Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 203 Deprecated: Required parameter $width follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $height follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $atts follows optional parameter $output in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_wp_booster_functions.php on line 1732 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php:203) in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8 COSTA RICA Arkiv - Mette & Martin Rejser https://metteogmartinrejser.dk Rejseblog & Guides Wed, 29 Aug 2018 04:37:35 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.9.9 Guide: På road trip rundt i Costa Rica https://metteogmartinrejser.dk/road-trip-i-naturparadiset-costa-rica/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=road-trip-i-naturparadiset-costa-rica https://metteogmartinrejser.dk/road-trip-i-naturparadiset-costa-rica/#comments Tue, 15 Dec 2015 02:28:00 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=3491 Vi har tabt vores hjerter til naturparadiset Costa Rica. Følg i vores hjulspor på en road trip rundt til vores fire foretrukne steder i tropeparadiset. Rejseguiden har været bragt i Modemagasinet IN, december 2015 Solens sidste stråler kiler sig ind mellem sprækkerne i den tætte tropeskov, der hænger som en ramme af grønt. I horisonten lyser Stillehavet glødende, […]

Indlægget Guide: På road trip rundt i Costa Rica blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Vi har tabt vores hjerter til naturparadiset Costa Rica. Følg i vores hjulspor på en road trip rundt til vores fire foretrukne steder i tropeparadiset.

Rejseguiden har været bragt i Modemagasinet IN, december 2015

Rejseblog om Costa RicaSolens sidste stråler kiler sig ind mellem sprækkerne i den tætte tropeskov, der hænger som en ramme af grønt. I horisonten lyser Stillehavet glødende, og den dragende udsigt får alt til at stå stille. Næsten.

For lader du øjet vandre, vil du opdage det farverige liv af eksotiske dyr, som du deler udsigten med: tukaner, kolibrier og røde macaw papegøjer flyver rundt. Nysgerrige kapuciner aber springer fra gren til gren og øverst i en trætop hænger et døsigt dovendyr.

I det hele taget er det som om, Moder Natur har været særlig gavmild ved Costa Rica. Selvom landet ikke er meget større end Danmark, anses det for at besidde den højeste koncentration af biodiversitet i hele verden. Det har en sjælden rigdom af flora og fauna, som costaricanerne er stolte af og verdensberømte for at passe på. Og som pionerer inden for økoturisme er landet et af de få steder i verden, hvor udviklingen af ferieparadiset sker i harmoni med naturen.

Peace, love & Pura Vida

Costa Rica er på mange måder en oase af fred. Efter borgerkrigen i 1948 opløste landet deres hær og brugte i stedet pengene på et fredsuniversitet, der uddanner akademikere fra hele verden i at forebygge konflikter. Og mentaliteten hos tico’erne – som costaricanerne kalder sig selv – er præget af en tilbagelænet venlighed:

De er indbegrebet af livsnydere. ”Pura Vida”, lyder deres motto, der kan oversættes til ’det rene liv’, og det hører du i mange sammenhænge. Som en hilsen, som en tak og som en måde at huske hinanden på, at livet er godt. At livet skal nydes.

Og det er ikke svært at nyde Costa Rica. Selv om det er 500 år siden, Christoffer Columbus navngav landet med den spanske betegnelse for ’rig kyst’, passer det stadig den dag i dag. Lidt over 1200 kilometer kyst strækker sig langs Stillehavet mod vest og Det Caribiske Hav mod øst, og for mange er Costa Rica synonymt med turkisblåt vand og svajende palmer, som fuldender drømmen om en paradisisk strand. Men det er også et bølgende bjerglandskab med dampende vulkaner, som rejser sig majestætisk over det frodige land med kaffemarker og frugtplantager.

Den bedste måde at opleve Costa Rica på er derfor bag rattet af en firhjulstrukket bil, med frihed til selv at bestemme tempoet og indholdet af din rejse. Og husk nu, at en stor del af at besøge tico’ernes land er Pura Vida. Sæt farten ned – og nyd det gode liv.

Hermosa strand Costa Rica

Guide: Vores 4 foretrukne steder

Det lille fredfyldte land i Mellemamerika er rigt på uspoleret natur og en venlig befolkning, der gør det til et af verdens smukkeste steder. Vi kørte på et road trip, der gik gennem frodige landskaber, langs kanten af Stillehavet, højt op i skyerne og mod toppen af en vulkan. Her har vi samlet vores bedste tips til vores 4 foretrukne steder i Costa Rica:

→ Manuel Antonio
→ Santa Teresa
→ Monteverde
→ La Fortuna & vulkanen Arenal

 

Road trip Costa Rica

Praktisk: Rejsen til Costa Rica

Fly

Lufthansa og United Airlines flyver via New York til Costa Ricas hovedstand San José til ca. 7.000 kroner i højsæsonen.

Billeje

Hvad Costa Rica har i skønhed, mangler det i infrastruktur. De største hovedveje og byer er asfalteret, men al bilkørsel i resten af landet foregår på rå grusveje. Med en firhjulstrukket bil kan du uden problemer forcere store huller, stejle skråninger, smalle passager og hårnålesving på et ujævnt underlag. Derudover kan du møde kvæg på vejen og komme bag tunge køretøjer i ufrivilligt søndagstempo. Så på trods af Costa Ricas størrelse kan du forvente at skulle bruge længere tid end beregnet på de forholdsvis korte afstande. Sæt farten ned og nyd naturparadiset.

Find rundt

I Costa Rica er det normalt kun vejene i byerne og de større hovedveje, som er navngivet. Ofte er de små veje slet ikke at finde på hverken kortet eller GPS’en og skiltningen kan være mangelfuld. Lokalbefolkningen orienterer sig i stedet ved hjælp af stedspecifikke ting, hvorfor du kan opleve adressebeskrivelser såsom ’250 meter vest for banken’ eller ’modsat det røde hus’. Sørg derfor for altid at ankomme til nye steder i dagslys.

Bedste rejsetidspunkt

Costa Rica har et behageligt tropisk klima året rundt, men det bedste rejsetidspunkt er fra december til marts, da det er uden for regnsæsonen, hvor flere veje lukker på grund af regn. Du kan dog godt rejse til Costa Rica uden for højsæsonen, hvor priserne falder drastisk og landskabet bliver utroligt grønt. Temperaturerne varierer hele året, alt efter om du er på trekking i bjergene eller badeferie ved kysten, så medbring en garderobe til begge dele.

Sikkerhed

Costa Rica er et fredeligt land og et sikkert rejsemål, hvor du med almindelig omtanke og sund fornuft kan rejse rundt i alle regioner uden problemer. Lokalbefolkningen taler spansk, men i turistområderne taler flere engelsk. Planlægger du at køre til afsidesliggende egne, vil det være en fordel at kunne modersmålet.

