TANZANIA Arkiv - Mette & Martin Rejser

Artikel: Masaierne er savannens superstjerner

Mette — Sun, 04 Feb 2018 11:28:52 +0000

Vi kender det ikoniske billede: En rødklædt masai, der stolt skuer ud over den endeløse savanne. Gennem årtier har det afrikanske stammefolk vundet verdens opmærksomhed for at have bevaret deres traditionelle livsform. Men ser fremtiden for masaien egentlig lige så uendelig ud som horisonten? Vi rejste til en masai-landsby for at møde det legendariske folk.

[Artiklen har været bragt i Vagabonds Rejsemagasin, 2017.]

En skikkelse træder ud fra skyggen af et akacietræ. Solen står højt på himlen over den vidstrakte højslette, og hedebølgerne får omridset af den slanke figur til at flakke. Da vi nærmer os, begynder personen at vinke, men vores chauffør, Zamo, gør ingen antydning til at sætte farten ned. En hale af støv hænger efter jeepen og ruller ind over manden som en rød tåge, da vi drøner forbi. ”I don’t pick up the Masai,” siger Zamo tørt.

Tryk på billederne for at se dem på fuld skærm

På besøg i masai-land

Vi er på vej mod Ngorongoro Conservation Area i det nordlige Tanzania – et område større end Sjælland, der i begyndelsen af 1960’erne blev udlagt til et fredet reservat, og til et eksperiment: Området skulle både være ramme om det enestående dyreliv, udvikles til et attraktivt turistmål og fungere som hjemsted for masaierne. Et nomadefolk, der gennem århundreder har vandret, hvor det passede dem.

Masaierne blev første gang beskrevet omkring år 200 f.Kr. som et hyrdesamfund, der ærede deres kvæg og fulgte dem på lange togter i søgen efter næring. I det 18. århundrede var det udbredt, at folket dominerede store områder i Østafrika, der også blev benævnt med masaiernes egne stedsbetegnelser. Mest kendt var ’Siringet’, der var den centrale del af masaiernes hjemland, og i dag kendes som Serengeti.

Men fra midten af 1800-tallet blev masaierne svækket af lange perioder med tørke, sygdom og krig, og var et sårbart folk, da briterne tog magten efter første verdenskrig. Serengeti blev inddraget til jagtreservat, og efter gentagne konflikter om området smed briterne masaierne ud i 1959. De blev tvangsflyttet til Ngorongoro.

Kongen af kvæg

Bag Zamos foragt for masaien gemmer sig ubehagelige oplevelser. Som chauffør for safariturister bruger han mange timer på vejene i masai-land og har tidligere givet kvægfolket et lift: ”De stjal mine ting, opførte sig truende og var ofte berusede,” fortæller han. Historien overrasker os, da den langt fra passer til det billede, vi havde af masaierne, som ædle og smukke nomader.

Zamo mener, at masaiernes adfærd til dels hænger sammen med deres kulturelle rødder. Oprindeligt troede masaierne på, at de var Guds udvalgte stamme og havde ret til alt kvæg på jorden. De stjal gladeligt kvæg fra andre stammer, bøjede sig aldrig for nogen og havde ry for at være så krigeriske, at alle andre holdt sig på afstand. Selv de barbariske slavehandlere undgik masaierne.

I dag anses masaiernes frygtløse, selvtilstrækkelige og stolte natur som én af grundene til, at deres kultur har overlevet tidens omvæltninger. Og deres livsstil har givet dem stjernestatus. For selv om de kun udgør 2% af Tanzanias befolkning, hvor der findes over 125 forskellige stammer, så er masaien – sammen med løven, elefanten og giraffen – turistbranchens trækplaster.

Masai-kvinder er berømte for deres håndlavede smykker, der laves af perler i ni forskellige grundfarver. Selvom de enkelte farver tillægges symbolsk betydning, så er det en udbredt misforståelse, at specifikke farvekombinationer kan aflæses som komplekse budskaber. Kvinderne bruger kun farverne for at skabe smukke udsmykninger. Derfor er det ofte også muligt at tyde smykkernes alder ud fra, hvilke trends, der har været gennem årene.

Et liv som turistattraktion

Efter flere timers kørsel gennem Ngorongoros bølgende vulkanhøjland parkerer vi foran en lille masai-landsby. Kameraets digitalskærm vidner om en rejse gennem et imponerende landskab, hvor vilde dyr går frit og masaier bor i primitive hytter, der ligner jordbrune paddehatte. Vi har billeder af alt fra stribede zebraer til sjældne næsehorn. Men ikke et eneste af masaien.

”Masaier vil ikke fotograferes, medmindre du betaler for det,” forklarede Zamo tidligere, da vi spurgte, om han ville stoppe jeepen ved tre drenge, der poserede heroisk foran deres kvæg, da de så, vi kom kørende. Gennem årene er masaierne blevet bevidste om den værdi, fotografiet har for turisten. Nogle røster mener, at der således hænger en dødsdom over stammefolkets traditionelle livsstil, men måske kan indtægterne fra turisterne ende med at blive deres redning.

“Jambo, jambo!”

”Jambo, jambo”, hilser en masai, der står ved indgangen til landsbyen. Han er høj, iklædt en rød togalignende dragt og farvestrålende perlesmykker. Hovedet er kronraget, øreflipperne har store huller og hånden holder om en lang kæp. Hans navn er Miliya, og han vil gerne vise os sin landsby. ”Please take pictures,” tilføjer han smilende. Jeg kigger på Zamo, som nikker indforstået. Han har allerede betalt for, at vi må være her.

Hop a la Masai

Landsbyen er omkranset af et hegn flettet af grene og tornekrat, der beskytter beboelsen mod vilde dyr. Masaierne har aldrig været jægere, men forsvarer deres kvæg indædt og slår gerne en løve ihjel, hvis det bliver nødvendigt. Bag hegnet står hytterne placeret i en cirkel rundt om en stor plads. Her står kvæget om natten.

Traditionelt er det de mindre børn og kvinderne, der dominerer billedet i en masai-landsby. Mændene, byens krigere, er ude for at græsse kvæget og kommer først tilbage om aftenen. Men ikke her. Knap 30 mænd har stillet sig på række under skyggen af et træ, og foran dem er en stor gruppe turister stimlet sammen. Mændene er klar til at vise den traditionelle velkomstdans, fortæller Miliya.

Masaierne begynder at brumme dybt, nærmest messende, og danser stampende rundt i ring. Snart efter lyder høje hyl, og én efter én hopper mændene, uden tilløb, lige op i luften, som havde de fjedre monteret under sandalerne. Hoppene er en kraftpræstation, der beviser deres styrke og mandighed. Oplevelsen er fascinerende, og et øjeblik glemmer vi det turistcirkus, som vores tilstedeværelse er med til at skabe.

Masaiernes sandaler er lavet af bildæk, der skæres ud i firkanter, og fungerer som et meget slidstærkt fodtøj.

Kvinder og køer

Miliya viser os hen til en lille hytte, der tilhører en familie på fem. Han peger på en kvinde, der står ved siden af en tysk pige, som er ved at forevige øjeblikket med en selfie. ”Hun har bygget,” fortæller han på sit sparsomme engelsk. Hos masaierne er det kvinderne, der udfører det meste af arbejdet i landsbyen. De passer børn, malker køer, laver mad og bygger hytterne, der er klinet op af komøg.

Vi kanter os ind gennem den smalle, lave åbning og bliver omsluttet af mørke og tung varme. Her lugter af røg og ko. Hytten består af en fælles soveplads bygget af grene og koskind, et ildsted med en gryde og et rum, hvor kalvene lukkes ind om natten. Det giver varme på de kolde nætter, men forhindrer også, at kalvene drikker alt køernes mælk.

Miliya fortæller, at koen er et helligt dyr, der giver masaierne alt, hvad de har brug for. Og netop mælken er en væsentlig del af deres daglige næring. Enten blandes den op med blod fra kvæget eller gæres med ko-urin og græsaske. Kød spises kun ved specielle lejligheder.

Masaier lever i et stærkt patriarkalsk samfund og praktiserer polygami. Kvinder kan arve kvæg, men ikke land – og børn tilhører mandens familie.

Naturens folk i klemme

Masaiernes livsstil har ikke kun givet dem rampelyset i turistbranchen, men også i klimadebatten. De er et godt eksempel på mennesker, der lever i perfekt balance med naturen. Som kvægnomader overdyrker de ikke i jorden på samme måde som fastboende, de efterlader ingen forurenende affaldsprodukter og jager ikke vilde dyr.

Om masaierne kan bevare deres levevis er en anden sag. For statens indskrænkning af masai-land gør deres situation skrøbelig. Køernes græsning kræver, at folket har plads til flytte dem fra græsgang til græsgang. De er klemt inde mellem naturparker og nye bosættelser, hvilket ofte bringer dem i konflikter med myndighederne.

Samtidig har det begrænsede territorium betydet, at masaierne ikke har kunnet udvide deres kvæghjorde i takt med, at folket er vokset. Deres velstand, som stadig måles i kvæg, er skrumpet. Ligesom resten af befolkningen i Tanzania er antallet af masaier vokset betydeligt siden begyndelsen af 1960’erne, hvor landet blev selvstændigt. I dag bor der over 50.000 masaier i Ngorongoro, hvilket er langt over de 10.000, som staten oprindeligt tillod for ikke at belaste økosystemet.

