Sneklædte bjerge og fuld fart på skiene er fællesnævneren for mange ferier i Østrig. Men Alperne gemmer også på et væld af vandrestier, der kun kan udforskes om sommeren. Vi snørede støvlerne og tog en dag på vandretur i Tyrols grønne bjerge.

[Reklame] Rejsen var arrangeret af Østrigs Turistbureau. 

Hist og pist ruller regngrå skyer ind over os, som bølger på den blå himmel, og gør udsigten konstant foranderlig. Pletvis lyser solen det grønne landskab op og tilføjer en synlig spændingsfaktor til dagens projekt. Vores mål er at nå toppen på et 1.800 meter højt bjerg – og forhåbentlig ned igen, inden skyerne bliver utætte.

Vi befinder os mere præcist i den nordøstlige del af Tyrol, hvor vi har taget hul på bare ét af de mange vandreeventyr, du kan finde halvanden times kørsel fra Salzburg. Her sætter de fleste kurs mod den populære KAT Walk. En seks dages lang vandretur, der trods navnet intet har med modellernes gangart at gøre, men er en forkortelse for ’Kitzbüheler Alpen Trail’.

I stedet er vi draget på en dagstur mod en af de andre alpetoppe, hvor en flænge i klipperne fører ned til en lille is- og drypstenshule. Hundsalm, hedder den, og kan kun opleves om sommeren. I vinterperioden er der risiko for lavine, og indgangen ofte sneet til, så det er umuligt at klatre ned i bjergets kolde indre.

Op ad bakke

Vores start på vandreturen er dog alt andet end kold. Faktisk har vi taget for meget tøj på og må smide lag efter lag, i takt med vi tilbagelægger højdemeter efter højdemeter. Den brede, bjergflankerede grusvej er nem at gå på, men har en næsten konstant stigning på 15%. Det får hurtigt sveden til at pible og mælkesyren til at nippe i lægmusklerne.

”Vi skal 8 kilometer op
og 8 kilometer ned”

… minder guiden Elke Henke os venligt om, da vi lidt for ivrige bliver ved med at sætte det lange ben foran. Selv går den knap 60-årige tyroler med taktfaste skridt i et stabilt skildpaddetempo. Men vi lader os ikke snyde. Vi har allerede set, at hun er let og lynhurtig på benene, da hun lidt tidligere på dagen lavede en akrobatisk øvelse.

Wooosh! Pludselig var Elkes fødder oppe og hoved nede, da hun skøjtede på regnvåde rødder. Hurtigere end vi kunne nå at sige ‘wienerschnitzel’, var hun tilbage på begge ben: “Nu har I set, hvad man IKKE skal gøre”, griner hun hjerteligt, alt imens Martin og jeg falder pladask for hendes skønne evne til at tage pis på sig selv.

Elke er opvokset i bjergene ved Kitzbühel og kalder det mest rå af dem alle, den savtakkede Wilder Kaiser, for sin legeplads. Hun har været vandreguide i over 30 år og tilbagelægger hvert år over 100.000 højdemeter. At kalde hende for en velbevandret bjergged er ment som alt andet end en fornærmelse.

Skridt for skridt begynder vi at forstå hendes valg af tempo. Her er ingen flade strækninger. Grusvejen slanger sig op langs kanten af det stejle bjerg og gør udsigten til den perfekte undskyldning for at stoppe op.

Heroppefra ligner dalen
et sommergrønt nisselandskab.

Vi bliver jo nødt til at tage billeder, mange billeder, jah natürlich! Og sjovt nok så bliver udsigten kun smukkere og smukkere, jo højere op vi kommer. Kæben falder et hak mere for hvert sving vejen slår, så det til sidst er nemmest bare at lade den hænge.

Bjergets kolde hjerte

Regnskyerne ligger forsat på lur på himlen, da vi i knap 1.500 meters højde drejer fra grusvejen og forsætter ad en lille, ujævn skovsti. Her vokser grantræerne tættere, jorden dufter let af mos og rundt omkring stikker store klipperstykker op, der minder os om, at vi vandrer på toppen af et alpebjerg.

Nu kommer vandrestøvlerne mere til sin ret, og både Martin og jeg får fornyet energi i fusserne af de natursmukke omgivelser. Det er langt sjovere at vandre, hvor motoriseret køretøjer ikke kan komme frem.

Lettere svedige ankommer vi til indgangen til Hundsalm, hvor en afkølende oplevelse venter. Året rundt er is- og drypstenshulen nemlig meget præcist 0 grader. Iklædt lånte vinterjakker, en hvæssende olielampe i hånden og en hvid hjelm på hovedet følger vi spændte efter en lokal guide samt to tyske familier ned i bjergets kolde indre.

Vi kanter os ned ad 122 smalle trappetrin. For hvert trin vi tager, æder mørket en bid af lyset, indtil det eneste vi kan se, er hvad olielamperne lyser op. På resten af rundturen falder vores begejstring i takt med temperaturen. Guiden taler længe og meget passioneret. Men han kan kun østrigsk tysk og taler med en tyk nederbayersk dialekt.

Vi fatter ingenting …

Den snævre, kolde grotte er i sig selv ikke et imponerende syn. Det er mere tanken om, hvor vi befinder os, der gør indtryk. At vi omgivet af is, der gennem tusindvis af år har skabt en dyb, dyb flænge i bjerget.

Frokost a  la  Alperne

Tilbage på skovstien får vi heldigvis hurtigt trampet liv i fødderne og det gode humør igen. Nu er det er tid til at tanke op i depoterne, inden turen går ned. Derfor gør vi stop ved en altmodish alpehytte. Beliggende på et græsgrønt plateau har terrassen en betagende bjergudsigt, som selv de ulmende mørke skyer ikke kan ødelægge.

Vi slår os derfor ned på en træbænk under blomstrende altankasser og bestiller to store wienerschnitzels. Oh manner, den fladbankede fætter smager godt! Elke bestiller en af østrigernes favorit-desserter. En omgang Kaiserschmarrn, der er en form for tyk pandekagedej, som serveres i røræg-agtige stykker og med masser af flormelis og marmelade.

Med fyldte maver er det lokkende at kaste sig ud i et rullefald ned ad bjerget, men samtidig vil vi gerne nyde udsigten en sidste gang. Så vi vandrer. I et friskt tempo. Over os trækker skyerne sig faretruende sammen og gør hjemturen til et kapløb mod vejret.

Vi vinder, lige knap og nap. For netop som vi sætter os ind i Elkes bil, begynder de første dryp at falde. Og det kunne faktisk ikke være bedre. Nu kan vi med god samvittighed dejse om i hotellets fluffy dyner og give stængerne et velfortjent hvil, mens vi lytter til lyden af regnen, der trommer på ruden. Årh, det er hyggeligt!

– – –

[Rejsen var arrangeret af Østrigs Turistbureau. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. Bureauet har ikke haft indflydelse på artiklen.]