Links

Rejseblog

Læs mere om vores oplevelser i Costa Rica på vores rejseblog

Rejsebloggere i Costa Rica

– – – –

Skal du til Costa Rica eller har du været? Skriv dine spørgsmål eller del dine oplevelser i kommentarboksen herunder. Vi vil altid gerne hjælpe, hvis der er noget du gerne vil vide – og vi vil elske at høre om dine erfaringer fra Costa Rica. Bon voyage, M & M

Indlægget Guide: På road trip rundt i Costa Rica blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/road-trip-i-naturparadiset-costa-rica/feed/ 61
Guide: Santa Teresa – Costa Ricas bedste strand https://metteogmartinrejser.dk/guide-santa-teresa-costa-ricas-bedste-strand/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-santa-teresa-costa-ricas-bedste-strand https://metteogmartinrejser.dk/guide-santa-teresa-costa-ricas-bedste-strand/#comments Mon, 14 Dec 2015 18:02:54 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=6250/ Playa Santa Teresa er Costa Ricas hippe og smukke beach babe. Den gyldne strand er med sit bløde sand, slanke palmer og pastelfarvede solnedgange et ægte yoga- og surferparadis. Santa Teresa er vores ubetinget yndlingssted i Costa Rica. Punktum. Den langstrakte og natursmukke strand ligger ved den lille, afsidesliggende fiskerby Mal País i det sydvestligste […]

Indlægget Guide: Santa Teresa – Costa Ricas bedste strand blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Playa Santa Teresa er Costa Ricas hippe og smukke beach babe. Den gyldne strand er med sit bløde sand, slanke palmer og pastelfarvede solnedgange et ægte yoga- og surferparadis.

Santa Teresa er vores ubetinget yndlingssted i Costa Rica. Punktum. Den langstrakte og natursmukke strand ligger ved den lille, afsidesliggende fiskerby Mal País i det sydvestligste hjørne af Península de Nicoya-halvøen. Turen hertil går gennem den tætte jungle ad stejle og rå grusveje, der kræver et tålmodigt, langsomt og pura vida’sk tempo – men som giver dig følelsen af at være ankommet til et hemmeligt sted, som kun få før dig har udforsket.

Rejseguide

Her har vi samlet vores bedste tips til, hvor du skal bo, spise, shoppe og kaste dig over både surfbræt og yogamåtte. For hvis der er et sted, du skal ride bølgerne og finde din indre yogi – så er det her!

Smukke strande i Costa Rica

Hotel: En tropisk oase

Selv om stranden Santa Teresa langt fra er en ukendt turistdestination, har den formået at bibeholde en uspoleret og fredfyldt atmosfære. Stranden er ren og naturlig, og en rustrød grusvej samt en række junglestier er det eneste, som forbinder områdets restauranter og små hoteller, der ligger spredt og godt gemt i de grønne omgivelser.

Det charmerende boutiquehotel Tropico Latino har både bungalows, suiter og et familiehus blot få skridt fra stranden, samt alle nødvendige faciliteter til en luksuriøs ferie: Daglige yogahold i åbne lokaler med udsigt til stranden, et spa med 100% naturlige skønhedsprodukter og en udendørs strandrestaurant med kreative internationale retter af økologiske råvarer og lokale friske fisk, skalddyr og kød.

Spis: Tre must-eats

Santa Teresas tropiske charme og afslappede livsstil har gennem tiden tryllebundet folk fra hele kloden, og med sig har de taget nogle af verdens bedste og mest populære køkkener – alt fra sublim sushi, italiensk gourmet og argentinske bøffer til finere bagerhåndværk, amerikanske burgere og økologisk helsekost.

Begynd dagen med en lækker og kernesund morgenmad på den hvidmalede Zwart Art Café, der også fungerer som boghandel og galleri for ejerens farvestrålende surfer-inspirerede malerier. Spis frokost på den lille, men velbesøgte familieejede fiskerestaurant Product C, der også sælger dagens friske fangst samt østers over køledisken. Og slut aftenen af i jungleomgivelser på den minimalistiske restaurant Katana, der serverer udsøgte asiatiske retter og kreative cocktails.

Strandbar Santa Teresa

Strandbar: Palmeskygge og solnedgang

I Costa Rica er alle strande offentlig ejendom, hvilket betyder, at der er længere mellem strandbarerne, end man umiddelbart skulle forvente i et tropisk land med en mere end 1200 kilometer lang kyststrækning. I Santa Teresa ligger til gengæld en af landets bedste strandbarer, der også figurerer på Top 5-listen hos det prestigefyldte rejsemagasin Travel + Leisure.

Hver dag ved solnedgang er strandbaren og loungerestauranten Banana Beach et populært samlingssted for surfere, tilflyttere og rejsende. Restauranten serverer sprøde salater, lækre sandwich og delikate hovedretter med frisk fisk og kød. Stedet er indrettet under et grønt tag af duvende palmer med hængekøjer, rustikke træmøbler i sandet og farvede lyskæder i parasollerne.

Rejse til Costa Rica

Yoga: Namasté

Harmonien i Santa Teresas smukke natur er optimal til et par dages selvforkælelse i yogaens tegn. Flere hoteller tilbyder yoga-pakker kombineret med spa, massage og surfing. Har du ikke mulighed for at tage på retreat, kan du dagligt finde åbne hold hos bl.a. Casa Zen, Nautilus og Tropico Latino.

De to mest anbefalelsesværdige yogahoteller er det elegante og luksuriøse Pranamar Villas, der ligger lidt nord for Santa Teresa på stranden Playa Cocal, og det intime og charmerende Horizon Hotel, der ligger – som navnet afslører – på en skråning hævet over Santa Teresa og har en hypnotiserende udsigt ud over det endeløse Stillehav.

Lej surfbræt i Costa Rica

Surfing: Et grønblåt mekka

Falder snakken på Costa Rica vil enhver surfer få et drømmende blik i øjnene, og netop Santa Teresa er kendt som et grønblåt surfer-mekka. Året rundt slår Stillehavet mod stranden med en rytmisk stabilitet, der giver perfekte bølger til både begyndere og erfarne. Og med en klangbund af det costaricanske motto ’Pura Vida’, der jo også rummer essensen af en surfer-livsstil, er Santa Teresa uomtvisteligt stedet, hvor du skal udleve dit eget surf-eventyr. Der findes flere surf-shops, hvor du kan leje boards og booke timer hos en instruktør. Del Soul Surf er Santa Teresas bedste surfskole og ejet af den tidligere professionelle surfer Amit Londner.

