Med sin mangfoldige natur, vilde dyreliv og farverige kultur er Sydafrika kendt for at rumme hele verden i et land. Det føltes vitterligt også, som om vi var på en lille jordomrejse, da vi drog på safari i Kruger og storbyferie i Cape Town. Ta’ med på vores rejse i denne lille film.
[Reklame] Filmen er lavet for Afrika-Safari.dk
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har tabt vores hjerter til Afrika. Inden vi første gang besøgte det store kontinent, var rejser til denne del af verden som et fatamorgana for os. Flimrende fjern og lidt af en drøm.
Samtidig har Afrika altid været insisterende nærværende i form af det store verdenskort, som vi har hængende hjemme i stuen. Kæmpestort og sandfarvet er Afrika afbilledet som hele verdens smørklat.
I maj 2016 var det anden gang vores drøm gik i opfyldelse, da vi rejste en tur til Sydafrika. I den forbindelse har Martin lavet denne film, som følger vores safari i Kruger Nationalpark og oplevelser i Cape Town.
Udover at kombinationen af oplevelser gjorde rejsen til et fyldigt eventyr, så blev vi især også imponeret over landets mangfoldighed. På vores safari i Kruger mødte vi det dyreliv, som vi ellers kun kender fra dyreprogrammerne i tv og Zoologisk Have. Drakensbjergene fremstod som en blanding af det skotske højland og Grand Canyon. Og Cape Town – der er omgivet af smukke vingårde, der mindede os om Napa Valley – er Afrikas svar på en moderne storby, hvor Rio de Janeiro møder Sydney. Det giver rigtig god mening, hvorfor Sydafrika også er kendt for at være:
“A Whole World in One Country”
Vil du læse om nogle af vores oplevelser, kan du blandt andet dykke ned i vores rejseartikel: “Sydafrika – safari og storbyferie i særklasse”.
Wow fantastisk film. Jeg fik så meget lyst til at tage afsted med det samme. <3
Tusind tak, søde Nikoline – I må snige Sydafrika ind i jeres kommende rejseplaner 😉 Glæder mig helt vildt til at høre om Tokes Zanzibar-eventyr! Kh Mette
Rigtig flot film I har fået lavet! Jeg har også tabt mit hjerte til Sydafrika og drømmer om at udforske mere af Afrika, det må dog lige vente lidt endnu 😉
Tusind tak, Tine 🙂 Og ja, Afrika er vitterligt et hit! Vi drømmer også om at komme af sted igen. Samtidig er vi også møj misundelige på det eventyr, som du udlever lige nu 😉 Kh Mette
Riktigt fin film. Jag som inte var helt lockad av Sydafrika, vill helt plötsligt dit 🙂
Tusind tak, Daniela – Sydafrika er virkeligt smukt og kan på det varmeste anbefales 🙂 Vi har netop siddet og drømt os tilbage til Bali efter at have set Görans fantastiske drone-film. Wauw, hvor ser det godt ud! Hils mange gange – og kom snart til København! 🙂