Hep hey – så har vi lagt knap 19 timers flyrejse bag os og er ankommet til Las Vegas – med flysæde-flade numser, jonglerende jetlag og et par mindeværdige oplevelser i bagagen, der slår ud på hver sin side af skalaen. Vores road trip fra Las Vegas til Seattle kan begynde!

Jeg vil begynde med at skrive en note til mig selv, mens oplevelsen står frisk i erindringen: Når Martin foreslår om vi, blot et par dage før afrejse, skal se en film, der handler om et flystyrt – så skal jeg ganske simpelt sige: “Nej tak!” Især når man så skal flyve i et buldrende uvejr, der til forveksling minder om det, der var skyld i at flyet styrtede i filmen. Martin selv glimrede dog som altid med at sove sig igennem alt dét, hvor vi andre får lidt hjertebanken: take-off og heftig turbulens. Han er intet mindre end et naturtalent på den front.

Men ned kom vi. Til en helvedes mellemlanding i JFK New York, hvor det kun var et spørgsmål om få minutter, før vi ikke havde ikke havde nået vores fly til Las Vegas. Heldigvis glimrede Martin igen-igen med sit flyrejse-talent og bevarede overblikket i den paniske time og fik os guidet gennem immigration, bagagetjek og myldrende shuttlebusses, så vi stod ved gaten 2 minutter før afgang. Jeg derimod reagerede som en hare foran et par billygter. Jeg løb. Uden retning. Jeg vidste bare, jeg måtte løbe. Uden retning. Og ja – det er faktisk temmelig dumt, når man også er lidt småblind og ikke kan se, hvad der står på de store gule skilte …

Vi nåede flyet. Og det var som om, at der alligevel har været én eller anden højere magt, der forsøgte at genfinde balancen – for vi blev belønnet med en helt ubeskrivelig indflyvning over Nevada. Udsigten til det gigantiske ørkenlandskab var vildt imponerende! Først nu forstår vi, hvor GRAND Grand Canyon er! Og varm! Med andre ord så vil vi nu indtage Las Vegas i 40 graders ørkenvarme …