 

Shopping Costa Rica

Shop: Costaricansk boheme

Langs grusvejen i Santa Teresa ligger der surf-shops, souvenirbutikker og små supermarkeder. Men det er i den stilfulde, farverige og orientalsk-inspirerede butik Santa Ganesha – som også rummer et spa og et asiatisk take-away køkken – at du finder den gode shopping. I den store butik finder du en eklektisk samling af kunsthåndværk, interiør, mode, sko og smykker. Alt fra kulørte og håndsyede tæpper og puder, costaricanske hængekøjer, designertøj, smukke lædervarer og fine accessories, både skabt af lokale kunstnere og importeret fra Nicaragua, Guatemala, Marokko, Bali og Indien.

Gode links:

Santa Teresa strand Stranden Santa TeresaRejseblog om Santa Teresa i Costa RicaMal Pais og Santa Teresa

– – – –

Har du været i Santa Teresa eller overvejer du en rejse til Costa Rica? Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har lyst til at dele dine oplevelser eller har spørgsmål om stedet? Bon voyage, M&M

Indlægget Guide: Santa Teresa – Costa Ricas bedste strand blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-santa-teresa-costa-ricas-bedste-strand/feed/ 19
Guide: Naturparadiset Manuel Antonio https://metteogmartinrejser.dk/guide-natur-paradiset-manuel-antonio/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-natur-paradiset-manuel-antonio https://metteogmartinrejser.dk/guide-natur-paradiset-manuel-antonio/#comments Mon, 14 Dec 2015 16:34:16 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=6241 Du kan ikke tage til Costa Rica uden at besøge Nationalparken Manuel Antonio – hvis du spørger os. Nok er den landets mindste, men med god grund den mest berømte. Manuel Antonio ligger på Costa Ricas vestkyst og er både navnet på en lille by, den verdensberømte naturpark og det naturrige område, der omfavner hele […]

Indlægget Guide: Naturparadiset Manuel Antonio blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Du kan ikke tage til Costa Rica uden at besøge Nationalparken Manuel Antonio – hvis du spørger os. Nok er den landets mindste, men med god grund den mest berømte.

Manuel Antonio ligger på Costa Ricas vestkyst og er både navnet på en lille by, den verdensberømte naturpark og det naturrige område, der omfavner hele herligheden. Intet andet sted i verden er artsrigdommen af dyr og planter større. Stranden er på Magasinet Forbes’ liste over de smukkeste i verden, og hele området emmer af Pura Vida. Så det er nemt at tro, at du befinder dig i Edens Have, når du er i Manuel Antonio.

Her finder du en række af lækre restauranter og bæredygtige hoteller, der ligger på toppen af frodige klipper – også kaldet ’the mountain’ blandt de lokale – som strækker sig langs kysten mellem den lille havneby Quepos og indgangen til nationalparken. Alle med bjergtagende udsigter over Stillehavet – og masser af costaricansk karma.

Rejseguide:

Vi har samlet vores bedste tips til, hvor du skal bo, spise, shoppe og – ganske enkelt – bare fortabe dig i naturparadiset Manuel Antonio!

Hotel i Manuel Antonio_Costa Rica
Billedet er udlånt af Arenas del Mar

Bo: Værelse med udsigt

Det unikke boutique- og spahotel Arenas del Mar har både vundet adskillige priser inden for bæredygtighed og har en af Manuel Antonios bedste beliggenheder. Hotellet har egen nedgang til en fredfyldt strand og ligger kun 15 minutter i gåafstand fra nationalparken samt tæt på nogle af områdets bedste restauranter. Den trope-pittoreske udsigt ud over Manuel Antonios grønne jungle, gyldne strand og blå kyst ophøjes nærmest til magi, når den nydes fra ens egen private udendørs jacuzzi.

Spis: Gourmet med paradisisk panorama

Det er svært at slippe synet af Manuel Antonios smukke natur. Fra La Luna Restaurant ved det luksuriøse Gaia Hotel & Reserve er det heldigvis ikke nødvendigt. Gourmet-restauranten ligger på toppen af bjerget og har en hypnotiserende 180 graders udsigt – for dine fødder strækker paradiset sig ud, mens et hav af stjerner hænger blinkende over dig på den endeløse nattehimmel.

Den udendørs restaurant har en afslappet atmosfære, førsteklasses betjening og en elegant menu med en udsøgt blanding af det internationale, lokale og vegetariske køkken. Begynd aftenens kulinariske oplevelse med en cocktail i baren, fx en ananas jalapenos-margarita. Læs mere om gode restauranter i Manuel Antonio her.

Rejseblog om Costa Rica

Strand: Costa Ricas bounty

Lad det være sagt med det samme: Manuel Antonios strand vil for evigt hjemsøge dine dagdrømme i det danske gråvejr. Stranden er ikke alene anset for at være Costa Ricas smukkeste, men verdens smukkeste. Nationalparkens kridhvide sandstrand ligger uberørt, omkranset af rå granitgrå klipper og et sjældent frodigt jungleparadis. Duvende palmer hænger indover den hesteskoformede bugt og ude i det azurblå vand boltrer delfinerne sig. Er du heldig, kan du se pukkelhvaler i perioderne august-oktober og december-april.

Oplev: Dyrenes paradis

Hovedattraktionen i Manuel Antonio er selve nationalparken, hvor frodige tropeskove og uberørte hvide sandstrande udgør et af verdens mest mangfoldige økosystemer. Parken er hjemsted for et rigt dyreliv – bl.a. brøleaber, dovendyr og firbenet med det bibelske navn ’jesusøglen’, der inspirerede forfatteren af Jurassic Park.

Med en privat naturguide som Reynier ’Rey’ Hernandez kommer du helt tæt på det eksotiske dyreliv og uden om horder af turister. Stå tidligt op, da det er bedst at besøge parken fra morgenstunden, hvor dyrene er mest aktive. Medbring din smartphone, så du kan tage billeder af dyrene gennem Reys specialiserede teleskop, og husk badetøj, da turen slutter ved stranden. Mail: rey-nier12@hotmail.com / Mobil: (506) 8945-5136. Læs mere om Nationalparken Manuel Antonio her.

Manuel Antonio i Costa Rica

Shop: Lokalt weekendmarked

Hver fredag og lørdag kører landmændene fra oplandet ind til den lille havneby Quepos for at sælge deres friske afgrøder. Selv om markedet ikke er stort, er det en farverig og hyggelig oplevelse at gå rundt blandt de små boder, hvor de lokale sælger eksotiske frugter og grøntsager, som du sandsynligvis aldrig har hørt om før.

Prøv fx den brune bælgfrugt tamarindo, der smager syrligt-sødt og drysses med sukker og spises som slik. Eller den grønne guanabana-frugt, der har en hård skal med pigge og smager af jordbær, kanel, mango og ananas. Farmers Market ligger langs diget for enden af hovedgaden i Quepos og åbner fredag eftermiddag kl. 16.00 og lukker lørdag kl. 14.00.

