Det er et både underholdene og imponerende syn. Kom sulten! Priserne er nemlig lave, hvis du sammenligner med de bedste sushi-restauranter i Danmark.

Adresse: 204 Lê Lai, Bến Thành, District 1

3.) NOIR
Spis middag i mørke

Restaurant Noir byder på en spiseoplevelse udover det sædvanlige. Her spiser du nemlig i totalt mørke. Vi havde kun hørt om konceptet fra lignende restauranter i blandt andet Berlin og København, men nu skulle tiden være. Og vi er så glade for, at vi gjorde det – det er bestemt en anbefalelsesværdig oplevelse, hvis du ikke har prøvet det før.

Noir er en stilfuld og elegant restaurant, der befinder sig i den mere pebrede prisklasse i forhold til de andre restauranter. Ved ankomst bliver du personligt budt velkommen i en smuk lounge. Her præsenterer en medarbejder dig for aftenens program, mens du nyder en lækker cocktail, og følger dig herefter hen til indgangen til selve restauranten. Her tager din tjener imod dig og guider dig ind i mørket.

Restaurantens tjenere er blinde og trænet i både at servere og guide gæsterne gennem sammensætningen af små smagfulde retter. Det er komplet umuligt at se noget som helst – ikke engang antydningen af den gaffel, du er ved at føre op til munden, kan du skimte. Dine sanser får i den grad en udfordring, og det er sjovt at opleve, hvordan alting pludselig dufter, smager og føles anderledes, når du er frataget synet.

Adresse: 178 Hai Ba Trung, Da Kao, District 1

Propaganda_Restaurant i Ho Chi Minh CityPropaganda_Restaurant i Ho Chi Minh CityPropaganda_Restaurant i Ho Chi Minh City

4.) PROPAGANDA
Kitschet vietnamesisk bistro

Siden vi rejste fra Ho Chi Minh City, har vi drømt om at kunne bestille en stor skål af Propagandas ’Crunchy tri-coloured rice’ med express-post. Retten er en krydret blanding af kogte og puffy-sprøde ris med stegt kylling og æg. Det lyder simpelt, men jøsses, hvor smagte det godt!

Er du så heldig, at du er i byen, bør du helt sikkert lægge vejen forbi Propaganda. Den hippe bistro er nemlig en stemningsfuld oplevelse. Farverige vægmalerier med socialistiske motiver, matchende diner-sofaer og kitschet interiør sætter kulør på de lyse lokaler, der ligger med udsigt til parken foran Præsidentens Palads. Betjeningen er imødekommende og restauranten er ofte fuld af liv.

Propaganda serverer vietnamesiske street-food klassikere – og ifølge rygtet synes selv de lokale, at maden smager bedre her end hos de allerbedste gadekøkkener. På menuen finder du blandt andet friske og stegte forårsruller, Bánh Mì sandwiches, sprøde salater og traditionelle risretter. Men du må love os, at du prøver deres ’Crunchy tri-coloured rice’ med kylling … Hvis ikke, så tag i stedet en skål med hjem til os. Vi belønner med evig taknemmelighed!

Adresse: 21 Han Thuyen, District 1

5.) PIZZA 4 P’s
Verdens bedste pizza

Vi grinede vantro, da en af vores venner fortalte, at verdens bedste pizza findes i Ho Chi Minh City. Det lød som sort snak. Især da han tilføjede, at pizzaen gud-hjælpe-mig også er lavet af en japaner! Argh, nej nej – den købte vi sq ikke!

Vi grinede ikke længere, efter vi havde besøgt restauranten Pizza 4 P’s, hvor vi havde smagt … verdens bedste pizza. Jeg ved det – det lyder næsten blasfemisk, at en japaner i Vietnam laver verdens bedste pizza. Eh? Men det er rigtigt. Og restauranten er med god grund populær blandt lokale og expats, der er begejstrede for japanerens nytænkning af topping på den italienske spise. Der er særligt én pizza på menukortet, som smager så godt, at jeg mangler superlativer til at kunne beskrive det.

Pizzaen hedder “Burrata Prosciutto”. Den bages i stenovn og serveres med prosciutto, tomater og salat. Men dét, der fik alle vores smagsbegreber for pizza til at springe i luften, var den hjemmelavede klump af mozzarella. Denne lægges på midten af pizzaen og skæres ud af tjeneren, når pizzaen bliver serveret ved dit bord – som var du på en finere fransk restaurant. Osten nærmest smuldrer fra hinanden og fordeles ud over pizzaen. Oiiiih, Mama Mia!

