Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 203 Deprecated: Required parameter $width follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $height follows optional parameter $attach_id in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/helpers/helpers.php on line 366 Deprecated: Required parameter $atts follows optional parameter $output in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_wp_booster_functions.php on line 1732 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php:203) in /customers/a/7/e/metteogmartinrejser.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8 Badeferie Arkiv - Mette & Martin Rejser https://metteogmartinrejser.dk Rejseblog & Guides Sun, 27 Mar 2022 13:13:22 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.9.9 Film: Safari i Kenya og badeferie ved Mombasa https://metteogmartinrejser.dk/film-safari-kenya-badeferie-mombasa/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=film-safari-kenya-badeferie-mombasa https://metteogmartinrejser.dk/film-safari-kenya-badeferie-mombasa/#respond Thu, 03 Aug 2017 14:51:06 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=8809 Fra hjertebankende nærkontakt med det vilde dyreliv på savannen til eksotisk afslapning under kokospalmer ved Det Indiske Ocean. Kenya gav os uforglemmelige minder for livet. Ta’ med på vores rejse i denne lille film. [Reklame] Filmen er lavet for Afrika-Safari.dk Alt i Afrika bider, men safari-insektet er det værste af alle … Ordene tilhører den berømte […]

Indlægget Film: Safari i Kenya og badeferie ved Mombasa blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Fra hjertebankende nærkontakt med det vilde dyreliv på savannen til eksotisk afslapning under kokospalmer ved Det Indiske Ocean. Kenya gav os uforglemmelige minder for livet. Ta’ med på vores rejse i denne lille film.

[Reklame] Filmen er lavet for Afrika-Safari.dk

Alt i Afrika bider, men safari-insektet er det værste af alle … Ordene tilhører den berømte britiske rejsejournalist Brian Jackman, der har været på flere end 100 safarirejser. Det er meget muligt, at vi blevet bidt af det samme insekt. For lige siden vores første safari i Afrika har jordens næststørste kontinent givet os konstant rejsekløe.

Safari i Kenya

I juli 2017 fik den kradsende fornemmelse en pause, da vi for tredje gang satte kurs mod Afrika. Denne gang gik turen til Kenya, en klassiker indenfor safarirejser – og med god grund. Landet deler rundhåndet ud af storslåede naturoplevelser. Her kan du komme helt tæt på The Big Five og se den store migration på første række. Fra juli til oktober vandrer op mod 1,2 millioner gnuer gennem Kenya på deres søgen efter friske græsgange.

Vi var så heldige at opleve det spektakulære syn, da gnuerne i selskab med flere hundretusinde zebraer krydsede Marafloden, hvor krokodillerne lå på lur og slikkede sig om munden ved synet af årets festmåltid. Derudover bød Kenya på mange flere vilde oplevelser. Vi så blandt andet geparder jage, en leopard flænse en dik-dik antilope, hanløver kæmpe med voldsom kraft, og en løvemor dele dagens bytte med sine tre små unger.

Badeferie i Mombasa

Efter en uges hjertebankende oplevelser på savannen fløj vi ud til kysten for at få pulsen ned. Her nød vi at slappe af under kokospalmerne på en strand nord for Mombasa – en historisk havneby ved Det Indiske Ocean, hvor man kan opleve swahilikulturen helt tæt på. Her gik vi på eventyr på de lokale markeder – der bugnede af eksotiske frugter, stærke krydderier og frisklavet kaffe – og besøgte håndværkerne, der efter ældgamle traditioner snittede de fineste kunstværker i træ.

Alt i Afrika bider,
men safari-insektet
er det værste af alle …

Heldigvis findes der ingen rejsevaccinationer mod længslen efter at opleve mere af Afrika. For Tanzania, Zanzibar, Sydafrika og nu også Kenya har givet os mange uforglemmelige minder for livet. Nu er spørgsmålet blot, hvilket afrikansk land vi skal besøge næste gang?

– – – –

Har du været i Afrika?
Hvilket land i verden giver dig rejsekløe?

Indlægget Film: Safari i Kenya og badeferie ved Mombasa blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/film-safari-kenya-badeferie-mombasa/feed/ 0
Rejseblog: Vietnams ukendte tropeparadis Con Dao https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-vietnams-ukendte-tropeparadis-con-dao/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseblog-vietnams-ukendte-tropeparadis-con-dao https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-vietnams-ukendte-tropeparadis-con-dao/#comments Sat, 24 Dec 2016 08:00:54 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=5864 Med en blodig fortid som straffekoloni har de afsondret Con Dao-øer været et ukendt kapitel for rejsende i Vietnam. I dag spiller jungletrommerne en anden sang, der fortæller om et ægte naturparadis med postkortsmukke strande. Men for os bød rejsen på en blandet fornøjelse. Selv om motorerne på propelflyet larmer højlydt i kabinen, kan de […]

Indlægget Rejseblog: Vietnams ukendte tropeparadis Con Dao blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Med en blodig fortid som straffekoloni har de afsondret Con Dao-øer været et ukendt kapitel for rejsende i Vietnam. I dag spiller jungletrommerne en anden sang, der fortæller om et ægte naturparadis med postkortsmukke strande. Men for os bød rejsen på en blandet fornøjelse.