Drik: Sort guld

Ude fra ser Café Milagro ikke ud af meget, og den er heller ikke udstyret med et betagende panorama ud over kysten. Men det lille charmerende sted har et andet stærkt kort på hånden: Manuel Antonios bedste kaffe! Milagro er både et risteri og en café – og kort sagt et populært hangout, der sælger egne kaffebønner og serverer kreative fortolkninger af klassisk café-mad med et costaricansk twist.

Prøv deres mangopandekager med brombærsirup til morgenmad og en sandwich med grillet mahi mahi og aioli til frokost. Tjek også hvornår der er livemusik om aftenen, for de costaricanske rytmer gør det ekstra stemningsfuldt at afslutte dagen med en god middag i gårdhaven.

– – – –

Har du været i Manuel Antonio eller overvejer du en rejse til Costa Rica? Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har lyst til at dele dine oplevelser eller har spørgsmål til os? Bon voyage, M&M

Indlægget Guide: Naturparadiset Manuel Antonio blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-natur-paradiset-manuel-antonio/feed/ 7
Guide: Vulkaner og varme kilder ved La Fortuna https://metteogmartinrejser.dk/guide-vulkaner-og-varme-kilder-ved-la-fortuna/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-vulkaner-og-varme-kilder-ved-la-fortuna https://metteogmartinrejser.dk/guide-vulkaner-og-varme-kilder-ved-la-fortuna/#respond Mon, 14 Dec 2015 07:26:27 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=6261/ Costa Rica er beriget med hundredvis af vulkaner og vulkanformationer, der rejser sig majestætisk mod himlen og løber livgivende gennem det frodige land. Pak vandresko og bikini og tag på et ægte natureventyr ved La Fortuna. Foto: Pixabay Costa Ricas mest berømte vulkan er den kegleformede og 1633 meter høje Arenal, der indtil 2010 var […]

Indlægget Guide: Vulkaner og varme kilder ved La Fortuna blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Costa Rica er beriget med hundredvis af vulkaner og vulkanformationer, der rejser sig majestætisk mod himlen og løber livgivende gennem det frodige land. Pak vandresko og bikini og tag på et ægte natureventyr ved La Fortuna.

Foto: Pixabay

Costa Ricas mest berømte vulkan er den kegleformede og 1633 meter høje Arenal, der indtil 2010 var en af verdens ti mest aktive vulkaner. Nu spyer den ikke længere rødglødende lava (læs mere her), men landskabet er stadig bjergtagende smukt med sin rå natur, vandfald og varme kilder. Det er også her, du finder nogle af Costa Ricas mest luksuriøse spahoteller og adrenalinpumpende aktiviteter. Alt sammen er centreret omkring den lille turistede by La Fortuna, der er områdets kommercielle centrum.

Rejseguide

Her har vi samlet vores bedste tips til, hvor du skal bo, spise og kaste dig i grams på naturen, der byder på nogle vilde eventyr, vulkaner og varme kilder.

Billedet er udlånt af Hotel Nayara
Billedet er udlånt af Hotel Nayara

Hotel: Vulkansk view

Langs hovedvejen, der løber fra byen La Fortuna og rundt om Arenal Nationalpark, ligger nogle af Costa Ricas mest eksklusive hoteller – alle med hver deres postkort-panorama-udsigt til den sovende kæmpe. Tungt på tronen sidder det femstjernede Hotel Nayara Spa & Gardens, der af de indflydelsesrige rejsemagasiner Condé Nast Traveler og Travel + Leisure er voteret til at være blandt verdens bedste og mest romantiske hoteller.

Er din prioritet snarere selve naturoplevelsen er Arenal Observatory Lodge det eneste hotel, som ligger inde i selve nationalparken og tættest på vulkanen. Lodgen minder om et opgraderet vandrehjem og blev oprindeligt bygget i 1987 til forskere, der studerede den enestående seismiske aktivitet. Og på Tabacón Grand Spa Thermal Resort får du den unikke kombination af femstjernet service og naturens varme kilder, da hotellet er bygget, hvor et vulkanudbrud flænsede hul i jorden for over 40 år siden.

Oplev: Moder Naturs eget spa

Godt nok har forskere erklæret, at vulkanen Arenal er faldet i en dyb søvn, men under jorden strømmer de varme kilder stadig. Flere af områdets eksklusive hoteller har kanaliseret vandet og skabt luksuriøse spa med kunstige vandfald og badevenlige pools. Selv om man ikke er gæst på Tabacón, Baldi eller The Springs kan man sagtens købe entrébillet til deres spa, inkl. en frokost- eller aftenbuffet.

Foretrækker du at opleve den ægte vare, og har du mod på at bade sammen med de lokale, findes der flere steder, hvor de varme kilder strømmer frit. På den modsatte side af Tabacón finder du, ved parkeringspladsen, en lille junglesti, der fører ned til et fossende vandløb. De granitgrå sten er skarpe og strømmen stærk, men har du først krabbet dig hen til en lille pool, er der intet som slår den eksotiske oplevelse af at sidde midt i regnskoven i Arenals varme kilde.

Billedet er udlånt af Don Rufino

Spis: Byens bedste restaurant

De fleste restauranter ligger i byen La Fortuna, hvor du også finder souvenirbutikker turarrangører, banker og billigere hoteller. Selv om byen langt fra er et kulinarisk hovedsæde, har den et stort udvalg af turistvenlige spisesteder – alt fra amerikanske fastfoodkæder og italienske pizzerias til fiskerestauranter og traditionelle costaricanske diners, såkaldte ’sodas’.

Én restaurant er dog flere gastronomiske lysår foran de andre. Den familieejede Don Rufino er en moderne bar og grill med en klassisk rustik menu og kreative anretninger. Forretten med en trilogi af tuntatar serveret i små sprøde vafler er delikat for både øjet og ganen. Og som et lækkert alternativ til de perfekt grillede steaks finder du ’bedstemors kylling’, der er krydret med chokolade, kaffe og estragon, pakket ind i bananblade og akkompagneret af en barbecue- og honning-sennep-sauce.

Rafting: En tur ned ad floden

Det vulkanske landskab er et eldorado af friluftsaktiviteter: mountainbike, rappelling, svævebaner, bungy jump, trekking, rideture og safari på ATV-køretøjer. Men det er ikke uden grund at Costa Rica med sine mange brusende bjergfloder har været vært for adskillige verdensmesterskaber i white water rafting – og med Rio Balsa kun en halv times kørsel fra La Fortuna, er det her, du skal tage på et hjertebankende og underholdende vandeventyr, som en gang for alle vil sætte kanoturen ned ad Gudenåen til vægs. Den lokale raftingarrangør Costa Rica Descents har professionelle guider med over 15 års erfaring og tilbyder ture for både vovehalse og nybegyndere.