Adresse: 8/15 Le Thanh Ton, District 1

… Og én kaffebar

The Workshop_kaffebar i Ho Chi Minh City

THE WORKSHOP
Byens bedste kaffe

Vi elsker kaffe! Især jeg er på grænsen til at være svært afhængig … det er, som om jeg ikke rigtig fungerer, før jeg har fået mit første fix af mokka. Derfor er gode kaffebarer også altid noget af det første, vi jagter, når vi ankommer til nye steder. Har du det på samme måde, behøver du ej at lede længere: Vi har fundet byens bedste kaffebar!

The Workshop ligger på 2. sal i en gammel lagerbygning, der leder tankerne hen på SoHo i New York. Det rummelige lokale ligner et tjekket fotostudie og har en rå industriel indretning med rå-pudsede murstensvægge, store metallamper og fabriksvinduer.

I midten står en stor kvadratisk kaffebar, hvor kyndige baristaer brygger kaffe efter alle kunstens vildteste regler. Her er kaffe det nye sort, og de mestrer samtlige slags brygge-metoder. Faktisk har jeg aldrig set så mange måder, hvorpå man kan lave kaffe. Alt deres nørdede udstyr er udstillet på disken og får da også kaffebaren til mere at ligne et fysik-lokale end en klassisk café. Men der er ingen tvivl om, at de har styr på opskriften. Kaffen smager fan-fucking-tastisk!

Adresse: 27 Ngô Đức Kế Street, District 1

The Workshop_Kaffebar i Ho Chi Minh City

Lækre links

Vi skal helt sikkert tilbage til Ho Chi Minh City, ikke mindst for at gå på opdagelse efter endnu flere gode spiseoplevelser. Derfor har gemt disse links fra andre rejsende, der kommer med gode tips til restauranter. Tjek dem ud!

– – – –

Har du tips til lækre restauranter,
vi ikke må glip af?

 

Indlægget Guide: Vores 5 favorit restauranter i Ho Chi Minh City blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-restauranter-i-ho-chi-minh-city/feed/ 6
Guide: De 6 bedste restauranter i Stone Town https://metteogmartinrejser.dk/guide-de-6-bedste-restauranter-i-stone-town/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-de-6-bedste-restauranter-i-stone-town https://metteogmartinrejser.dk/guide-de-6-bedste-restauranter-i-stone-town/#comments Thu, 01 Dec 2016 08:30:21 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=4214 Vi spurgte de lokale, og stort set alle svarede, at Zanzibars bedste restauranter ligger i Stone Town. Her har vi samlet 6 af de mest populære – og tilføjet øens mest berømte, der ligger på østkysten. [Artiklen har været bragt i Vagabonds Rejsemagasin. Forside-foto udlånt af The Rock Restaurant] You eat, you cry – fortæller vores chauffør […]

Indlægget Guide: De 6 bedste restauranter i Stone Town blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Vi spurgte de lokale, og stort set alle svarede, at Zanzibars bedste restauranter ligger i Stone Town. Her har vi samlet 6 af de mest populære – og tilføjet øens mest berømte, der ligger på østkysten.

[Artiklen har været bragt i Vagabonds Rejsemagasin. Forside-foto udlånt af The Rock Restaurant]

You eat, you cry – fortæller vores chauffør og slår over i en rullende latter, mens han slår på rattet flere gange. Det ligner, at han er ved at knække midt over af en virkelig sjov joke. Kort forinden remsede han meget dedikeret op, hvor mange forskellige krydderier zanzibarianerne elsker at krydre deres mad med. Peber, muskatnød, nelliker, ingefær, kardemomme, citrongræs, kanel … men ikke chili!

Samtalen begyndte egentlig et lidt andet sted. Vi sidder i hans bil – på vej til dagens oplevelser i Stone Town – og spurgte, om han havde en yndlings-restaurant? Det blev vi ikke klogere på. Men én ting var i hvert fald sikkert: Om han spiser chili eller fortæller om chili – så får det tårerne til at løbe ned af kinderne. Og så havde han også ret i anden ting:

Zanzibars køkken dufter af
eksotiske krydderier …

Deres kogekunst er en fusion af det afrikanske, kinesiske, arabiske og indiske køkken, og retterne består oftest af alt godt fra havet, der er grillet over kul og serveret med godt krydret ris, kokos og frisk frugt.

the-rock-restaurant-1
Foto udlånt af: The Rock Restaurant

Vi var overraskende imponerede over den mad, vi fik serveret på Zanzibar. Vi spiste dog på primært på vores hotel, som lå en times kørsel fra Stone Town og lettere afsides på østkysten. Derfor fik vi desværre ikke muligheden for at spise os gennem listen af de mest populære restauranter i byen, hvorfor denne guide beror på de lokales anbefalinger. Så kommer du forbi nogle af spisestederne, må du hjertens gerne fortælle om din oplevelse.