Fortid og fremtid

”Min far havde mange køer og koner,” fortæller Miliya stolt, da vi spørger til hans familie. Hvor mange Miliya selv har, vil han ikke afsløre, men flere af hans brødre er rejst for at tjene penge i byen, så de kan få råd til deres egne dyr – og dermed også købe sig en kone eller to. Selv i dag er det tegn på fattigdom, hvis en masai kun har en enkelt kone.

Livet og ikke mindst masai-tilværelsen er barsk ude på savannen. Og på grund af udviklingen er stammefolket begyndt at forlade deres hjem for at skifte krigerspyd og kvæghjorde ud med fast løn. Stadig flere får en uddannelse eller arbejder som guider, chauffører og vagter for safarilejrer og hoteller.

Tilbage i landsbyen dør gamle traditioner hen. Masaierne tilbringer mindre tid med at vandre. Nu tager de af sted en dag eller to ad gangen i stedet for uger og måneder. De vender hjem til deres faste hytter, gifter sig med folk fra andre stammer, og klæder sig i t-shirts, bukser og vandrestøvler. Og overalt lyder mobiltelefoners ringetoner.

I modsætning til mange af de andre stammer i Østafrika, er det ikke de rigeste og mest magtfulde, der bestemmer. Det er de ældste, der har det sidste ord i alle de store spørgsmål: om koner, køer og politik.

Kustode i eget museum

”Jeg er 42 år og har boet her hele mit liv. Jeg har ikke lyst til at leve andre steder.” Det er tydeligt, at Miliya er stolt af sig selv og sin stamme. Han elsker livet med dyrene og øver sig på at tale engelsk, så han kan fortælle turisterne om masaiernes livsstil. Og han må klare sig godt som landsbyguide. For han har to koner – hvilket vi pludselig kan forstå, da han viser os hen til en udstilling med perlesmykker, som kvinderne har kreeret. Vi ved godt, hvorfor vores rundtur i landsbyen ender lige præcis her. Det er nu, vi skal have pengene frem.

Da vi kommer ud af landsbyen, står Zamo og venter på os. Han ryster smilende på hovedet, da vi fortæller prisen på de smykker, som vi har købt: ”I er blevet snydt,” ler han.

Du kan også møde masaier på Zanzibars bountystrande, langt væk fra deres hjemegn, da deres ry for at være frygtløse krigere giver dem arbejde som vagter på hoteller.

– – – –

[Artiklen har været bragt i Vagabonds Rejsemagasin, 2017. Rejsen var arrangeret af Afrika-Safari.dk. Rejsebureauet har ikke haft indflydelse på artiklen.]

– – – –

Har du mødt masaierne?
Eller et stammefolk, der har gjort indtryk på dig?

Indlægget Artikel: Masaierne er savannens superstjerner blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

Safari: 20 tips til pakkeliste, fotoudstyr og oplevelser

Mette — Tue, 01 Aug 2017 16:16:43 +0000

Hvad bør du pakke til en safari? Vi har interviewet en erfaren safariguide, der kommer med 20 gode tips til, hvordan du bedst forbereder dig til rejsen, og hvad du kan forvente at opleve på den afrikanske savanne.

[Reklame] Rejsen var arrangeret af Afrika-Safari.dk.

Vi er netop kommet hjem fra fantastiske Afrika, hvor vi for trejde gang har været på safari. Denne gang gik turen til Kenya, hvor vi bl.a. besøgte Masai Mara, Samburu, Nairobi og Mombasa – men mere om det senere. Vi har nemlig fået en del forespørgsler om, hvad man bør vide, inden man tager på safari – og det kan vi godt forstå.

At tage på safari minder om ingen anden type rejse, vi ellers har været på. Og vi husker tydeligt, hvordan vi følte os lettere udfordret, især hvad pakkelisten angik, da vi første gang rejste på safari.

Er der en særlig dresscode
for en safari?

Især dét spørgsmål fyldte meget. Ville vi blive afvist ved indgangen til savannen, hvis ikke vi var iført ‘safari-habit’ – en sandfarvet skjorte med matchende bukser og en lærredsvest med uoverskueligt mange lommer. Dertil en kikkert om halsen og et par solide vandrestøvler på fødderne. Hvad er egentlig dresscode?

Det her er uden sammenligning ét af vores yndlings-selfier fra vores første safari i Tanzania. Vi vidste ikke, at safari-parret bag os lavede en (ufrivillig?) photo bomb. De er tydeligvis gået all-in på dresscode og købt stort ind på friluftsgear og safari-fashion, hvor vi har valgt det billigere alternativt hos H&M.

Efter vi har været på safari i Tanzania, Sydafrika og nu også Kenya, er vi blevet lidt klogere (og vildt forelskede i kontinentet!). Nu ved vi, at du ikke behøver ligne en safari-stylish Karen Blixen eller medbringe gear, som skulle du overleve i bushen med Bear Grylls. Til gengæld har vi fundet ud af, at der er nogle ting, der er uundværlige – såvel som helt unødvendige.

For at hjælpe dig – som måske skal på safari for første gang? – har vi lavet et lille interview med Anne. Hun er nemlig en dansk safariguide med over 10 års erfaring og ved alt, hvad du har brug for vide.

Vi havde selv fornøjelsen af at møde hende i Sydafrika, hvor hun hjalp os med at få arrangeret alt det praktiske, da vi skulle lave denne rejsefilm for rejsebureauet Afrika-Safari. Og nu har hun også hjulpet os med at besvare de mest klassiske spørgsmål, som ofte popper op, når du skal på safari.

PAKKELISTE

Bør jeg købe en ‘safari-habit’?

Nej, det er absolut ikke nødvendigt at iklæde sig beige-/khaki-farvet tøj og army gear fra top til tå. Kun hvis du skal på bushwalk (safari til fods) i et område, hvor du kan møde The Big Five, er det en god idé at være iklædt tøj i lyse naturfarver. Ellers er det næsten lige meget, hvilke farver du har på – men lad det neon-farvede tøj blive hjemme.

Skal du til et område, hvor der er tsetsefluer, bl.a. Serengeti og Tarangire Nationalpark, skal du undgå mørke og stærke farver (især grøn og blå), da de tiltrækker insektet.

Hvad skal jeg pakke?

Medbring tøj så du kan iklæde dig lag-på-lag, da temperaturene svinger henover dagen. Det er nok det bedste råd, jeg kan give. Derfor er et stort, let tørklæde også godt at have med, da det både kan skærme mod den varme sol midt på dagen – og lune om morgenen samt sidst på dagen, hvor det bliver køligt.

Generelt er let bomuldstøj godt at have med. Om dagen er det behageligt at have shorts og en T-shirt/top på, men sidst på dagen eller på en bushwalk er det godt at have lange bukser og en langærmet trøje/skjorte på, som beskytter mod myg og andre insektbid. Derudover er det praktisk at tage en let regnjakke, vindjakke eller fleecejakke med samt en lille rygsæk.

Efter en safari-dag på savannen kan det være rart at skifte til noget andet tøj, så medbring gerne et pænt sæt tøj og sko, som du vil føle dig tilpas i, når I slapper af på lodgen og spiser i restauranten.

Hvilket fodtøj er bedst?

På vores ture i Sydafrika behøver du ikke at have de store vandrestøvler med. Medbring et par kondisko samt et par sandaler, der sidder godt fast om foden. Tag klipklappere med til mere afslappede tidspunkter på dagen. Tal evt. med din guide om, hvad du kan forvente dig af morgendagens udflugt.

Er kikkert nødvendig?

Ja, helt sikkert! Der er så mange ting at se, og guiderne kan desværre ikke garantere, at dyrene kommer helt tæt på safari-jeepen hver gang. Derudover er der rigtig mange flotte fugle, som du langt bedre kan nyde synet af igennem en kikkert.

Skal jeg have en solhat på?

En kasket, solhat eller lignende er et absolut must for mig og min skandinaviske hud. Solen kan nemlig blive rigtig skrap, også på de overskyede dage. Husk derfor også solcreme, solbriller og evt. et let tørklæde.

FOTOUDSTYR

Hvad er det bedste kamera til en safari?

Det er ikke nødvendigt at anskaffe sig et dyrt spejlrefleks-kamera, men et kamera med en god zoom er en god investering. De fleste nyere digital-kameraer er også helt ok til safari.

Hvis du ikke har lyst til at købe et, så har jeg mødt flere, som har lånt et kamera af venner eller familie. I så fald er et godt tip dog, at du bruger lidt tid på at sætte dig ind i det for at tage billeder, der matcher kameraets kvalitet. Jeg har mødt et par gæster, der tog skuffede hjem med slørede billeder, og det er jo ærgerligt.

Kan jeg bruge min iPhone?

Tager du billeder med en smartphone eller tablet, bør du blot være realistisk med dine forventninger til billedernes kvalitet. Billederne vil måske være fine som minder fra safari-turen, men desværre ikke ligne dem i National Geographic. Det kræver både professionelt udstyr og erfaring.

