Tager du på safari i Sydafrika foregår det i en åben jeep, der også kaldes ’buffeten’ af de lokale guider. Her kommer du så tæt på dyrene, at du kan høre dem gumle og gnaske. Men det er nu ikke deraf safaribilens kælenavn kommer. Det fandt vi ud af, da vi kørte ind Kruger Nationalpark.
[Reklame] Rejsen var arrangeret af Afrika-Safari.dk.
Solen er knap nok kravlet op over bjergene i horisonten, da vi denne morgen triller ind i Kruger Nationalpark. Luften dufter let af regn og en tynd dis hænger som et edderkoppespind mellem bushens buske og træer.
Det er køligt, så Martin og jeg sidder pakket ind i store uldtæpper i den åbne jeep. Sæderne i bilen er placeret som i et teater, hvor de hæves lidt for hver række, så alle har det perfekte udsyn.
Og udsyn har vi hele vejen rundt. For modsat Tanzania – hvor vi kørte i en lukket jeep med et tag, der kunne hæves – så har denne jeep hverken døre eller vinduer. Bortset fra bilens forrude, så er det kun et stykke kanvas på siden af køretøjet, der adskiller os og omgivelserne. Vi er i princippet en rullende snackbar blandt de vilde dyr.
Simple regler for safari
”Jo, naturligvis kan dyrene springe ind i bilen”, bekræfter vores chauffør og guide, Elsabe, da vi spørger til, hvor farligt det er at køre rundt i bushen på denne måde? ”Men en rude er falsk sikkerhed. For hvis en løve vil slå dig ihjel, kan den så let som ingenting slå glasset itu,” siger hun med en bemærkelsesværdig ro.
Elsabe er afrikaaner, opvokset i Sydafrika og har siden barnsben kørt på safari med sin far, der også har sit eget Game Reserve med vilde dyr. Hun kender dyrene rigtig godt og fortæller, at det hele handler om sund fornuft, respekt for dyrene og en viden om, hvornår en situation er farlig eller ej. Dyrene giver nemlig altid et par tegn, inden de går til angreb.
Dyrene i Kruger Nationalpark er dog så vant til turister, hvilket også er grunden til, at de er så nemme at se. De føler sig ikke truet af vores tilstedeværelse og rovdyrene anser os ikke som et bytte. Men derfor er det stadig vigtigt, at vi følger få simple regler: Vi skal gøre som Elsabe siger; lade være med at skrige, hvis vi ser en elefant; og holde alle vores lemmer inden for safaribilen.
”Enjoy,” siger hun og sætter jeepen i bevægelse. Det giver et sug i maven. Jeg er nemlig ikke just dyrehvisker, så jeg priser mig lykkelig over at have Elsabe bag rattet – og krydser fingre for, at kattene har fået morgenmad …
> Rejsen var arrangeret af Afrika-Safari.dk. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. <
Hold nu op, hvor lyder det spændende! Jeg har lige slugt de sidste blogindlæg fra jeres sydafrikanske eventyr, og det hjalp ikke ligefrem for rejselysten 😉 Du skriver virkelig spændende, og det er næsten som at være der selv. Kun næsten, for jeg kan forestille mig, at oplevelse “live” ikke kan måles med nogen fortælling eller andenhånds beretning. Det lyder som om Sydafrika og jeres safari-eventyr levede op til forventningerne!
Ovr, tusind, tusind TAK, Laura – dine pæne ord betyder virkelig meget for mig! TAK 🙂 Og du har helt ret! Selvom jeg forsøger at beskrive oplevelsen så virkelighedsnær som muligt, så kommer jeg stadig til kort. For det vil bare altid være vildere at være der selv. Og det er alt for vildt at være på safari. Vi er virkelig blevet afhængige af den rejseform. I må af sted! 🙂
Kh Mette
Velbekomme! Og ja, vi MÅ afsted! I frister i den grad med jeres billeder og beretninger 😀 Må jeg egentlig spørge, hvilken baggrund du har sådan uddannelsesmæssigt? Synes altid det er spændende at høre om andres veje og valg, og hvordan de er nået dertil, hvor de er i dag.
Ja da 🙂 Jeg er cand.mag. i Moderne Kultur & Kulturformidling fra Kbh’s Uni. Jeg ville ønske, at jeg havde en lidt mere rejse- og felt-orienteret uddannelse som dig – for det er sq ikke meget, at jeg kan bruge mit kendskab til de tyske filosoffers tanker om æstetik i dag, haha… Mit andet valg var faktisk antropologi og nogle gange kan jeg godt drømme lidt om, hvor den vej mon havde bragt mig. Hvornår er du færdig med din kandidat og har du allerede nu drømme om, hvor den skal bære dig hen?
Spændende! Jeg er godt nok også spændt på, hvad jeg kan bruge af etnologi ude i den virkelig verden, når jeg når så langt engang. Havde sjovt nok også antropologi som første prioritet, men mit gennemsnit valgte etnologi 😉 Det har jeg dog til gengæld været rigtig glad for – specielt fordi feltarbejde fylder meget igennem hele studiet.
Jeg har jo holdt orlov et års tid nu og mangler et års grundstudier på kandidaten + specialet. Så det afhænger lidt af specialet 😉 Jeg har ikke rigtig noget specifikt job i hovedet, men jeg gad rigtig godt kunne kombinere det etnologi har givet mig og min passion for rejser, kulturer og hele verden. Nu må vi se 🙂 Har netop landet et studiejob med fokus på kommunikation, så jeg er spændt på, hvor det bærer mig hen 🙂
Tillykke, Laura – det er jo fantastisk! Det lyder faktisk som en ret lækker kombination, du har gang i – etnologi, rejser og kommunikation. Bum! Og du skriver rocker-godt, det er altid sådan en fornøjelse at dykke ned i jeres blog! Så jeg er ikke i tvivl om, at du skal nok skal få hul på noget fedt!
Mange tak, Mette! Og tusind tak for feedback også 😀 Det er altid dejligt at få konstruktiv kritik og feedback fra andre. Det bliver jo nogle gange lidt ensomt at sidde bag skærmen at skrive. Er glad for, at vi er to om bloggen, ligesom jer, så der er nogle at sparre med 🙂