TIP: Vær opmærksom på eventuelle ændrede åbningstider i forbindelse med lavsæson, helligdage og Ramadan, samt at flere af øens restauranter ikke serverer alkohol. 

1. Rooftop Tea House Restaurant

Beliggende på en tagterrasse – øverst oppe på et tidligere palads, der i dag er det charmerende og historiske Emerson Spice Hotel – har restauranten ikke blot en smuk udsigt ud over byens tage. Den stemningsfulde restaurant har også ry for at være blandt øens bedste. Deres tasting-menu består af fem retter, der primært består af delikat tilberedt og smukt anrettet seafood. Kom gerne kl. 18, hvor restauranten serverer cocktails som tilbehør til solnedgangen. Maden bliver serveret kl. 19. Det anbefales at bestille bord på forhånd. Læs mere om: Rooftop Tea House Restaurant.

Emerson spice restaurant_2
Foto udlånt af: Emerson Spice Restaurant
Emerson spice restaurant_1
Foto udlånt af: Emerson Spice Restaurant

2. Madboderne i Forodhani Park

Vil du gerne spise sammen med de lokale og prøve noget af det lidt mere autentiske mad, så skal du en tur forbi Forodhani Park, der ligger mellem Stone Towns havnefront og det gamle fort. Om dagen er den et populært sted at holde pause under træernes skygge. Men når solen går ned, ændres parken til et livligt aftenmarked, oplyst af måneskin og lanterner. Her sætter de lokale små madboder op, som alle tilbyder et billigt, velsmagende swahili-måltid. Du kan smage alt fra seafood-kebab, grillspyd med kød og grøntsager, fyldte samosaer og nybagt brød – til eksotiske frugter, fyldte pandekager og friskpresset saft af sukkerrør.

3. Archipelago Restaurant

Har du lyst til at spise friskfanget fisk og skaldyr, men er du ikke lige typen, der bliver fristet af Forodhanis kulørte gadekøkken – så skal du spise på Archipelago Restaurant, der ligger lige ved siden af parken. Her serverer de simple og rustikke retter, portionerne er store og priserne fornuftige. De serverer ikke alkohol, men du er velkommen til at medbringe din egne flasker. Restauranten ligger på første sal og har en smuk udsigt ud over Forodhani og vandet.

Zanzibar Coffee House_24. Zanzibar Coffee House

Kaffe, kaffe, kaffe! Østafrika er verdenskendt for sin produktion af de brune, duftende bønner, og på Zanzibar finder du øens bedste kop mokka hos Zanzibar Coffee House. Caféen hører til det lille charmerende boutique-hotel med samme navn og er indrettet med respekt for den traditionelle swahili-arkitektur. Deres udvalg er tilpasset turisternes præferencer og rummer alt fra kaffedrikke til smoothies samt klassiske caféer-retter, såsom crepes, salater og sandwich. De brygger kaffen på deres egne bønner, som er høstet på Zanzibar og i Tanzania, og den serveres af udlærte baristaer. Chef-baristaen var den første, som vandt Tanzanias Barista Championship i 2009.

5. Livingstone Beach Restaurant

Vi spiste frokost på denne restaurant, der lokkede os med sin unikke placering på stranden. Her er stolene og bordene placeret under skyggen af palmernes brede blade, så du kan nyde maden, mens du borer tæerne dybt ned i det bløde, hvide sand – og falder i staver over udsigten til vandet. Om aftenen spiller lokale musikere alt fra reggae til traditionel afrikansk musik. Restauranten er beliggende i det tidligere britiske konsulat og er opkaldt efter Dr. Livingstone. I følge vores guide blev den kendte opdagelsesrejsende bragt hertil efter sin død, så befolkningen kunne sige deres sidste farvel til den afholdte mand.

