Rovinj er en lille charmende kroatisk kystby, der er berømt for sine snævre, labyrintiske gader – hvor det på trods af byens størrelse er overraskende nemt at fare vild. Heldigvis!

Det er yderst sjældent, at jeg synes, det er fedt at fare vild. Faktisk lider jeg lidt af en form for landkort-mani. Jeg har en neurotisk trang til at vide, hvor jeg befinder mig. Til at være den røde plet på den store turisttavle, der tydeligt anviser: “Her står du”. Derfor burde jeg på ingen måde blive begejstret for Istriens mest populære by, Rovinj. For her er det næsten umuligt IKKE at fare vild i de snævre, labyrintiske gader.
Alligevel formåede både Martin og jeg blive instinktivt forelsket i byen. Forelsket i de små bilfri og brostensbelagte gader, hvor der dufter rent af vasketøj, italienske delikatesser og friske krydderurter. Forelsket i de smalle pastelfarvede huse med blomstrende altankasser, farverige vinduesskodder og røde tegltage. Forelsket i de smukke udsigter til det skrigblå Adriaterhav og Venedig, der er tilstede som en fjern skygge ude i horisonten.

Armen altså, det er med god grund, at Rovinj i Kroatien både kaldes Istriens gastronomiske højsæde og Kroatiens svar på Montmartre. Vi nikker også anerkendende, da vi læser, at Rovinj gang på gang har vundet titlen som regionens smukkeste og mest romantiske by. Kort sagt – vi nød at være vildfarende. For sjældent har det været så hyggeligt bare at slentre rundt uden mål og kendskab til, hvor vi var.