Napa Valley! Er det overhovedet muligt at sætte ord på, hvor godt livet føles, når man sidder i skyggen af et stort egetræ. Ved en smuk, gammel vingård. På en lille bakke. Med en langstrakt udsigt over de grønne marker. Og nyder et koldt glas hvidvin sammen med verdens bedste og spritnye ægtemand. Er det overhovedet muligt at befinde sig et bedre sted end i vinmarkernes mekka, når solskinsfyldte Californien er ramt af en historisk varm hedebølge? Hva’?

NEJ! Det vil sige – den dér historiske hedebølge måtte godt være mindre historisk. Mindre varm. Hele dalen er som en glohed gryde, og det undrer mig, at alle druerne endnu ikke er poppet som popcorn. Men derudover ville jeg ønske, at jeg kunne trykke på en stopknap og befinde mig lige her, lige nu, meget længe.

Wine is a little bottle of poetry

Vi ankom til Napa Valley torsdag eftermiddag – perfekt timet til et hyggeligt marked downtown, hvor bl.a. forskellige vinavlere, olivenolieproducenter og chokoladefabrikanter tilbød smagsprøver. Og således blev vi forelsket i Napa inden vi overhovedet var kommet ud i valley’en.

Fredag morgen gav Jim, den ene ejer af det Bed & Breakfast, hvor vi boede, en masse insider-tips til, hvordan vi kunne indtage dalen, de 200 gårde og utallige vinsmagninger, så vi kunne få mest ud af den sørgeligt korte tid, vi havde.

Han spurgte: “Drikker du helst ballet, jazz eller rock’n’roll?” og forklarede: Ballet er en let, yndig og sprudlende vin. Jazz er et farverigt mix af smagsnuance. Rock’n’roll er fyldig. Og sammensatte et forslag til en rute, som passede til vores smagsløg: Jazzballet.

Drink and drive

Klogere på vores præferencer kørte vi ud i den bagende hede med kurs mod den første ud af i alt seks forskellige vingårde. Nogle kendte vi ikke i forvejen, andre havde vi glædet os til at se med egne øjne, bl.a. Beringer og Coppolas Inglenook.

Konceptet i Napa Valley er, at man kører fra gård til gård og drikker sig igennem en forudbestemt menu på ca. 3-6 forskellige vine. Man kan altså enten vælge at kaste sig ud i spritkørsel, spytte vinen ud eller hugge med din partner om, hvem der trækker chauffør-kortet. Det sidstnævnte gjorde jeg. Og Martin vandt opgaven at finde den hvidvin, som vi skulle have med hjem og drikke om aftnen.

Syv timer senere kom vi hjem igen. Med én flaske vin og boblende begejstring over dagens oplevelser – Martin var måske lidt mere boblende end mig, men det havde vist nok noget med promille at gøre … Vores eventyr i Napa var alt for kort. Og varmt. Men fantastisk!