6. Stone Town Café

I hjertet af den gamle by, tæt på mange af de historiske attraktioner, ligger Stone Town Café, der er et populært sted blandt turister. Stedet har en hyggelig plads til udeservering, hvor man sidder blandt små, grønne palmer og kan betragte det lokale liv udfolde sig på Kenyatta Road. Stone Town Café har åben fra klokken 08.00-22.00 og serverer alt fra kaffe, te og juice samt klassiske café-retter – omeletter, salater, pizza og søde sager.

7. The Rock Restaurant

Scenisk beliggende på en kalkstensklippe, der skyder op af det turkisblå vand, er The Rock Restaurant med god grund øens mest omtalte spisested. Omgivet af Det Indiske Ocean er The Rock et populært sted for alle, der vil nyde en middag i eksotiske rammer, der er lidt ud over det sædvanlige. På menuen finder du dagens friskfangede fisk og skalddyr, bl.a. salat med blæksprutter, seafood spaghetti og grillet hummer. Ved lavvande kan du gå ud til restauranten, men ved højvande skal du sejle i båd fra stranden, Michanwi Pingwe Beach. Restauranten har kun 12 borde, så det anbefales at reservere bord i forvejen.

The Rock_1
Foto udlånt af: The Rock Restaurant
The Rock Restaurant på Zanzibar
The Rock Restaurant på Zanzibar
The Rock Restaurant på Zanzibar
The Rock Restaurant på Zanzibar
The Rock Restaurant Zanzibar_2
Foto udlånt af: The Rock Restaurant

[Guiden er baseret på en artikel, der er bragt i Rejsemagasinet Vagabond. Rejsen var arrangeret i samarbejde med Afrika-Safari.dk. Bureauet har ikke haft indflydelse på artiklen.]

Indlægget Guide: De 6 bedste restauranter i Stone Town blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-de-6-bedste-restauranter-i-stone-town/feed/ 2
Rejseblog: Servitricen i Montezuma https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-servitricen-i-montezuma/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-servitricen-i-montezuma https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-servitricen-i-montezuma/#respond Mon, 29 Dec 2014 21:17:49 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2438 Efter et par uger i Costa Rica er vi så småt blevet hjemmevant i det lokale køkken og spiser gerne på den nærmeste soda. Det er billigt, godt og de store portioner af ris og sorte bønner mætter alle med en glubsk appetit – og her tænker jeg særligt på den ene halvdel af vores […]

Indlægget Rejseblog: Servitricen i Montezuma blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Efter et par uger i Costa Rica er vi så småt blevet hjemmevant i det lokale køkken og spiser gerne på den nærmeste soda. Det er billigt, godt og de store portioner af ris og sorte bønner mætter alle med en glubsk appetit – og her tænker jeg særligt på den ene halvdel af vores topersoners selskab.

I Montezuma driblede vi også ind på et tilfældigt soda, nærmere bestemt Soda Monte Sol, og bestilte to gange arroz con pollo (jeg vender tilbage til den lokale mad på et senere tidspunkt).

Maden smagte virkelig godt, men selve oplevelsen lå i højere grad i at betragte servitricen. En frodig, ældre kvinde iklædt et farverigt gardin af en skulderbar kjole, som matchede væggene, kæmpe solbriller og høje hæle. Hun sejlede rundt mellem bordene med en attitude, der var Hollywood værdig, og kastede kort og kontant om sig med spanske ord, der fik mig til at sidde ret på stolen og spise pænt.

Jeg kan godt høre, at det ikke lyder så sindsoprivende, men alligevel fornemmer jeg, at det er hende, som vil brænde sig fast i vores hukommelse og præge erindringen af Montezuma. Det er mærkeligt, hvordan nogle små eller skæve eller lettere ligegyldige ting bider sig fast i de små grå.

Jeg turde ikke tage et billede af hende, Martin gjorde heller ikke – meget apropos de skarpe spanske gloser. Så i stedet måtte Martin lægge ansigt til #happyface #not

Soda Montezuma i Costa Rica 2 Soda Montezuma i Costa Rica 4

Costa Rica.