Billedet er udlånt af Costa Rica Descents

Vandretur: Trek mod toppen

Selv om vulkanen Arenal ikke længere lyser op som et rødglødende fyrtårn, er den kegleformede kæmpe stadig et dragende syn. Og den bedste måde at opleve vulkanlandskabet på er iført dine vandresko. Der er mange trekkingstier, men særligt på én får du virkelig fornemmelsen af Arenals voldsomme kræfter. Stien hedder 1968 – året, hvor en kraftig eksplosion ødelagde tre byer, dræbte over 80 mennesker og 45.000 kvæg – og følger den nederste del af den dengang altødelæggende lavastrøm.

Søger du en vandretur med en højere puls, er der Cerro Chato – et seks timers trek op ad Arenals skovbeklædte søstervulkan af samme navn. Turen gennem den tætte jungle er lettere strabadserende, men det er udsigten, der giver dig åndenød, når du endelig står på kanten af krateret. Vulkanen eroderede for 3500 år siden, og i dag er hullet til jordens indre omdannet til en fascinerende lagune. Læs mere om Arenal her.

Road trip: Scenisk søndagstur

Vest for Arenal finder du Costa Ricas største sø, Laguna de Arenal. Udover at være en af verdens førende windsurfing destinationer, så er selve vejen, der løber langs den nordlige søbred, en af landets dyreste adresser og mest populære road trip-ruter. Køreturen forbinder nemlig tågeskoven Monteverde og vulkanen Arenal, men er samtidig et naturscenarie i sig selv.

Den idylliske strækning bugter sig langs søen og gennem grønne landskaber, hvor vulkanen hænger som et dramatisk, himmelhøjt baggrundstæppe. Langs vejen ligger små charmerende byer, lokale gallerier og hyggelige caféer, bl.a. Café y Macadamia, der ligger 15 minutters kørsel fra byen Nuevo Arenal. Duften af caféens lune bagværk fortryller din næse, mens øjnene går i stå over udsigten til søen. Begge dele indtages i øvrigt fra den udendørs terrasse, hvor ’gulvet’ er belagt med skallerne fra tusindvis af macadamia-nødder.

– – – –

Har du besøgt Arenal og La Fortuna eller overvejer du en rejse til Costa Rica? Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har lyst til at dele dine oplevelser eller har spørgsmål om stedet. Bon voyage, M&M

Indlægget Guide: Vulkaner og varme kilder ved La Fortuna blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-vulkaner-og-varme-kilder-ved-la-fortuna/feed/ 0
Guide: Tågeskoven Monteverde https://metteogmartinrejser.dk/guide-taageskoven-monteverde/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-taageskoven-monteverde https://metteogmartinrejser.dk/guide-taageskoven-monteverde/#comments Mon, 14 Dec 2015 07:21:00 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=6257/ Monteverde betyder ’det grønne bjerg’, men er bedst kendt som ’skoven i skyerne’. Naturreservatet ligger på toppen af en bjergkæde, hvor et spektakulært mikroklima indhyller den tætte jungle i en eventyragtig tåge. Monteverde ligger i et grønt bjerglandskab i 1400 meters højde. Det er her, Costa Rica møder himlen, som det hedder i folkemunde. Og sådan føles […]

Indlægget Guide: Tågeskoven Monteverde blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Monteverde betyder ’det grønne bjerg’, men er bedst kendt som ’skoven i skyerne’. Naturreservatet ligger på toppen af en bjergkæde, hvor et spektakulært mikroklima indhyller den tætte jungle i en eventyragtig tåge.

Monteverde ligger i et grønt bjerglandskab i 1400 meters højde. Det er her, Costa Rica møder himlen, som det hedder i folkemunde. Og sådan føles det også, da vi satte kurs mod tågeskoven for at opleve naturfænomenet på egen hånd.

Fra hængebroer i trætoppene kan du se skyerne rulle ind som hvide, bløde og luftige laviner, og mellem de bølgende bjerge stråler regnbuer om kap hver eneste dag. Og begiver du dig ind i den tætte skov med mosbeklædte træer, kæmpe bregner og smukke orkideer vil du finde et verdensberømt fugleliv og en eksplosion af eksotiske planter.

Rejseguide

For costaricanerne selv er Monteverde blandt landets største vidundere, og naturreservatet er nummer 14 på det amerikanske magasin Newsweeks liste over steder at se, før de forsvinder. Vi har derfor samlet vores bedste tips til, hvor du skal bo og spise, og hvad du skal du opleve, så du hurtigst muligt bare kan pakke rygsækken og komme af sted …

Fugleliv i Monteverde_Costa Rica

Hotel: Vågn op til fuglekvidder

Bjergbyen Santa Elena er den kommercielle port til Monteverde. Her finder du de fleste supermarkeder, turarrangører, restauranter og hoteller, men byen i sig selv er ikke et besøg værd. De bedste hoteller finder du uden for centrum:

Hidden Canopy Treehouses er et intimt og originalt boutiquehotel, der er omgivet af en privatejet jungle. Herinde ligger fem ottekantede og individuelt indrettede træhuse med panoramavinduer, balkon, rustikke træmøbler og brusekabine med vandfald. Hotel Belmar er et familieejet økohotel bygget i schweizisk stil, som leder tankerne hen mod alpernes træhytter. Fra værelsets balkon har du Monteverdes smukkeste solnedgang, og hotellet udmærker sig med et spa, et yoga-studio og en juicebar, hvor du kan tanke op på friskpresset økologisk frugt og grønt.

Monteverde i Costa Rica

Oplev: En kolibri på hver finger

Lige før hovedindgangen til Monteverdes naturreservat ligger The Hummingbird Gallery, der huser en café, en souvenirbutik og et galleri med fascinerende fotografier af kolibrier. Stedet har også en gårdhave, hvor du finder en overraskende stor, men fysisk meget lille oplevelse:

Rundt omkring hænger rør med sukkervand, der fungerer som foderbræt for kolibrierne. Med op til 4800 vingeslag og 1200 hjerteslag i minuttet er den lillebitte og adrætte fugl det dyr i verden, der har den største kalorieforbrænding, så den er nødt til at indtage føde hvert 10.-15. minut – hvilket er forklaringen på, hvorfor der er en konstant summende sværm af kolibrier i haven. Sætter du hånden under et rør med sukkervand, bruger de små fugle dine fingre som siddepinde.

Drik: Mokkaens mekka

Kaffeentusiaster vil glæde sig over at finde noget af verdens bedste kaffe i Monteverde. Sidst i april blomstrer de grønne marker, og de røde bær høstes i hånden fra december til februar. Tager du på Café Monteverdes kaffetur, får du bogstaveligt talt lov til at gå i kaffebondens fodspor – fra verdens mest berømte bønne plukkes til den sorte, duftende eliksir lander dampende i din kop.

Den kulinariske kunst at lave en djævelsk god kop kaffe møder du i den lille, hyggelige kaffebar Beso Espresso i Santa Elena, hvor passionerede baristaer serverer kaffe brygget på de bedste lokale bønner, som ellers kun eksporteres til udlandet.

