”Jambo, jambo, jambo”. Den afrikanske hilsen kommer fra et kor af glade børnestemmer. Vi er på besøg på det lille børnehjem Shalom Orphanage, der ligger i dalen mellem byen Karatu og vores hotel, Highview. Her bor 65 børn i alderen mellem tre måneder og 18 år.

Det er sidst på eftermiddagen og børnene er enten lige kommet fra skole eller har været passet hjemme. De mindste er alt andet end generte, så inden vi får set os om, har Martin en yngre dreng om benet og jeg en siddende på skødet. Han fingerer nysgerrigt med mit kamera, så jeg viser ham, hvor udløserknappen sidder og hjælper med at pege kameraet i retning af hans ven.

Klik.

Vi kigger på billedskærmen og synet udløser en forsigtig fnisen. Vi har kun fået halvdelen af vennens ansigt med. Vi tager et nyt billede, hvorefter den forsigtige fnisen bliver til grin. Snart er vi i gang med en selfie-serie til stor morskab hos børnene. Og i det øjeblik er det svært at se, at de alle har været udsat for svigt, vold og misbrug, inden de kom til børnehjemmet.

Børnehjem TanzaniaEn af pigerne var blevet ført ud i skoven af sin far, bundet til et træ og efterladt i syv dage uden mad og drikke, indtil nogen fandt hende ved et tilfælde. En af drengene var af sin sindsforvirrede mor blevet levende begravet, kun med hovedet over jorden og var nær død af lungebetændelse på hospitalet. Og så var der de tre søskende, der var blevet efterladt af deres mor hos deres sindssyge far, som voldtog, slog og mishandlede dem i flere år, før nogen greb ind.

Børnehjemmet er stiftet af Mama Warra, og historien om dets tilblivelse trækker tråde helt tilbage til hun var en lille pige og frem til i dag, hvor hun er en ældre dame. Det er en historie, der har alle de bedste elementer til et hjertegribende Hollywood-drama – kærlighed og tab, jalousi og korruption, kampen mod systemet og ondsindede rygter, og frem for alt: troen på en bedre verden.

Den historie vil jeg ikke fortælle her. Den fortjener at blive fortalt af de ansatte på børnehjemmet eller af Mama Warra selv. Så kommer du forbi Karatu, vil vi på det varmeste anbefale at aflægge børnehjemmet et besøg. Hvis du gør – så kan du gøre en god gerning ved at tage noget med, som kan bidrage til børnehjemmets arbejde og børnenes velfærd. Vi spurgte vores guide, Zamo, hvad han mente, der ville være bedst. Han anbefalede, at vi købte en stor sæk ris – men jeg ved, at de også gerne tager imod tøj og ting, som vil vække stor glæde hos børnene.

Jeg ville ønske, at der fandtes flere som Mama Warra – for så ville verden være et bedre sted. Jeg ved, at det er en slidt frase at fyre af i en sådan sammenhæng med et emne, der rummer meget større alvor og mange flere facetter end jeg giver udtryk for her. Men det gør den ikke mindre sand.

> Rejsen til Tanzania var arrangeret i samarbejde med Afrika-Safari.dk. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. <

Børnehjemmet ved Karatu 2 Børnehjemmet ved Karatu 3 Børnehjemmet ved Karatu 4 Børnehjemmet ved Karatu 5 Børnehjemmet ved Karatu 6 Børnehjemmet ved Karatu 7 Børnehjemmet ved Karatu 8 Børnehjemmet ved Karatu 9 Børnehjemmet ved Karatu 10 Børnehjemmet ved Karatu 11 Børnehjemmet ved Karatu 12

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here