I går ringede klokken ferietid. I morgen sætter vi kurs mod fjerne kyster – og ja, jeg låner lidt af den eksotiske eventyrstemning ved at referere til titlen på det tv-program, der har givet hele Danmark rastløse rejsefødder. Men for første gang længe går turen faktisk ikke til fjerntliggende kontinenter. Turen går til Kroatien.

Hvorfor så lige Kroatien? Hvorfor ikke Canada, Taiwan eller Filippinerne, som vi oprindeligt havde i tankerne? Jeg må indrømme, at Kroatien aldrig har stået på min ønskeliste over destinationer. Det samme gælder for Martin. Vi har begge haft en opfattelse af, at det er et krigshærget land. Østeuropæisk på den dunkle og traurige måde.

Personligt har jeg også haft nogle helt obskure associationer knyttet til den del af Europa. Jeg ved ikke hvorfor, men vampyrer i mørke middelalderborge dukker op i mit hoved. Et transsylvansk Tim Burton-univers. Mystiske tågebanker, der klæber koldt til endeløse og halvt nedbrændte skove. Små faldefærdige stenhuse med triste stråtage, der hænger tungt som ryggen på et gammelt mølbefængt øg. Og i køkkenet simrer brune gryderetter med klumper af kød, kål og frosne ærter. Jeg ved virkelig ikke, hvad der har næret min fantasi til at skabe sådanne billeder – men det kan på ingen måde ha’ været noget godt.

De sidste par år er vores fordomme blevet udfordret, når venner og familie er kommet hjem efter en rejse til Kroatien. De har fortalt om betagende naturscenerier, smukke byer med italiensk charme og fortryllende kystveje langs det glasklare, azurblå Adriaterhav. Om vingårde, håndplukkede trøfler og sublime restauranter. Og om hvor billigt det hele er i Kroatien.

Hmm.

Den slags historier er svære at ignorere. Og da vi for sjov gik i gang med at læse lidt om landet, blev vi hooked. Kroatien ligner og lyder som alt andet end det, der har været i vores hoved. Så nu glæder vi os tosset til at tage ned og skrive vores egen historie. En historie, der begynder i byen Pula, der ligger i det nordlige Kroatien, og slutter i den sydlige del, hvor vi flyver hjem fra byen Dubrovnik. Vi har lejet en bil i 14 dage til at fragte os fra den ene by til den anden. Og hvad der kommer til at ske på strækningen derimellem vil tiden vise. For vi har ingen planer. Kun at vi glæder os til at opleve Kroatien med egne øjne.

SKRIV EN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here