Naturpark: Skoven set fra oven

National Geographic satte i 1983 Monteverde på verdenskortet, da magasinet udpegede naturreservatet som ’en juvel i kronen af tågeskove’ i en feature om Mellemamerikas berømte Quetzal – en sjælden og farvestrålende fugl, som entusiaster betaler tusindvis af dollars for at skyde på et fotosafari.

Men du behøver ikke være fuglefan for at blive fortryllet af naturrigdommen i skoven, der er hjemsted for over 3000 eksotiske dyre- og plantearter, som du kan opleve gående, stående og svævende. På vandreture, fra hængebroer, i kabelvogne og svævebaner langt over trætoppene. Læs mere om Reserva Biológica Bosque Nubuso Monteverde her.

Spis: Café og chokoladekunst

I Argentina er caburé navnet på en ugle, hvis fjer ifølge en gammel legende har magiske kræfter. Men Caburé er også navnet på en argentinsk café, hvor magien findes i form af kakao. Ud over de himmelske og håndlavede fyldte chokolader, der selvfølgelig bliver lavet på costaricanske kakaobønner, serverer den stilfulde café også Monteverdes bedste wraps, sandwich og salater.

Alt er lavet på friske økologiske råvarer hentet fra de omkringliggende gårde. Og ja, du kan (heldigvis!) også købe et udvalg af chokoladerne med hjem. Er du for alvor gået i chokolade-mode, kan du tilmelde dig Caburés chokoladekursus.

Road trip Costa Rica

Road trip: Turen til tågeskoven

Monteverde er en af Costa Ricas største attraktioner. Alligevel er selve køreturen derop en overset oplevelse i de fleste guides. Rejsen nede fra kysten og op gennem det bølgende grønne bjerglandskab går ad rå grusveje, hvor hvert sving åbenbarer nye udsigter til dramatiske naturscenerier, der stiller superlativerne i kø og gør det vanskeligt at holde øjnene på vejen. Sæt derfor hele dagen af til turen, der begynder, når du drejer fra hovedvej 1 og ind på landevej 145.

Snyd ikke dig selv for at spise morgenmad med tico’erne på en lokal soda – Costa Ricas svar på en diner – i den farverrige og autentiske latinamerikanske by Las Juntas, der i 1900-tallet var en blomstrende guldmineby. Prøv nationalretten Gallo Pinto, der består af stegte ris og bønner. Hvad retten mangler i udseende, har den i smag.

Road trip til Monteverde

– – – –

Har du været i Monteverde eller overvejer du en rejse til Costa Rica? Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har lyst til at dele dine oplevelser eller har spørgsmål om stedet? Bon voyage, M&M

Indlægget Guide: Tågeskoven Monteverde blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-taageskoven-monteverde/feed/ 3
Rejseblog: Arenal, vores vulkanske flirt https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-arenal-vores-vulkanske-flirt/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-arenal-vores-vulkanske-flirt https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-arenal-vores-vulkanske-flirt/#respond Sat, 24 Jan 2015 18:57:22 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2328 ”Så hiv dog op i skørterne!”, råbte jeg frustreret og skulede olmt ud mod den store grå sky, der hang lige ude foran vores hytte. Den hang som et himmelhøjt klæde mellem os og vulkanen Arenal, som vi kun kunne se bunden af. Og som vi ikke havde set andet af, siden vi ankom fire dage […]

Indlægget Rejseblog: Arenal, vores vulkanske flirt blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
”Så hiv dog op i skørterne!”, råbte jeg frustreret og skulede olmt ud mod den store grå sky, der hang lige ude foran vores hytte. Den hang som et himmelhøjt klæde mellem os og vulkanen Arenal, som vi kun kunne se bunden af. Og som vi ikke havde set andet af, siden vi ankom fire dage tidligere. En gang imellem lettede skybankerne ganske lidt og efterlod os paralyserede. For tænk nu, hvis vi gik glip af det nanosekund, hvor hele af den kegleformede krop kom til syne?

Viewet til den verdensberømte vulkan skulle have været et brag af en afslutning på vores rejse. Bogstaveligt talt. For vi havde både læst og hørt, at Arenal er en af verdens ti aktive vulkaner, der sprutter med lava og kaster med sten, så det både ligner og lyder som et kæmpe festfyrværkeri. ”En vulkan med udbrudsgaranti”, har et dansk rejsebureau ligefrem skrevet på deres hjemmeside.

Vi havde derfor planlagt, at vi skulle sidde dér på terrassen, i den udendørs jacuzzi, i vores luksushytte (med verdens største og mest corny badeværelse – bemærk bruseren, der er et mini-vandfald) og lade os imponere af synet af naturens kraftfulde vidunder. Naturligvis med en kold flaske hvidvin. Ja da!

Arenal_vulkan i Costa Rica 2 Arenal_vulkan i Costa Rica 3 Arenal_vulkan i Costa Rica 4 Arenal_vulkan i Costa Rica 5 Arenal_vulkan i Costa Rica 6

I stedet blev viewet et af vores lavpunkter … Og lavpunktet var i forvejen lavt. Tillad mig at forklare ved lige at skrue tiden tilbage til en af vores allerførste dage i Costa Rica, hvor vi mødte en canadisk tilflytter, der spurgte ind til vores costaricanske rejseplaner.

Vi remsede op: Manuel Antonio, Jaco, Santa Teresa, Tamarindo, Monteverde og – naturligvis! – vulkanen Arenal. Og så sagde manden noget, der fik os til at føle, at han verbalt hev bukserne ned på os og efterlod os stående med røven bar i klaskehøjde:

”But – haven’t anybody told you that the volcano died last year?!”

Personligt ville jeg ønske, at han havde taget et billede af vores ansigtsudtryk, da hanbreakede os den gamle nyhed. Det kunne vi ha’ grinet af … om hundrede år. Og vi kunne ha’ grinet endnu mere af, at vulkanen smed skydækket dagen efter vi rejste derfra. Men nok først om tusind år …

Arenal_vulkan i Costa Rica 7

På det forhenværende observatorium for vulkanen, Arenal Observatory Lodge – som i dag er omdannet til et populært hotel – fik vi beviset på vulkanens død: Stregerne på seismografen i forskernes kontroltårn rørte sig ikke ud af flækken. I hvert fald ikke i de fem minutter, hvor jeg nedstirrede den …

Arenal_vulkan i Costa Rica 8 Arenal_vulkan i Costa Rica 9 Arenal_vulkan i Costa Rica 10Arenal_vulkan i Costa Rica 12