Bliver dyrene bange, når jeg tager billeder?

Nej, dyrene bliver som regel ikke generet af, at du tager billeder, men lyde og evt. blitz kan virke forstyrrende. Tal gerne med din guide om det på safari-turen. Han eller hun vil være den bedste til at vejlede dig i de specifikke situationer.

Chaufføren er forpligtet til at holde safari-jeepen på vejen – også selvom dyrene nogle gange er lidt langt væk. En god zoom er derfor et ‘must’ til kameraet, hvis du drømmer om at få nærbilleder af dyrene med hjem.

OPLEVELSER PÅ SAFARI

Hvad er sandsynligheden for at se “The Big Five”?

For nogle ville det måske være ønskværdigt, hvis vi kunne love, at de med garanti kom til at se “The Big Five” – men så ville oplevelsen af at være på en ægte safari ikke være den samme. Det ville mere føles som at besøge en stor Zoologisk Have.

Det, der gør safari så fascinerende, er netop følelsen af held samt oplevelsen af det uventede. Kombineret med guidens skarpe øjne sidder man konstant på kanten af sædet og er spændt på, hvad det næste fantastiske sight bliver. De vilde dyr lever i deres naturlige omgivelser, så man kan aldrig vide, hvad man kommer til at se på en safari. Den eneste garanti er, at guiderne gør alt, hvad de kan, for at vise gæsterne så mange dyr som muligt.

Hvordan finder guiderne dyrene?

At spotte dyrene i naturen kræver masser af erfaring og gode øjne. Guiderne kender bushen og dyrenes adfærd rigtig godt. De forstår at aflæse selv de mindste og nogle gange næsten usynlige spor, som både dyrene og naturen afgiver. På en safari fortæller guiderne, hvad de blandt andet kigger efter, så du også kan forsøge, om du kan spotte dyrene – både de store, men også de mindre og mere camouflerede dyr.

Hvor tæt på dyrene kan jeg komme?

Meget tæt på. Jeg har blandt andet oplevet en elefant, der trompeterede ind i bilen, og et næsehorn, som kløede rumpen på bilens kofanger. Det, at komme så tæt på, er et absolut privilegium, og oplevelsen er kun mulig takket være kyndige guider, som forstår at aflæse dyrenes signaler.

Guiderne ved, hvornår de kan komme tættere på, men også hvornår grænsen for dyrene er nået. I sidste ende er det dog helt op til dyrene, om vi må og kan komme så tæt på. Det er vigtigt at respektere dyrene og deres adfærd.

Vil det være muligt at se et ‘kill’?

Det er altid muligt at se et rovdyr på jagt, men det er sjældent, at man oplever det. Dyrene jager på alle tider af døgnet og alle steder i parken, så det er et spørgsmål om at være på det rette sted, på det rette tidspunkt. Nogle af vores gæster har blandt andet været så heldige at se en leopard nedlægge et vortesvin i fuldt dagslys. Det er dog et sjældent syn.

Hvordan er en safari-jeep indrettet?

Der findes forskellige typer af safari-jeeps. Det afhænger af hvilken arrangør, du rejser med – men især af hvilket land og område, du rejser i. I Tanzania og Kenya kører vi i specialbyggede og lukkede jeeps, med et tag som kan løftes, så gæsterne kan stå op og se ud på omgivelserne.

Her i Kruger Nationalpark i Sydafrika kører vi i halvt åbne safari-jeeps. Bilen har et tag som beskytter mod den varme sol, samt døre, der er lavet af kraftig kanvas. Men bilen har ingen vinduer, hvilket giver en fantastisk fornemmelse af at være helt tæt på dyrene og naturen.

Og så er der nogle parker, hvor man kører i helt åbne jeeps – uden døre, vinduer og tag. Mange genkender disse køretøjer fra tv-programmerne, hvor der ofte sidder en guide/ tracker ude på fronten af bilen.

Øverst: Klassisk safari-jeep i Kenya og Tanzania, hvor taget løftes. / Nederst: I Sydafrika er safari-jeepen oftest en åben vogn.

Hvad er din største oplevelse?

Min liste over de største safari-oplevelser har ændret sig mange gange gennem årene. Det er svært at nævne bare én enkelt. Men at høre løvens mægtige brøl runge igennem hele bilen, så højt at man kan mærke det i maven, eller at have fuld øjenkontakt med en leopard kun en meter væk, med bilens tynde kanvas som eneste beskyttelse – det er oplevelser, jeg aldrig glemmer.

Generelt er de største oplevelser for mig nok, når man instinktivt føler sig lille, og bliver lidt bange, for bagefter at kunne ånde lettet op og sige: ”Nøj, det var tæt på”. Jeg er ikke en adrenalin-junkie, hvor det skal være farligt, før det er sjovt, sådan er det slet ikke – men fælles for alle mine bedste oplevelser er, når jeg kan mærke, at alle sanserne er i brug.

SIKKERHED

Er det farligt at være på safari?

Nej, det er ikke farligt at være på safari, så længe man lytter til guidens anvisninger og respekterer omgivelserne, dyrene og deres grænser – men at du får et sug i maven er næsten altid en garanti. For det er unægteligt vilde dyr, vi møder, og det skal man aldrig glemme. Det er også derfor, at de dygtige guider er så uundværlige. De kan aflæse alle signaler fra dyrene – frygt, aggressivitet eller lignende – og ved, hvordan det er bedst at agere i forhold til situationen.

Hvad er vigtigt at vide?

Først og fremmest skal du lytte til guiden. Giver han eller hun besked om, at der er noget du skal gøre, skal du lytte til det. Derudover er det vigtigt, at du holder armene inde i bilen og ikke larmer eller skrige, når du ser et dyr. Dyrene reagerer hurtigt på udråb eller voldsomme skift i volumen af vores stemmer. Bliver dyrene skræmt af os eller vores stemmer, løber de oftest væk – men i værste fald kan de angribe bilen, og ingen af delene er noget, vi ønsker.

GODT AT VIDE

Drikkepenge

Drikkepenge bliver modtaget med kyshånd af alle! De lokale er lavtlønnede – især guiderne, der har en lang uddannelse bag sig og arbejder mange timer om dagen for en relativt lille løn. Derfor bliver de utroligt glade for en ekstra tak i form af sedler. Mønter bliver afkodet som nedværdigende.

Malaria og vaccinationer

Når du rejser til Afrika er det vigtigt, at du konsulterer egen læge og bliver rådgivet omkring sygdomme, vaccinationer og malaria for det specifikke område, du skal besøge. Nogle vacciner skal gives op til 2 uger før afrejse – så husk at lav en aftale i god tid. Du kan evt. på forhånd tjekke Statens Serum Instituts hjemmeside, hvor de vejleder, hvilke sygdomme, du kan forvente, at du skal vaccineres eller have tabletter mod.

Derudover anbefales det, at du beskytter dig med myggespray, især omkring skumringstid og om aftenen, hvor malariamyggen er aktiv. Derfor er det også en god idé altid at have lange bukser og en langærmet trøje på, når solen går ned.

Et sidste tip

Kom med åbent sind. Afrikanerne er søde og glade mennesker, men de gør tingene i deres helt eget tempo. Så forventer man, at alt foregår i det vante europæiske tempo, bliver man ret hurtigt skuffet …

SAFARI ORDBOG

Er det første gang, du skal på safari, vil du sandsynligvis støde på nogle ord, som du måske ikke har hørt før. Her er en liste med de mest typiske:

SAFARI – ordet stammer fra det afrikanske sprog Swahili og betyder ‘at rejse’. I dag forbinder vi især ordet med rejser i Afrika, hvor man enten kører i specialbyggede biler eller går ud i naturen for at opleve det vilde dyrelive.

GAME DRIVE – er det engelske ord for safari. Du vil ofte opleve, at “Game” bruges i sammenhæng med ordene “Drive”, “Walk” eller “Cruise”. Game Drive køres ofte om morgenen eller sidst på eftermiddagen, hvor dyrene er mest aktive.

NIGHT DRIVE – kaldes også for “Sunset Game Drive”. Her køres på safari efter mørkets frembrud, hvilket skaber en helt anden oplevelse end safari i dagslys. Der tændes en stor projektør på safari-jeepen, så man kan se dyrenes aktivitet i mørket. Er du heldig, vil du opleve nogle af de dyr, der er aktive om natten – fx løver og leoparder. Her kan læse om vores oplevelser fra en safari efter solnedgang.

BUSHWALK – safari til fods. Det kaldes også “Game Walk” eller “Walking Safari”. Det kan være forskelligt, hvad man kan se på en bushwalk, alt efter området, man besøger. Her vil guiden lære dig at afkode naturens signaler ved at dufte, lytte, spejde og iagttage omgivelserne som en rigtig stifinder. På de ture, hvor der findes rovdyr og de helt store dyr, ledsages man af en bevæbnet guide. Her kan du læse om vores bushwalk i Sydafrika.

THE BIG FIVE – betegnelsen skrives ofte “BIG5” og omfatter, hvad der i gamle dage blev opfattet som de fem farligste og sværeste dyr at nedlægge på savannen: elefant, løve, næsehorn, bøffel og leopard. I jagtsporten er listen i dag udvidet til “The Big Nine”, som udover de 5 store også indeholder flodhest, giraf, gepard og vildhund.