Indlægget Rejseblog: Servitricen i Montezuma blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-servitricen-i-montezuma/feed/ 0
Rejseblog: En god ting ved Quepos https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-en-god-ting-ved-quepos/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-en-god-ting-ved-quepos https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-en-god-ting-ved-quepos/#respond Mon, 22 Dec 2014 10:43:43 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2517 Rejser du til Costa Rica, er Naturparken Manuel Antonio selvskrevet på listen over et must-see. Det samme kan man ikke sige om byen Quepos, som du kører igennem, inden du skal op over et bjerg ad en 7 kilometer lang og snørklet vej langs Stillehavet, for at komme til mekkaet for den costaricanske natur. Men der er én […]

Indlægget Rejseblog: En god ting ved Quepos blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Rejser du til Costa Rica, er Naturparken Manuel Antonio selvskrevet på listen over et must-see. Det samme kan man ikke sige om byen Quepos, som du kører igennem, inden du skal op over et bjerg ad en 7 kilometer lang og snørklet vej langs Stillehavet, for at komme til mekkaet for den costaricanske natur. Men der er én rigtig god ting ved Quepos!

Quepos er en lille fiskerby, som er vokset i takt med strømmen af turister, der valfarter til Manuel Antonio, og er med en ny havn blevet udgangspunktet for dybhavsfiskeri, som er en populær sport, især for de amerikanske turister.

Der ligger et par hoteller, hostels, butikker, restauranter og barer, hvor USA’s grå guld hænger ud og drikker dagens cervezas, mens de med stærk sydstatsaccent fortæller anekdoter om deres største, vildeste og sejeste fangst fra havet. Og det er ikke småting – ifølge dem selv.

Quepos Costa Rica 2 Quepos Costa Rica 3

Men sker det, at du befinder dig i Quepos – hvilket er forholdsvis sandsynligt, hvis du ankommer med bus, da stationen ligger midt i byen – så skal du unde dig selv at spise på Soda Sanchez.

En soda er Costa Ricas svar på en diner, der serverer lokal og billig mad. Det er også her byens beboere spiser. Og med god grund. Måske ser det lille sted ikke ud af meget med sine klinker på væggene, brune plasticstole og nussede duge på bordene, hvor køkken-mama smækker den ene tallerken med brun og gul mad på bordet efter den anden. Men på trods af madens farve og lidt kedelige lighed med Knorr’s risretter, så smager maden virkelig godt! Lad mig gentage: Virkelig godt!

Hverken tjeneren eller køkkenpersonalet kan et eneste ord engelsk, så hvis ikke du kan et par spanske gloser, så har jeg fundet ud af, at pege-systemet, smil og en stor portion nysgerrighed efter at smage retterne med de sjoveste ord, er en glimrende taktik!

Velbekomme. Buen provecho.

Ps. Soda Sanchez ligger på samme gade som busstationen. Gå cirka 200 meter i retningen mod bjerget og væk fra havnen, så ligger den på din højre hånd.Quepos Costa Rica 4 Quepos Costa Rica 5

Indlægget Rejseblog: En god ting ved Quepos blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-en-god-ting-ved-quepos/feed/ 0
Rejseblog: Den bedste restaurant på Koh Samui https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-den-bedste-restaurant-paa-koh-samui/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-den-bedste-restaurant-paa-koh-samui https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-den-bedste-restaurant-paa-koh-samui/#respond Tue, 10 Jul 2012 12:18:21 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=3138 Et par måneder inden afrejse bookede vi dét berømte “Bord 99” på Six Senses højgastronomiske luksusrestaurant “Dining on the Rocks“. Jeg skriver dét bord – for det er dét eneste, der står på toppen af taget med udsigt til det sydthailandske øhav. Sammen med to personlige tjenere, naturligvis. Og det levede i allerhøjeste grad op til vores allerhøjeste forventninger! […]

Indlægget Rejseblog: Den bedste restaurant på Koh Samui blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Et par måneder inden afrejse bookede vi dét berømte “Bord 99” på Six Senses højgastronomiske luksusrestaurant “Dining on the Rocks“. Jeg skriver dét bord – for det er dét eneste, der står på toppen af taget med udsigt til det sydthailandske øhav. Sammen med to personlige tjenere, naturligvis. Og det levede i allerhøjeste grad op til vores allerhøjeste forventninger! WOW! En mere himmelsk og smagfuld afslutning på en fantastisk rejse kan man simpelthen ikke ønske sig.

Ps. Billederne er fra restaurantens egen hjemmeside.

Dining on the Rocks Koh Samui-2 Dining on the Rocks Koh Samui-3 Dining on the Rocks Koh Samui-4

Indlægget Rejseblog: Den bedste restaurant på Koh Samui blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-den-bedste-restaurant-paa-koh-samui/feed/ 0