Indlægget Rejseblog: Arenal, vores vulkanske flirt blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-arenal-vores-vulkanske-flirt/feed/ 0
Rejseblog: Road trip med bjergtagende udsigter https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-road-trip-med-bjergtagende-udsigter/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-road-trip-med-bjergtagende-udsigter https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-road-trip-med-bjergtagende-udsigter/#comments Sun, 11 Jan 2015 19:26:55 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2342 Under vores adrenalinpumpende køretur op mod toppen af bjergene i Monteverde, hvor vi kørte kapløb mod mørket, havde vi sådan cirka lyst til at træde bremsen i bund hvert andet minut. Ikke på grund af vejenes ringe tilstand i de højere luftlag og det direkte kig flere hundrede meter ned ad stejle skrænter, hvilket sikkert kan give folk […]

Indlægget Rejseblog: Road trip med bjergtagende udsigter blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Under vores adrenalinpumpende køretur op mod toppen af bjergene i Monteverde, hvor vi kørte kapløb mod mørket, havde vi sådan cirka lyst til at træde bremsen i bund hvert andet minut. Ikke på grund af vejenes ringe tilstand i de højere luftlag og det direkte kig flere hundrede meter ned ad stejle skrænter, hvilket sikkert kan give folk med dårlige nerver og højdeskræk åndedrætsbesvær. Men på grund af udsigten. Wauw!

Hver gang vi bumlende drejede om et nyt sving på vores road trip på vej op til Monteverde, så vi nye bjergtagende panoramaer, der fik vores kæber til at falde med et tungesmaskende smæld. Det bugtende og frodige bjerglandskab blev ej hellere ligefrem grimmere af, at vi arbejdede os op mod Monteverde i den gyldne time. Den time, hvor solen hænger lavt og bader alt i et varmt, orange skær.

Magisk!

Men hvis vi skulle nå frem til vores hotel, inden solen gik ned, kunne vi ikke nå at holde pauser. Vi besluttede derfor at tage revanche og bruge én af vores i alt tre dage i Monteverde på bare at køre rundt og udforske de omkringliggende bjerge. Og dertilhørende udsigter.

Road trip Monteverde_Costa Rica Road trip Monteverde_Costa Rica

På den dag lærte vi tre ting:

1.) Monteverde ligger bogstaveligt i skyerne – hvilket er nemmere at se, når du kører lidt væk og kan se skysystemet ligge som en fluffy dyne ovenpå skoven.

2.) Det er umuligt at tage billeder, der afspejler fornemmelsen af at stå på kanten af himlen og skue ned over jorden, der bugter sig for dine fødder.

3.) I Monteverde er der, hvad man kan kalde regnbue-garanti – for de stråler på himlen både morgen og aften.

Tak for den smukke (og actionprægede) tur, Monteverde – og high five til vores lille Daihatsu, der tappert kravlede op og ned ad de stejle skrænter.

Road trip Monteverde_Costa Rica 4 Road trip Monteverde_Costa Rica 5 Road trip Monteverde_Costa Rica 6Road trip Monteverde_Costa Rica 10Road trip Monteverde_Costa Rica 12Road trip Monteverde_Costa Rica 13Road trip Monteverde_Costa Rica 14

Costa Rica.

Indlægget Rejseblog: Road trip med bjergtagende udsigter blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-road-trip-med-bjergtagende-udsigter/feed/ 2
Rejseblog: En hånd fuld af kolibrier i Costa Rica https://metteogmartinrejser.dk/rejsblog-en-haand-fuld-af-kolibrier-i-costa-rica/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejsblog-en-haand-fuld-af-kolibrier-i-costa-rica https://metteogmartinrejser.dk/rejsblog-en-haand-fuld-af-kolibrier-i-costa-rica/#respond Thu, 08 Jan 2015 19:33:56 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2358 Lige uden for hovedindgangen til Monteverde Cloud Forest, der er blandt Costa Ricas mest kendte attraktioner, ligger et galleri, som rummer en overraskende stor, men også meget lille oplevelse. Galleriet hedder ganske afslørende ”Hummingbird Gallery” og har udover en udstilling med et par af Michael og Patricia Fogdens exceptionelt flotte fotografier af kolibrier (samt flere hyldemeter […]

Indlægget Rejseblog: En hånd fuld af kolibrier i Costa Rica blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Lige uden for hovedindgangen til Monteverde Cloud Forest, der er blandt Costa Ricas mest kendte attraktioner, ligger et galleri, som rummer en overraskende stor, men også meget lille oplevelse.

Galleriet hedder ganske afslørende ”Hummingbird Gallery” og har udover en udstilling med et par af Michael og Patricia Fogdens exceptionelt flotte fotografier af kolibrier (samt flere hyldemeter med costaricanske souvenirs) også en lille gårdhave. Her hænger et par plastikbeholdere med nektar, der fungerer som hvad man kalde en form for foderbræt for kolibrier.

Vi var knap nok kommet op ad trappen nede fra parkeringspladen og ud i den lille gårdhaves lysning før flere kolibrier sværmede os om ørerne, som små farvestrålende torpedoer. Lyden af en kolibri, der flyver forbi, er ret speciel og svær at beskrive. Mit nærmeste bud vil være, at du skal forestille dig, hvordan en meget, meget stor og tunet brumbasse ville lyde. Prøv så også at forestille dig, hvordan det ville lyde, hvis 25-30 kolibrier fløj omkring dig. Tæt omkring dig. Så tæt at du har svært ved at forstå, at de ikke rammer dig …

Kolibri i Monteverde_Costa Rica Kolibri i Monteverde_Costa Rica

Det er helt tarveligt at skrive, men efter knap tre uger i Costa Rica, så var selve synet af de mange kolibrier langt fra den største oplevelse. For i Costa Rica ser du lige så ofte kolibrier, som du ser solsorte i Danmark. Jep, Moder Natur har været særligt gavmild på disse breddegrader.

Den største oplevelse var at holde hånden under en af de hængende plastikbeholdere, hvorefter kolibrierne næsten øjeblikkeligt fløj hen og satte sig på vores fingre. Med deres små bitte, bitte kolibrifødder.