THE SMALL FIVE – er det humoristiske modsvar til “The Big Five”. Listen indeholder små dyr, der alle deler navn med de berømte store dyr: Løvemyre, leopardskildpadde, elefantspidsmus, næsehornsbille og bøffelvæver.

LODGE – er det samme som et hotel, bortset fra at det ligger i et safari-område.

SAFARI CAMP – er en samling af telte, der er slået op ude i naturen. Teltenes størrelse og indretning samt campens faciliteter kan variere, men som regel er teltene lavet af kraftigt kanvas og campen er udstyret med alle moderne fornødenheder.

BUSH – er et ord, der bliver brugt bredt om naturområder; savannen, vildnisset, sletterne etc.

NATIONALPARK – naturområder der underlagt staten og har til formål at beskytte landskabet, dyrene, planterne etc. Mennesker må ikke færdes frit her og udnyttelse af området, fx jagt eller landbrug, er forbudt.

GAME RESERVE – kaldes også vildtreservat på dansk. På samme måde som nationalparkerne har området til formål at beskytte naturen, men lokale stammer kan få dispensation til at leve og lade deres kvæg græsse her. Fx har Masaierne tilladelse til at være i Ngorongoro i Tanzania.

Anne sidder til venstre og vores sydafrikanske guide, Elsabe, sidder til højre

ANNES HISTORIE

Anne rejste for første gang fra Danmark til Sydafrika i 2004 for at lave frivilligt arbejde med vilde dyr – og forelskede sig hovedkulds i landet. Herefter rejste hun de næste par år frem og tilbage til Sydafrika, men også Namibia og Zimbabwe, hvor hun både rejste lidt rundt og arbejdede med rehabilitering af de vilde dyr:

“Jeg har bl.a. kysset et næsehorn på mulen, hjulpet med at bære en struds, håndfodret og vaccineret løver og geparder, er blevet jaget igennem bushen af en eland, muget ud efter elefanter, taget bad med en bavian og sovet under åben himmel med hyæne latter som godnat-sang. Det er alt sammen enestående oplevelser, som jeg aldrig vil glemme.”

I 2009 fik hun muligheden for at arbejde for et dansk rejsebureau – først som guide ved Kruger Nationalpark og derefter på en lodge i Kwazulu Natal, som er zuluernes historiske land. Men hun savnede dyrene og livet i bushen, hvorfor hun i 2010 søgte job i Kruger Nationalpark hos rejsebureauet Afrika-Safari, hvor hun forsat arbejder i dag.

Så tager du til Kruger Nationalpark i Sydafrika, kan du være heldig at møde Anne. I så fald må du hilse mange gange fra de to danskere, der havde en hemmelig drøm om, at dyrene kun poserede for fotografen på højre side af jeepen, hvor filmkameraet sad fastmonteret. Så ved hun, hvem du taler om, haha …

Lækre links

Wonderful Wild: Udspecificeret pakkeliste til safari
Virtual Wayfarer: Omfattende guide til valg af safari-rejse
LandLopers: 5 tips til safari

– – – –

Kunne du bruge guiden? Eller har du flere spørgsmål?
Skriv meget gerne i kommentarboksen herunder.

Indlægget Safari: 20 tips til pakkeliste, fotoudstyr og oplevelser blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

Guide: Tanzania eller Sydafrika?

Mette — Tue, 13 Dec 2016 13:04:21 +0000

Det kan være svært at vælge, hvor du skal tage hen, når du planlægger en rejse til Afrika. Vi har besøgt Tanzania og Sydafrika og sat de to lande op mod hinanden.

Nu, hvor året går på hæld, tænkte vi, at det var oplagt at skrive et blogindlæg baseret på det spørgsmål, som vi har fået allerflest gange i år: ”Skal jeg rejse til Tanzania eller Sydafrika – har I en favorit?”

Det intuitive svar er: JA, vi har en favorit – og den vender vi tilbage til. Det mere eftertænksomme svar er, at de to afrikanske lande er særegne på hver deres måde og byder på forskellige oplevelser. Vi elskede at besøge dem begge! Men skal du vælge ét af de to, så vil vores bedste råd være, at du vælger ud fra, hvilken type rejse du drømmer om.

Tanzania

Safari i Afrika

Drømmer du om at tage på en ægte safari i Afrika – ligesom dem du ser i naturprogrammerne på tv, hvor de afrikanske sletter strækker sig så langt øjet rækker, og hvor du føler dig som gæst i dyrenes rige (og ikke omvendt) – så skal du rejse til Tanzania. Her får du:

Afrikas natur
for fuld udblæsning!

Intet slår følelsen, når Serengetis flaskegrønne og champagnefarvede savanne folder sig ud for øjnene af dig og efterlader indtrykket af, at du nu har set ud til alle fire verdenshjørner. Eller når du kører ned i Ngorongoros åbne vulkankrater og kommer helt tæt på dyrene, som går rundt mellem hinanden, som var det en scene fra Edens Have. Eller når du første gang står ansigt til ansigt med en løve, befinder dig i snabelafstand fra en kolossal elefant eller møder store flokke af gnuer og zebraer, der græsser på sletterne.

→ Læs vores rejseartikel om safari i Tanzania

Serengeti

Ngorongoro

Tanzanias storslåede landskaber er rå – og det samme er vejene. Du bliver rystet godt igennem, når safari-jeepen bumler ud af de støvede grusveje, som skærer sig gennem uendelige naturscenarier langt, langt væk fra civilisationen. Ofte tilbagelægger du store afstande og overnatter på forskellige camps undervejs. Så planlægger du safari-rejsen, som en del af en familietur med mindre børn, eller foretrækker du en mindre strabadserende oplevelse, bør du vælge Sydafrika.

Sydafrikas største nationalpark Kruger er den bedste rejse for dig, som gerne vil have en smagsprøve på, hvad du kan opleve på en safari. Bushen er tæt og dyrene kan nemt gemme sig, men der er garanti for, at du vil møde masser af dyr, som du ellers kun kender fra zoologisk have. På en god dag kan du endda være heldig at se ”The Big Five” – og så kan du komme på safari både til fods og efter solen er gået i seng. Du kan bo på det samme hotel (ofte kaldet en ‘Lodge’) og køre ind i parken på både halvdags- eller heldagsudflugter. Parken er delvist asfalteret, og I kan gøre holdt ved camps med både caféer og toiletter.

→ Læs vores rejseartikel om safari i Sydafrika

Kort sagt: Tager du på safari for første gang, vil du blive imponeret over oplevelserne i Sydafrika. Har du været på safari før, eller forventer du en oplevelse, hvor landskaberne skal ligne dem, du ser på tv, så skal du til Tanzania.

Sydafrika

På eventyr i vandresko

Er du vild med at vandre, så byder begge lande på scenariske turer. Er du ude efter en vandretur med en fysisk udfordring, så kalder Kilimanjaros 5.895 meter høje top på dig. Tanzanias myteomspundne og sneklædte bjerg er verdens højeste, fritstående bjergmassiv, hvorfor udsigten er særligt spektakulær. Du behøver ikke være bjergbestiger, men turen kræver viljestyrke og kan være hård for dem, der bliver ramt af højdesyge.

Er du mere til bjergtagende oplevelser, der ikke indeholder overnatninger i telt og tynd luft, så har Sydafrika nogle af verdens smukkeste vandreture. I den nordøstlige del af landet finder du Drakensbjergene, der er Sydafrikas højeste og længste bjergkæde, og som med god grund er på UNESCO’s verdensarvliste. Højeste punkt er knap 3.500 meter og er beliggende i det lille kongerige Lesotho – den eneste stat i verden, hvis hele areal befinder sig i mere end 1.000 meter over vandet.

Ved Cape Town finder du det majestætiske Taffelbjerg, der med sin 1.086 meter høje og flade top er på listen over verdens syv naturvidundere. Rundt om bjerget finder du også bjergene Lion’s Head og 12 Apostles, og kører du ned af selve kaphalvøen finder du Cape Point, der ligger helt nede ved Sydafrikas spids. Alle byder på postkortsmukke vandreture, hvor der både er noget for familier og fitness-folk.

Drakensbjergene i Sydafrika

Cape Town / Billedet er lånt af “Stobers Tours”, Cape Town

Cape Point / Billedet er lånt af “Stobers Tours”, Cape Town

Smukke strande og oplevelser under vand

Er du en hund efter sandstrande, så har Tanzanias østkyst nogle smukke sandstrande, men Zanzibar er indbegrebet af et bounty-eventyr. Her finder du kridhvide sandstrande (hvor solbriller er et ‘must’, da det ellers føles, som om du bliver sneblind), og spørger du lokale dykkere, vil de fortælle, at øens azurblå vand byder på Østafrikas bedste snorkling og dykning.

→ Læs vores rejseguide til Zanzibar

Ved Cape Town finder du nogle af Sydafrikas mest berømte strande. Atlanterhavets bølger buldrer ind mod de store, brede strande, hvor du kan nyde solen i det varme strandsand. Her er vandet for koldt til at bade og strømmen for stærk til at snorkle, men omgivelserne er smukke. Er du adrenalin-junkie, kan du dykke med havets mest gruvækkende uhyre: hvidhajen.

