”This is my kind of popcorn, when I watch a movie”, siger vores guide, Non, og peger begejstret på en bunke grillspyd med friturestegte hønsefødder. En liflig duft af rød karry og friske urter fletter fingre med røgen af grillet kød. Det er sød musik i min næse. Men synet får instinktivt min mave til at snøre sig sammen. Og med en næsten filmisk timing kaster en kvinde én af de krogede kløer i munden. Gumle, knas, gumle …

Vi står midt i myldret af handlende thaier, der målbevidst zig-zagger sig mellem de mange små stande på “Takuapa Market”, der ligger et par kilometer fra turistparadiset Khao Lak. Her sælger og køber de lokale alle deres friske råvarer. Rå kalvemaver, stegte kakerlakker og våde fiskeindvolde, som er hældt på gamle Brandy-flasker. Friskpresset kokosmælk, friske kafirlimeblade, flået slangefrugt med thai-dipping (salt, sukker, chilipulver) og en form for bitter, tigerstribet kæmpeagurk, der på thai går under navnet ’fuck’.

HønsefødderÉn af standene sælger sågar, hvad der er Thailands svar på fastfood. Små plasticposer med en blanding af alle de grøntsager og krydderurter, som du skal bruge for at lave nogle af mine yndlings retter: Gaeng pha-naeng (rød karry), Phat thai (lynstegte nudler) eller Sôm dam (spicy papaja salat). Naturligvis er indholdet skåret i perfekte mundrette stykker, så det er lige til at kaste på wok’en. Og kødet kan du købe hos naboen, der står med en stor, blodig økse og chopper kyllingen – præcis som du vil have den. Uden hønsefødder, tak.


Lugten er forfærdelig, men smagen er himmelsk

Selvom vi er udenfor høstsæsonen, hvor markedet bugner af over 1000 slags forskellige frugter og grøntsager, så er stedet stadig en sanseeksplosion af farver og dufte. Og lugte. Non fortæller ivrigt om alle de lokale råvarer, vi passerer, mens han spejder – eller rettere sniffer – efter én helt speciel frugt: En durian. For efter sigende skulle du ikke være i tvivl, når du nærmere dig fyren, der har en knubret panserskal og er på størrelse med en ananas. Den skulle lugte helt særdeles fælt, men til gengæld smage godt. Virkelig godt.

En sær rådden lugt skiller sig pludselig ud og sniger sig ind på mine næsebor, der er kommet på hårdt arbejde i bestigningen af bjerge af karrypasta, råt kød og tørrede fisk. ”Ooohh, MY favourite!”, siger Non med en bemærkelsesværdig, energisk glæde og går direkte hen mod kilden. En lille bakke med pink æg. Det er meget kostbare æg fra en meget sjælden anderace. Den lyserøde and, fortæller Non.

Han er så begejstret, at jeg af venlighed kæmper for at undertrykke min lyst til at: 1.) mase alle min ti fingre op i næsen for på én eller anden måde at stoppe lugten, og 2.) løbe ud ad hallen inden jeg spontant kaster op med samme kraft som en brandslukker.

Men jeg er vist en rigtig dårlig skuespiller. For Non slår en høj latter op og jeg forstår, at han helt berettiget har taget pis på den blåøjede, blonde turist. Æggene er hverken sjældne eller lyserøde. De er blot dyppet i en væske, som virker konserverende, hvorved de kan holde sig op til flere måneder.

Ret smart, i princippet – men altså … helt ærligt? Fy for føj – stanken af rådne æg har jo opnået et helt nyt niveau. Og min stakkels næse lå grædende i fosterstilling resten af dagen. Så jeg var glad for, at Non aldrig fandt den dér frugt.


Lugten af lig

Udsigten udover Khao Sok Nationalpark ligner en kreativ børnetegning fra det view point, hvor vi netop har gjort holdt. Skovklædte limstensklipper skyder skæve og rundryggede op hulter til bulter midt i den tætbevoksede regnskov, der har over 160 millioner på bagen.

Khao Sok

Vi er kørt ind én af verdens ældste jungler for at opleve det rige, vilde naturliv helt tæt på – siddende i en kajak på en tur ned ad floden, hvor vi har hørt, at man ofte kan spotte alverdens krybdyr ligge og sole sig på bredden, høre gibbonernes skrig og fuglenes kvidder.

Den store, smukke og frodige Nationalpark er ét af Nons yndlingssteder. Men som barn var han dødsensangst for bare at nærme sig vejen, der netop har ført os op og ind i den natur, der nu omslutter os og strækker sig så langt øjet rækker.

Khao SokBag navnet Khao Sok gemmer sig nemlig en blodig historie. For år tilbage var vejene nemlig præget af voldlige røverier, og mange folk forsvandt efter at have forsøgt at krydse bjergene. Røverne brugte de stejle klipper til at skaffe sig af med ligene – deraf navnet: ”Khao” betyder bjerg og ”Sok” stammer fra et udtryk på thai, der betyder ”lig”. Med andre ord var området kendt som ”bjergene, der lugtede af lig”.

Så hvis vi støder på et par knogler, så stammer de sandsynligvis fra et menneske – fortæller Non, uden så meget som at fortrække en mine. Gisp!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here