Og med Rey’s, naturguiden i Manuel Antonio, anekdote i baghovedet om, hvordan kameraets blitz kan give kolibrien hjertestop, var vi naturligvis über-opmærksomme på at slå den funktion fra, så vi ikke begik massemord i Monteverde …

Kolibri i Monteverde_Costa Rica 4 Kolibri i Monteverde_Costa Rica 5 Kolibri i Monteverde_Costa Rica 6 Kolibri i Monteverde_Costa Rica 7 Kolibri i Monteverde_Costa Rica 8 Kolibri i Monteverde_Costa Rica 9 Kolibri i Monteverde_Costa Rica 10 Kolibri i Monteverde_Costa Rica 11

Indlægget Rejseblog: En hånd fuld af kolibrier i Costa Rica blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejsblog-en-haand-fuld-af-kolibrier-i-costa-rica/feed/ 0
Rejseblog: Monteverde og de (skræmmende) mange dyr https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-monteverde-og-de-skraemmende-mange-dyr/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-monteverde-og-de-skraemmende-mange-dyr https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-monteverde-og-de-skraemmende-mange-dyr/#respond Wed, 07 Jan 2015 19:56:30 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2371 ”If you just look long enough, something will move”. Sætningen var Davids – fyren, som vi lejede junglehytten af, da vi boede i Manuel Antonio. Og den faldt en morgen, vi sad på hans terrasse og kiggede efter dyr i junglen, der omgav os. Sjovt nok så er David, ganske nok ubevidst fra hans side, blevet en form […]

Indlægget Rejseblog: Monteverde og de (skræmmende) mange dyr blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
”If you just look long enough, something will move”. Sætningen var Davids – fyren, som vi lejede junglehytten af, da vi boede i Manuel Antonio. Og den faldt en morgen, vi sad på hans terrasse og kiggede efter dyr i junglen, der omgav os.

Monteverde i Costa Rica 2Sjovt nok så er David, ganske nok ubevidst fra hans side, blevet en form for mentor for vores costaricanske eventyr. Vores første dage i Costa Rica tilbragte vi delvist i hans selskab – morgensludder på terrassen, aftenøller ved poolen og julefester på de lokale barer – hvilket forsynede os med en lind strøm af insiderviden om Costa Rica og livet, der leves her, som vi aldrig havde fået fra rejseguides og bøger.

Og sætningen, ”If you just look long enough …”, er efterfølgende nærmest blevet vores mantra. For i Costa Rica myldrer det med dyr. Det kribler, krabler og kravler. Både lydløst og højrøstet. Selv når du tror (og håber) at intet levende er omkring dig, så skal du blot lade øjnene vandre, hvorefter du med garanti vil finde noget, der bevæger sig.

Med den erfaring begav vi os i går, væbnet med kameraer og myggespray, ind i hjertet påMonteverde Cloud Forest. Skoven i skyerne, der er indhyllet i en evig tåge og hjem for langt flere dyr end vi i princippet overhovedet har lyst til at vide. Turen gik rundt nede på jorden ad små, tilgroede og mosbevoksede naturstier såvel som flere meter oppe i skyerne på lange hængebroer.

Velkommen til Monteverde:

Monteverde i Costa Rica 3 Monteverde i Costa Rica 4 Monteverde i Costa Rica 5 Monteverde i Costa Rica 6 Monteverde i Costa Rica 7 Monteverde i Costa Rica 8 Monteverde i Costa Rica 9Monteverde i Costa Rica 10Monteverde i Costa Rica 11Monteverde i Costa Rica 12Monteverde i Costa Rica 13Monteverde i Costa Rica 14Monteverde i Costa Rica 15Monteverde i Costa Rica 16Monteverde i Costa Rica 17Monteverde i Costa Rica 18Costa Rica 1Costa Rica 2

Og nej, vi så hverken slanger, firben eller leguaner i fri dressur i naturen, men i Santa Elenas serpentarium, en zoologisk have primært for slanger. Kun lille Pip Hans og en håndfuld kolibrier gjorde sig til for vores skyld. Heldigvis.

Indlægget Rejseblog: Monteverde og de (skræmmende) mange dyr blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-monteverde-og-de-skraemmende-mange-dyr/feed/ 0
Rejseblog: Monteverde og køreturen op i skyerne https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-monteverde-og-koereturen-op-i-skyerne/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-monteverde-og-koereturen-op-i-skyerne https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-monteverde-og-koereturen-op-i-skyerne/#respond Tue, 06 Jan 2015 18:50:51 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2395 Skal du til Costa Rica, skal du ikke snyde dig selv for en road trip op til bjergene ved Monteverde, der med god grund også er kaldt for “skoven i skyerne”. Vi er nu kørt fra den smukke, solrige og 35 graders varme strand Santa Teresa og op til Naturparken Monteverde. Det vil sige – vi er […]

Indlægget Rejseblog: Monteverde og køreturen op i skyerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Skal du til Costa Rica, skal du ikke snyde dig selv for en road trip op til bjergene ved Monteverde, der med god grund også er kaldt for “skoven i skyerne”.

Road trip til Monteverde i Costa Rica 2Vi er nu kørt fra den smukke, solrige og 35 graders varme strand Santa Teresa og op til Naturparken Monteverde. Det vil sige – vi er mere præcist kørt til byen Santa Elena, der ligger 1800 meter over vandoverfladen i Costa Ricas nordvestligste bjergkæde og er porten til parken. Her har vi booket et hotel i tre dage. Og det er noget af et sceneskift …

Heroppe er vejret at sammenligne med en dårlig dansk sommerdag. I perioder pisker regnen ned, vinden tuder udenfor og vindslag slår så kraftigt mod ruderne, at man skulle tro, det var de nordiske guder, der bankede på. Måske gør de også det? I hvert fald er det sandsynligt, at Thor allerede er landet med sin gedetrukne trævogn. For på vej herop kørte vi under den smukkeste regnbueport.

Det føltes næsten overnaturligt at opleve en regnbue så stor og kraftig i sit lys og så tæt på os, at det var fuldkommen tydeligt, hvor begge ender landede. Hvis ikke det var, fordi vi havde lettere travlt med at nå frem til vores hotel, inden mørket faldt på, havde vi kørt mod den ene ende af regnbuen for at afmystificere, om der virkelig findes en skattekiste med guld?

Road trip til Monteverde i Costa Rica 3 Road trip til Monteverde i Costa Rica 4

Nu sidder du måske og tænker, hvorfor vi kørte Thorkild Thyringsk i kapløbet mod noget så uskyldigt som mørket, nu hvor guldet potentielt var indenfor rækkevidde? Men hvis du har været i Costa Rica, ved du godt hvorfor.

Vejene.

Eller nærmere bestemt manglen på vejene. Det vil sige – der findes veje i Costa Rica. Teknisk set. Nogle veje er asfalterede og glimrende at køre på. Andre er rå grusveje, hullede og stenede, og de er uden tvivl skyld i en høj dødelighed blandt biler. For de firehjulede får bogstaveligt talt smadder.

Til gengæld føles det også som et større eventyr at bevæge sig bumlende, zig-zaggende og hakkende fra A til B. Det føles lidt som at arbejde sig frem mod en destination, som kun få hvide mennesker før os har set. Virkeligheden er dog en helt anden. Men vejene er med til bibeholde illusionen. Vi er Indiana Jones-wannabees. På jagt efter guldet under regnbuen …

Road trip til Monteverde i Costa Rica 5 Road trip til Monteverde i Costa Rica 6 Road trip til Monteverde i Costa Rica 7

Indlægget Rejseblog: Monteverde og køreturen op i skyerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-monteverde-og-koereturen-op-i-skyerne/feed/ 0