Zanzibar

Foto udlånt af: One Ocean Divers på Zanzibar

Kulturelle oplevelser

Tanzania er et land under udvikling, men som europæer vil du stadig få fornemmelsen af at opleve et mere autentisk Afrika, når du besøger Tanzania fremfor Sydafrika. Besøger du den nordlige del af Tanzania, vil du også møde masaierne, der er verdensberømte for at være et stammefolk, der har bevaret deres traditionelle livsform. Som turist vil du dog ikke blive præsenteret for den ægte masai-livsstil, hvis du gør stop ved en af de åbne landsbyer, der byder folk indenfor (mod betaling). Men det vil være et interessant indblik i det primitive liv. Du behøver dog ikke besøge en landsby for at se det rødklædte folk. De er nemlig synligt tilstede overalt i denne del af landet, når de traver over sletterne med deres kvæg, samt ved hoteller, hvor de enten sælger kunsthåndværk eller arbejder som vagter.

→ Vi har skrevet en artikel om masaierne, der bliver bragt i Rejsemagasinet Vagabond december 2016

Sammenlignet med Tanzania er Sydafrika et mere civiliseret land, hvor du kan opleve moderne storbyer og international shopping. Sydafrika er et rigt land, men det er ikke uden sine problemer. Selvom Apartheid (på papiret) er blevet afløst af en demokratisk regering, så kan det forsat mærkes, at landet i dag er bygget på resterne af et racistisk samfundssystem, og afstanden mellem rig og fattig er blandt de højeste i verden. Med det sagt så har Sydafrika en blomstrende og farverig kultur og en tankevækkende historie, der er virkelig spændende at dykke ned i. Alt fra historier om det første folk, hottentotterne, europæernes kolonisering af landet – der ligger helt dernede, hvor Afrika ender – og ikke mindst Mandelas kamp mod et rædselsvækkende regime.

→ Læs vores rejseartikel om Sydafrika

Gastronomi

Vi oplevede ikke de store gastronomiske øjeblikke på vores safari i Tanzania, men vi fik fantastisk mad på vores strandhotel på Zanzibar. Til gengæld er du dog heller ikke interesseret i, at den største oplevelse skal være den kulinariske, når du er på safari – for i sidste ende vil du meget hellere bruge tiden langt ude på savannen, med en lidt tør madpakke, end at sidde på et hotel eller café og mæske dig i overdådig mad.

Er du en ægte foodie,
vil dit hjerte banke for Sydafrika!

Er du vild med at opleve et land gennem din tallerken, skal du unde dig selv en rejse til Sydafrika. Sjældent har vi fået så god mad og vidunderlige vine – og til en billig penge! Det frugtbare land er beriget med frodige plantager, som restauranterne nyder godt af. Og især Cape Town, der er omringet af smukke vingårde, er de seneste år blomstret op som en kulinarisk oase, hvor kokke blander afrikanske råvarer med internationale køkkener til bravour! Vi kunne snildt hænge ud i den smukke by i flere uger, kun med missionen om at spise og drikke vin.

Cape Town / Billedet er lånt af “Stobers Tours”, Cape Town

Vores favorit

Hånden på hjertet: Vi blev blæst bagover af TANZANIA! For os at se, så er det nemlig safari-turene og den afrikanske natur, der er det store trækplaster, når man rejser til Afrika. Og hvis du har det lige sådan, så vil vi til hver en tid anbefale, at du rejser til Tanzania. Sammenlignet med alle vores andre rejser rundt i verden, så er Tanzania stadig øverst på listen som:

én af de største oplevelser!

Derefter kommer Cape Town og kaphalvøen. Vi syntes, at byen lidt mindede om en blanding af Sydney og Rio de Janeiro – dog i en mindre og afrikansk version – hvor den smukke natur, spændende arkitektur og de mange smagfulde restauranter har bevirket, at vi i dag ofte drømmer om at rejse tilbage. Derudover nåede vi slet ikke at opleve nok af kaphalvøen, der med sine hyggelige kystbyer, rå klippekyster og flotte naturscenarier gjorde et stort indtryk. Derfor er den del af Afrika kommet på vores ønskeliste over kommende roadtrips.

> Begge rejser var arrangeret i samarbejde med Afrika-Safari.dk. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. <

– – – –

Planlægger du en rejse til Afrika?
Har du besøgt Tanzania og Sydafrika?

Indlægget Guide: Tanzania eller Sydafrika? blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

Artikel: Tæt på verdens vildeste dyreliv

Mette — Fri, 29 Jan 2016 07:54:26 +0000

Safari i Afrika er den slags rejse, der næsten helt intuitivt står højt på listen over drømmerejser. Med verdens højeste koncentration af vilde dyr og storslåede landskaber opført på UNESCO’s naturarvsliste er Tanzania med god grund et af de mest populære safarilande. Vi drog af sted med drømmen om at bytte naturprogrammerne på tv ud med den ægte vare og komme helt tæt på savannens fascinerende dyreliv.

[Artiklen har været bragt i Vagabonds Rejsemagasin]

Jambo, jambo! Den venlige hilsen på swahili kommer fra en afrikaner, som netop har parkeret en stor, grøn Toyota Landcruiser foran vores hotel i byen Moshi. Han vinker og går målrettet hen mod os. Tanzania står der med store blå bogstaver hen over brystet på hans hvide fodboldtrøje.

”You’re from Denmark? But you look chinese?”, spørger han undrende og rækker først mig hånden, dernæst min rejsepartner. ”My name is Zamo. I’m from Russia”, siger han – og flækker i et smittende grin, der afslører et stort mellemrum mellem hans fortænder. Først nu forstår vi, at han joker, og i løbet af de næste syv dage bliver vi fortrolige med hans lune humor. Zamo er guide og chauffør på vores safari gennem det nordlige Tanzania.

Med en Hehe bag rattet

Snart efter sidder vi i jeepen, der har et specialdesignet tag, som nemt kan løftes, så vi kan stille os op og få frit udsyn til naturen og dyrene. Dagens første bjergtagende udsigt er Kilimanjaro – Afrikas højeste bjerg, der med sine 5895 meter troner majestætisk på den flade højslette. Hvert år drister knap 50.000 mennesker sig til at klatre mod den ikoniske, sneklædte top. Men den vej skal vi ikke. Foran os venter et 200 kilometer langt road trip med kurs mod byen Karatu, der er udgangspunktet for morgendagens safari i Tarangire Nationalpark.

Kilometer for kilometer skifter sceneriet. Små landsbyer med butikker malet i stærke farver, reklameskilte og et mylder af mennesker afløses af bølgende bjerglandskaber og endeløse, flade sletter. Af og til dukker en rødklædt masai op, der vogter sit kvæg i den spredte bevoksning af græs, buske og akacietræer, som ligner grønne totter af vat. Over os hænger solen på en skyfri himmel og horisonten brænder ud i en dis af varmebølger og støv.

Tanzanias vidder er vildt betagende og helt enorme, hele 22 gange større end Danmark og hjem for flere end 125 forskellige stammer. Det var først, da landet blev frigjort fra det britiske koloniherredømme i 1961, at lederne formåede at samle nationen med et fælles sprog som katalysator til en fredelig sameksistens. I dag taler størstedelen af befolkningen swahili og identificerer sig selv som tanzaniere, før de nævner deres stammetilhørsforhold.

”He-he”, griner Zamo i staccato, da vi spørger hvilken stamme, han tilhører. Men det er ikke en kort latter – det er stammefolkets navn, som de fik for hundredvis af år siden, da de mødte nogle fremmede på savannen og udbrød: ”Hehe!”. For os lyder det, som om at de fandt mødet morsomt, men for Hehe’erne betyder det kort og godt: ”Wow!”.

Elefanter i snabelafstand

Næste morgen bliver vi hilst velkommen til Tarangire Nationalpark af et kæmpe baobabtræ, der står ved indgangen til parken. Trækronen ligner mest en børnetegning med sine krogede grene, og stammens omkreds er så stor, at det vil kræve 15-16 mennesker at nå rundt om den.

Tarangire er kendt for sine mange baobabtræer. Træets karakteristiske udseende og egenskab til at blive flere tusinde år, har gjort det til et af Afrikas mest sagnomspundne. Og det er ikke så lidt det store træ må lægge stamme til. Blandt andet siger en gammel overtro, at hvis du drikker frøene fra et baobabtræ, undgår du at blive spist en krokodille. Knap så heldig er du, hvis du plukker en blomst fra kronen, hvor du med garanti ender på løvens menu.

Måske er vi blevet bestrøet med tryllestøv fra baobabtræet, for i løbet af dagen oplever vi et sandt afrikansk eldorado af vilde dyr. Få meter fra bilen går brummende gnuer, store bøfler, små dikdik antiloper, karamelfarvede impalaer, langhalsede giraffer, stribede zebraer og ikke mindst parkens største og tonstunge attraktion: elefanten. Synet af dyrene, når de langsomt, vuggende og græssende bevæger sig gennem det grønne vildnis, er fortryllende.

Men det er ikke magi – det er Tarangire. Parken har fået sit navn efter floden, der bugter sig gennem det bakkede, varierede landskab og forsyner dyrene med vand året rundt, hvilket er årsagen til den imponerende koncentration af dyr. Floden er savannens svar på fluepapir og gør det overraskende nemt at spotte dyrene.

Mødet med Serengetis hersker

Høje på begejstring kører vi dagen efter længere mod vest. Ad rå og støvede grusveje, gennem Ngorongoros frodige højsletter, hvor masaierne bor i små lerklinede hytter, til Serengeti. Og det første syn af Afrikas mest berømte nationalpark skuffer ikke. Serengeti – der på masaiernes sprog betyder ’endeløse sletter’ og er to gange Sjællands størrelse – folder sig ud som et champagnefarvet tæppe. Udsigten strækker sig mod alle fire verdenshjørner og tager fuldstændig vejret fra os.

Pludselig slukker Zamo bilen. ”You see it?”, spørger han og peger i retning af … ingenting. Vi er omringet af tørt græs. Men det, vi troede var en ulden græstot, viser sig at være manken på en hanløve. Savannens største og stærkeste rovdyr. Den spankulerer langsomt i vores retning og lægger sig på en lille jordhøj to-tre meter fra bilen. De store hvide hjørnetænder er blotlagte i løvens let åbne mund, og jeg har det lidt som om, at de gule øjne kigger direkte på mig.

”Hakuna matata”, forsikrer Zamo, da jeg spørger, om vi bør hive taget ned – og usagt priser mig lykkelig over, at vi ikke har plukket en baobab-blomst. Men vi kan tage det helt roligt, så længe vi er i jeepen. Løven hverken ser eller lugter os som et bytte, beroliger han og fortæller så om en kvindes skæbne, da hun steg ud for at få et kuld løveunger til at posere for kameraet. Det var en dårlig idé.

Telttur på savannen

Dagen lang spejder vi spændt efter flere vilde dyr. ”They eat anything – just like the Chinese”, ler Zamo, da vi spotter en leopard, der ligger henslængt som en diva i et træ. Lidt efter er vi tæt på at køre en flok vildsvin ned, da de kommer ræsende ud af en busk, med halen i vejret som radiobiler. Og vi må pænt holde tilbage for to giraffer, som langsomt manøvrerer deres lange stylter ud til siden, så de kan drikke af et vandløb, der løber på tværs af grusvejen. Et sjældent syn, da giraffen får det meste af sin væske fra træernes blade.

Flodhestene lugter vi, før vi ser dem. De tøndeformede basser slumrer i en plumret sø fyldt med deres egen afføring. Den kradse odør marker deres territorium, fortæller Zamo – og tilføjer som fun fact, at selv om en flodhest kan veje op til tre ton, så er den let som en astronaut på månen, når den er under vand.

Da vi sidst på dagen ankommer til vores camp, mangler vi kun næsehornet på den udvidede liste over savannens superstjerner, som bliver kaldt The Big Nine. Solen har fået fyraften og stjernerne prikket hul i den klare nattehimmel, så en bevæbnet vagt viser os hen til vores telt. Vi sover trods alt midt på savannen, hvorfor det er muligt også at møde dyrene her. Andægtigt lyttende til naturen, lige uden for vores luksuriøse værelse af kanvas, falder vi dog hurtigt i søvn.

Ngorongoro: Dramatisk paradis

Ingen ord er store nok, da vi to dage senere står på kanten af Ngorongoro-krateret. For vores fødder åbenbarer sig et gigantisk hul, verdens største caldera, der opstod for 2-3 millioner år siden, da en vulkan sank sammen efter en enorm eksplosion. Krateret er over 19 km fra kant til kant og nede i det 260 km2 store hul lever over 20.000 savannedyr i en usædvanlig tæthed.

Det er som at ankomme til et forsvundet paradis, da vi kører ned ad de stejle kratervægge til den frodige, næsten pandekageflade bund. Side om side græsser alle dyrene – kun giraffen glimrer ved sit fravær, da der ingen træer er, som den kan spise, her i det sci-fi-agtige og åbne landskab.

Men selv i paradis bliver vi mindet om, at livet også er blodigt alvor. Zamo trykker pludselig på speederen, og vi drøner af sted. Længere fremme er en flok hyæner sat i løb, og vores guide har en fornemmelse af, hvad der på færde. Hyænerne griner hysterisk. Foran dem springer en ung gnu for livet, men de spinkle ben knækker sammen, da en hyæne bider sig fast. En støvsky rejser sig. Alle i bilen holder vejret. Jagten er forbi. Smurt ind i blod og med en triumferende latter flår hundene den lille krop fra hinanden. Og lyden af de skarpe tænder, der knaser knoglerne, overdøver vores larmende stilhed.

Kronen på værket

Stemningen i bilen ændres øjeblikkeligt, da vi får øje på to sorte næsehorn i horisonten. I 1970 var der 70.000 sorte næsehorn i Afrika. I dag er der under 500 tilbage i Østafrika, hvoraf lidt over 20 lever i Ngorongoro.

Med en næsten filmisk evne til at zoome ind på begivenhederne, manøvrer Zamo jeepen tættere på de sky giganter. Alt imens fortæller han som en effektfuld version af BBC’s legendariske David Attenborough, hvordan krateret fungerer som en naturlig og beskyttende indhegning. Den jordiske bowle gør det muligt for parkens rangers at vogte over det stærkt truede dyr.

Vi er nu under 100 meter fra de græssende næsehorn, da Zamo stopper bilen. Motorens brummen afløses af fuglekvidder. Det ene næsehorn kigger op. Det andet følger efter. ”Hurry”, beordrer Zamo lavmælt til os. De pansrede dyr begynder at gå. Og for et splitsekund føler vi os som ægte storvildtjægere, da vi stikker hovedet ud ad vores skjul, op gennem det åbne tag. Sigter mod byttet. Og løsner en regn af skud med kameraet. Oplevelsen er berusende. Vi har nedlagt The Big Nine.

Da vi den sidste og syvende dag tager vemodigt afsked med Zamo ved indgangen til Kilimanjaro Airport, leder vi forgæves efter en fjernbetjening, en replay-knap. Vi er slet ikke klar til at rejse hjem. Tanzania er gået i vores blod.

Heldigvis venter et nyt eventyr forude, nemlig seks dage på Zanzibar. Og allerede ved indflyvningen står det klart, hvorfor øen kaldes Tanzanias juvel. Fra vinduet kan vi se, hvordan kridhvide sandstrande omkranser den frodige ø som en lysende glorie i det turkisblå vand. Selv højtflyvende superlativer rækker ikke her. I stedet vil jeg ty til Zamos stammesporg og imponeret udbryde: Hehe!

> Rejsen til Tanzania var arrangeret af Afrika-Safari. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. Rejsebureauet har ikke haft indflydelse på indholdet <

Indlægget Artikel: Tæt på verdens vildeste dyreliv blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

Film: Safari i Tanzania og badeferie på Zanzibar

Mette — Sun, 01 Mar 2015 11:43:33 +0000

Ta’ med på vores rejse til Tanzania og Zanzibar i denne lille film. Fra safari på Serengetis endeløse sletter, hvor vi mødte savannens superstjerner, til badeferie på den eksotiske bounty-ø Zanzibar.

[Reklame] Filmen er lavet for Afrika-safari.dk

Vi drog på vores allerførste safari i februar 2015. Turen gik til Tanzania, hvor vi blev blæst bagover af naturens skønhed, men især også hvor tæt på dyrene vi kunne komme. Rejsen blev afrundet med en badeferie på Zanzibar … Åh, mit rejsehjerte, hvad vil du mere?!

Rejsen var arrangeret i samarbejde med Afrika-safari, og i den forbindelse filmede og producerede Martin denne film for dem. Skru op for lyden og læn dig tilbage – det her er sofa-safari, når det er allerbedst. Og vil du have hele historien, kan du læse vores rejseartikel om vores safari i Tanzania. Bon voyage!

Indlægget Film: Safari i Tanzania og badeferie på Zanzibar blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

Rejseblog: The Big Five – også kaldet savannens superstjerner

Mette — Sat, 28 Feb 2015 11:51:18 +0000

Da vi rejste til Tanzania, havde vi en lille, men alligevel ret stor ting med: Håbet! For vi håbede, at vi ville komme til at se The Big Five. Et udtryk på safari-lingo, der stammer fra den tid, hvor storvildtjægere anså det som prestigefyldt at skyde de fem farligste dyr på savannen: Løven, leoparden, elefanten, bøflen og det sorte næsehorn.

Hvad vi ikke vidste var, at der faktisk også findes en udvidet liste, nemlig The Big Nine. Her er flodhesten, giraffen, geparden og vildhunden (nogle steder nævnt som hyænen) tilføjet. Denne liste over de mest imponerende jagttrofæer blev uden tvivl lavet af de skydegale, som ønskede at gøre udfordringen større.

Det betød at vores lille, men alligevel ret store håb fik hvad, du kan kalde præstationsangst, da vi med forventningsfulde skridt trådte ind på savannens scene. Men en efter en dukkede dyrene op og på den næstsidste dag kunne vi sætte et flueben ved alle savannens ni største superstjerner! Vil du have hele historien, kan du læse rejseartiklen om vores safari i Tanzania.

> Rejsen til Tanzania var arrangeret af Afrika-Safari.dk. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. <

Indlægget Rejseblog: The Big Five – også kaldet savannens superstjerner blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

Rejseblog: På safari gennem masaiernes grønne land

Mette — Mon, 16 Feb 2015 12:27:46 +0000

Vi er på vej gennem Ngorongoro Conservation Area, der er en del af masaiernes oprindelige land. Det ædle stammefolk er at se overalt på de vidstrakte højsletter, hvor de lever sammen med deres kvæg, som de har gjort i århundreder.

[Reklame] Rejsen var arrangeret af Afrika-Safari.dk

Det er endnu tidligt på dagen, da vi kører fra udsigtspunktet ved Ngorongoro-krateret og videre mod Serengeti National Park. Ud ad rå og støvede grusveje, gennem bakkede højsletter og forbi klynger af lave hytter, der ligner små jordbrune paddehatte. Af og til dukker en rødklædt masai op med sin flok af kvæg og geder, der græsser i de grønne dalstrækninger.

Modsat fx nationalparkerne Serengeti og Tarangire skiller Ngorongoro Conservation Area sig ud ved at være et fredet naturområde, hvor mennesker har fået lov til at bo og færdes. Men masaierne er de eneste, der har fået denne særtilladelse.

”Man and animal are enemys”, begynder vores safariguide, Zamo, at forklare, da vi spørger, hvorfor det så lige er masaierne ud af Tanzanias over 125 stammer, der må kalde Ngorongoro for deres baghave? Vi har så små vænnet os til, at Zamo aldrig kommer med korte svar. Han er oprigtigt interesseret i, at vi skal vide, hvordan tingene hænger sammen – og tingene begynder altså hos Zamo ganske ofte et helt andet sted. Han er et levende eksempel på skrivestilen ‘stream of consciousness’.

Han nærmer sig pointen, da han fortsætter: Alle andre stammer er afhængige af landbrug, og når de vilde dyr spiser deres afgrøder, bliver de fjender. Mennesket dræber dyret. Det forholder sig anderledes med masaierne, der hverken lever af landbrug eller jagt, men udelukkende lever af deres kvæg, som de følger i den konstante søgen efter græs og vand. Som den eneste stamme lever masaierne altså i en form for harmoni med de vilde dyr.

”But …”, tilføjer Zamo. Ordet bliver efterfulgt af en kunstpause, der er ethvert filmplot værdigt. Med et lille smil på læben fortæller han, at nok lever masaierne i det fredet naturreservat, men de er under myndighedernes strikse opsyn. For det traditionsbevidste stammefolk har nemlig gamle ritualer, der af og til kræver, at de dræber savannens dyr. Bl.a. skal en mand, der gerne vil gifte sig med en kvinde, dræbe en løve og bringe dens testikler til kvindens familie. Dermed beviser han, at han er en rigtig kriger og god nok til kvinden.

Hmm … Jeg ved ikke, om min familie var blevet synderligt begejstret, hvis Martin var kommet anstigende med løvens mandighed i sine hænder, dengang han friede til mig.

> Rejsen til Tanzania var arrangeret afAfrika-Safari.dk. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. <

Indlægget Rejseblog: På safari gennem masaiernes grønne land blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

Rejseblog: På kanten af vulkankrateret i Ngorongoro

Mette — Sun, 15 Feb 2015 12:03:56 +0000

Det er umuligt at sætte ord på, hvad der er den største oplevelse ved en safari i Tanzania. Men én ting er sikkert: Ngorongoro er noget helt specielt!

[Reklame] Rejsen var arrangeret af Afrika-Safari.dk

I will visit Denmark someday. If God wishes. Sådan sagde køkkendrengen, mens vi pegede på de ting, vi gerne ville have med i vores madpakke: et kogt æg, et tørstegt kyllingelår, en daggammel tebolle, tre skiver vandmelon, en pose saltede jordnødder og en pakke chokoladekiks.

(På en safari er den største oplevelse ikke den kulinariske – men i sidste ende vil vi også meget hellere bruge tiden langt ude på savannen med en lidt tør madpakke end at mæske os i den overdådige buffet på hotellet.)

Køkkendrengen havde netop spurgt, hvor vi kom fra? Og hans respons på vores svar gav os uundgåeligt dårlig samvittighed og følelsen af magtesløshed. Ikke desto mindre syntes vi, at Gud måske var en lige lovlig tung stregspiller at bringe på banen. Og endda så tidligt om morgenen.

Alligevel havde vi efterhånden så småt vænnet os til tilstedeværelsen af den høje herre i Tanzania. For vores safariguide Zamo nævner Ham og Hans vilje hver eneste morgen, når vi taler om, hvilke dyr, vi kan forvente at se denne dag. ”If God wishes”, vel at mærke.

Hvad Zamo ikke havde fortalt os var, at Gud i allerhøjeste grad ville være tilstede, da vi senere på dagen stoppede ved et udsigtspunkt efter en halv times kørsel op ad en stejl grusvej i det frodige naturområde Ngorongoro Conservation Area. Sådan føltes det i hvert fald, da vi steg ud ad bilen og blev mødt af et himmelhøjt panorama, der slår alt, hvad vi nogensinde har set.

For når du står på kanten af Ngorongoro-krateret, er ingen ord store nok. For dine fødder åbenbarer sig et gigantisk hul, verdens største caldera, der opstod for 2-3 millioner år siden, da en vulkan sank sammen efter en enorm eksplosion. Krateret er over 19 km fra kant til kant og nede i det 260 km2 store hul lever over 20.000 savannedyr i en usædvanlig tæthed. Det er et fuldkommen surrealistisk sted …

> Rejsen til Tanzania var arrangeret af Afrika-Safari.dk. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. <

Indlægget Rejseblog: På kanten af vulkankrateret i Ngorongoro blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

Rejseblog: Børnehjemmet ved Karatu

Mette — Sat, 14 Feb 2015 11:20:28 +0000

”Jambo, jambo, jambo”. Den afrikanske hilsen kommer fra et kor af glade børnestemmer. Vi er på besøg på det lille børnehjem Shalom Orphanage, der ligger i dalen mellem byen Karatu og vores hotel, Highview. Her bor 65 børn i alderen mellem tre måneder og 18 år.

[Reklame] Rejsen var arrangeret af Afrika-Safari.dk

Det er sidst på eftermiddagen og børnene er enten lige kommet fra skole eller har været passet hjemme. De mindste er alt andet end generte, så inden vi får set os om, har Martin en yngre dreng om benet og jeg en siddende på skødet. Han fingerer nysgerrigt med mit kamera, så jeg viser ham, hvor udløserknappen sidder og hjælper med at pege kameraet i retning af hans ven.

Klik.

Vi kigger på billedskærmen og synet udløser en forsigtig fnisen. Vi har kun fået halvdelen af vennens ansigt med. Vi tager et nyt billede, hvorefter den forsigtige fnisen bliver til grin. Snart er vi i gang med en selfie-serie til stor morskab hos børnene. Og i det øjeblik er det svært at se, at de alle har været udsat for svigt, vold og misbrug, inden de kom til børnehjemmet.

En af pigerne var blevet ført ud i skoven af sin far, bundet til et træ og efterladt i syv dage uden mad og drikke, indtil nogen fandt hende ved et tilfælde. En af drengene var af sin sindsforvirrede mor blevet levende begravet, kun med hovedet over jorden og var nær død af lungebetændelse på hospitalet. Og så var der de tre søskende, der var blevet efterladt af deres mor hos deres sindssyge far, som voldtog, slog og mishandlede dem i flere år, før nogen greb ind.

Børnehjemmet er stiftet af Mama Warra, og historien om dets tilblivelse trækker tråde helt tilbage til hun var en lille pige og frem til i dag, hvor hun er en ældre dame. Det er en historie, der har alle de bedste elementer til et hjertegribende Hollywood-drama – kærlighed og tab, jalousi og korruption, kampen mod systemet og ondsindede rygter, og frem for alt: troen på en bedre verden.

Den historie vil jeg ikke fortælle her. Den fortjener at blive fortalt af de ansatte på børnehjemmet eller af Mama Warra selv. Så kommer du forbi Karatu, vil vi på det varmeste anbefale at aflægge børnehjemmet et besøg. Hvis du gør – så kan du gøre en god gerning ved at tage noget med, som kan bidrage til børnehjemmets arbejde og børnenes velfærd. Vi spurgte vores guide, Zamo, hvad han mente, der ville være bedst. Han anbefalede, at vi købte en stor sæk ris – men jeg ved, at de også gerne tager imod tøj og ting, som vil vække stor glæde hos børnene.

Jeg ville ønske, at der fandtes flere som Mama Warra – for så ville verden være et bedre sted. Jeg ved, at det er en slidt frase at fyre af i en sådan sammenhæng med et emne, der rummer meget større alvor og mange flere facetter end jeg giver udtryk for her. Men det gør den ikke mindre sand.

> Rejsen til Tanzania var arrangeret af Afrika-Safari.dk. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. <

Indlægget Rejseblog: Børnehjemmet ved Karatu blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

Rejseblog: Elefanterne kom marcherende

Mette — Fri, 13 Feb 2015 13:47:35 +0000

Synet af de kæmpestore elefanter, når de langsomt, vuggende og græssende bevæger sig gennem det grønne vildnis, er fortryllende. Så længe vi ikke kommer for tæt på gamle, gnavne hanelefanter …

[Reklame] Rejsen var arrangeret af Afrika-Safari.

Lad os for god ordens skyld slå det fast med det samme: På intet tidspunkt under vores safari i Tanzania har vi været bange eller følt os udsatte. Men – hvis vi skal nævne én ting, der kan give os gelé i knæerne og koldsved på panden i den afrikanske varme, så er det at være omringet af en stor flok tonstunge elefanter. Især når de står i snabellængde afstand.

”Zamo, do we need to feel worried?”, spørger vi vores safari-guide. Spørgsmålet er ledende. Vi fisker efter et beroligende svar. Vi er kørt ned ad en smal, ujævn og lettere tilgroet grusvej i Tarangire Nationalpark, som ender ved et stort mudderhul. Og mens vi har betragtet en flok elefanter pladre rundt i søllet er flere flokke kommet til. Rundt regnet er vi omringet af 30-40 elefanter.

Til højre går en gruppe og græsser i et tæt krat af buske og baobabtræer. Grenene knækker som tændstikker, når de kæmpemæssige dyr maser sig længere ind. Til venstre står et par urolige hanelefanter. To af dem skubber utilfreds rundt med hinanden – stødtænder mod stødtænder, snabel rundt om snabel og dybe knurrende lyde. En tredje skubber magtdemonstrerende til et træ og en helt syvende trutter højt og svinger ud efter de andre. Og lige foran os står den største af dem alle. Lidt over seks ton spærrer vores vej tilbage.

Dåseskjul på savannen

”Noooo … Hakuna Matata”, svarer Zamo. Men vi kan ikke helt afkode, hvorvidt han egentlig synes, at vi bare kan tage det helt roligt. Vores respons er en larmende stilhed. Det fanger han hurtigt og fortsætter med at forklare: Dyrene ved ikke, at vi befinder os lige ved siden af dem. Så længe vi bliver inde i bilen, kan de hverken se eller lugte os. De tror, at vi er en del af det dér mærkelige metaldyr, som i deres lange snabler hørmer af benzin.

Hans forklaring har som sådan den ønskede effekt på os, så vi stiller os igen op i bilen og kigger ud på de enorme dyr gennem det åbne tag, mens vi venter på, at vejstopper-elefanten flytter sig. Zamo tilføjer: ”But if you leave the car, they will go crazy”. Og så er det, at mine knæ helt automatisk går i forsvarsposition og sørger for, at min numse rammer sædet med en hastighed, der slår tyngdekraften. For selv om ruden intet vil kunne stille op mod en elefant, så føles det alligevel mere trygt at have alle sine lemmer bag en eller anden form for materiale.

Strategi offroad

Nix! Efter 10 minutters venten gør vejstopperen forsat ingen mine til at flytte sig. Overhovedet. Så Zamo tænder bilen, kører lidt frem og bakker lidt tilbage. Lidt frem, lidt tilbage. Og sådan vugger vi i et par minutter. Elefanten er komplet ligeglad. Faktisk synes den, at vi er lidt irriterende, så den kommer med et par dybe maveknurrende lyde. Zamo slukker bilen.

Normalt plejer jeg at reagere med en højlydt latter. Det er sådan en lettere absurd reaktion jeg har, når jeg befinder mig i pressede situationer. Men i denne her sammenhæng er jeg stille. Meget stille. Og Martin lader som om, at han er meget koncentreret omkring en fotoseance.

Zamo mumler noget, vi ikke kan forstå. Han tænder motoren, drejer rattet skarpt til højre og presser langsomt bilen til at klatre over store og hårde jordknolde, gennem det høje græs og uden om elefanten. Bilens skrog vrider og klager sig, men snart er vi bumlende tilbage på vejen. Væk fra elefanterne. Og i det øjeblik tror jeg faktisk, at vi begge elsker Zamo.

Vil du have hele historien, kan du læse rejseartiklen om vores safari i Tanzania.

> Rejsen til Tanzania var arrangeret af Afrika-Safari.dk. Tekst, billeder og holdninger er udelukkende vores egne. <

Indlægget Rejseblog: Elefanterne kom marcherende blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

TANZANIA Arkiv - Mette & Martin Rejser

Artikel: Masaierne er savannens superstjerner

På besøg i masai-land

Kongen af kvæg

Et liv som turistattraktion

Hop a la Masai

Kvinder og køer

Naturens folk i klemme

Fortid og fremtid

Kustode i eget museum

Har du mødt masaierne? Eller et stammefolk, der har gjort indtryk på dig?

Safari: 20 tips til pakkeliste, fotoudstyr og oplevelser

Hvad bør du pakke til en safari? Vi har interviewet en erfaren safariguide, der kommer med 20 gode tips til, hvordan du bedst forbereder dig til rejsen, og hvad du kan forvente at opleve på den afrikanske savanne.

PAKKELISTE

Bør jeg købe en ‘safari-habit’?

Hvad skal jeg pakke?

Hvilket fodtøj er bedst?

Er kikkert nødvendig?

Skal jeg have en solhat på?

FOTOUDSTYR

Hvad er det bedste kamera til en safari?

Kan jeg bruge min iPhone?

Bliver dyrene bange, når jeg tager billeder?

OPLEVELSER PÅ SAFARI

Hvad er sandsynligheden for at se “The Big Five”?

Hvordan finder guiderne dyrene?

Hvor tæt på dyrene kan jeg komme?

Vil det være muligt at se et ‘kill’?

Hvordan er en safari-jeep indrettet?

Hvad er din største oplevelse?

SIKKERHED

Er det farligt at være på safari?

Hvad er vigtigt at vide?

GODT AT VIDE

Drikkepenge

Malaria og vaccinationer

Et sidste tip

SAFARI ORDBOG

ANNES HISTORIE

Lækre links

– – – –

Kunne du bruge guiden? Eller har du flere spørgsmål? Skriv meget gerne i kommentarboksen herunder.

Guide: Tanzania eller Sydafrika?

Det kan være svært at vælge, hvor du skal tage hen, når du planlægger en rejse til Afrika. Vi har besøgt Tanzania og Sydafrika og sat de to lande op mod hinanden.

Safari i Afrika

→ Læs vores rejseartikel om safari i Tanzania

→ Læs vores rejseartikel om safari i Sydafrika

På eventyr i vandresko

Smukke strande og oplevelser under vand

→ Læs vores rejseguide til Zanzibar

Kulturelle oplevelser

→ Vi har skrevet en artikel om masaierne, der bliver bragt i Rejsemagasinet Vagabond december 2016

→ Læs vores rejseartikel om Sydafrika

Gastronomi

Vores favorit

Planlægger du en rejse til Afrika? Har du besøgt Tanzania og Sydafrika?

Artikel: Tæt på verdens vildeste dyreliv

Med en Hehe bag rattet

Elefanter i snabelafstand

Mødet med Serengetis hersker

Telttur på savannen

Ngorongoro: Dramatisk paradis

Kronen på værket

Film: Safari i Tanzania og badeferie på Zanzibar

Ta’ med på vores rejse til Tanzania og Zanzibar i denne lille film. Fra safari på Serengetis endeløse sletter, hvor vi mødte savannens superstjerner, til badeferie på den eksotiske bounty-ø Zanzibar.

Rejseblog: The Big Five – også kaldet savannens superstjerner

Rejseblog: På safari gennem masaiernes grønne land

Vi er på vej gennem Ngorongoro Conservation Area, der er en del af masaiernes oprindelige land. Det ædle stammefolk er at se overalt på de vidstrakte højsletter, hvor de lever sammen med deres kvæg, som de har gjort i århundreder.

Rejseblog: På kanten af vulkankrateret i Ngorongoro

Det er umuligt at sætte ord på, hvad der er den største oplevelse ved en safari i Tanzania. Men én ting er sikkert: Ngorongoro er noget helt specielt!

Rejseblog: Børnehjemmet ved Karatu

”Jambo, jambo, jambo”. Den afrikanske hilsen kommer fra et kor af glade børnestemmer. Vi er på besøg på det lille børnehjem Shalom Orphanage, der ligger i dalen mellem byen Karatu og vores hotel, Highview. Her bor 65 børn i alderen mellem tre måneder og 18 år.

Rejseblog: Elefanterne kom marcherende

Synet af de kæmpestore elefanter, når de langsomt, vuggende og græssende bevæger sig gennem det grønne vildnis, er fortryllende. Så længe vi ikke kommer for tæt på gamle, gnavne hanelefanter …

Dåseskjul på savannen

Strategi offroad

Har du mødt masaierne?
Eller et stammefolk, der har gjort indtryk på dig?

Kunne du bruge guiden? Eller har du flere spørgsmål?
Skriv meget gerne i kommentarboksen herunder.

Planlægger du en rejse til Afrika?
Har du besøgt Tanzania og Sydafrika?