Selv om motorerne på propelflyet larmer højlydt i kabinen, kan de knap nok overdøve min brummende mave. Jeg er hungrende efter et eksotisk eventyr – som en bjørn, der netop er vågnet af sit vinterhi og er sulten efter honning. Bag mig ligger et døgns flyrejse fra det december-grå Danmark og forude venter fem dage på Con Dao. Jøsses, hvor jeg glæder mig til at mærke solens stråler og bore mine tæer ned i det varme sand! (Men ak ja, hvis jeg dog bare havde vidst bedre … )

Con Son_Lufthavn

Rejsen til Con Dao

Con Dao består af i alt 16 små øer, der ligger omkring 230 kilometer og 45 minutter med fly fra Ho Chi Minh City. Her havde Martin og jeg en kort mellemlanding på tre timer, inden vi tog hul på denne sidste del af rejsen med propelfly til Con Son – den største af Con Daos øer.

Havde vi besøgt den vietnamesiske øgruppe for lidt over 10 år siden, var eneste forbindelse til fastlandet en helikopter, der fløj tre gange om ugen og primært var forbeholdt hærens personale. Alternativt kunne vi have valgt at tilbringe 12 timer ombord på en båd, men alene historierne om bølgerne gjorde mig slemt søsyg på forhånd.

I stedet valgte vi at betale lidt over 1.300 kroner per person for at flyve til Con Dao. En høj pris for en returbillet, især hvis du sammenligner med resten af landets indenrigsflyvninger. Men vi havde allerede taget beslutningen flere måneder forinden: Vi skulle til Con Dao, koste hvad det ville!

Con Dao

Fængslende skønhed

Hjemme i Danmark havde Google nemlig fyret op under vores rejsehungrende sjæle med fortjættende billeder af et fredsfyldt tropeparadis – med bølgende grønne bjerglandskaber, turkisblåt hav og smukke sandstrande, der kun var få nuancer fra at have samme kridhvide farve som vores vinterblege lemmer.

Internationale rejsemedier havde også lovprist den sydvietnamesiske øgruppe og placeret den på diverse Top 10-lister over Asiens mest fantastiske og uopdagede steder. ”From Hell to Heaven on Earth”, skrev Huffington Post med et vink til Con Daos forfærdelige fortid som Vietnams svar på Alcatraz. For netop kombinationen af den afsides beliggenhed og tidligere anvendelse som fængsels-ø har medvirket til, at naturen stadig fremstår næsten uberørt i dag.

Det samme gælder også havet, der omkranser øerne og er fredet som Nationalpark. Her skulle man ifølge rygtet kunne finde Vietnams fineste koralrev og møde massevis af tropefisk, havskildpadder, djævlerokker, definer og ikke mindst dygonger – en særlig og efterhånden sjælden art i søko-familien.

Con Son_strand

Et ukendt ø-paradis

Måske har vi ikke været de hurtigste kuttere på havnen. Men for os var det spritny viden, at Vietnam havde en øgruppe, der kunne konkurrere med nogle af verdens smukkeste. Og skal jeg være helt ærlig omkring vores uvidenhed om landet – så vidste vi faktisk slet ikke, at Vietnam havde nogen øer (doh!)

Jeg ved ikke hvorfor, men vi har altid tænkt Vietnam som en destination, hvor det snarere var naturen inde i landet, der sparkede numse, end strandene langs kysten. Så har du tidligere læst med på vores rejseblog, har du sandsynligvis også en fornemmelse af, hvorfor vi endnu ikke har været i Vietnam: Vi drages nemlig tit og ofte af destinationer, som byder på farverige oplevelser under vand. Men med Con Dao i sigte var der pludselig endnu en grund til, at Vietnam lå højt placeret på vores ønskeliste.

Con Son_by

Taget til fange af tyfon

Fra 1862 og helt frem til 1975 var Con Dao-øerne ellers det sidste, man ønskede at se. Her lå nogle af Vietnams værste fængsler, hvor 20.000 mennesker menes at have mistet livet som følge af enten tortur eller henrettelse. I dag står fængslerne, cellerne og de umenneskelige tigerbure, tilbage som et vidnesbyrd på et mørkt kapitel i landets historie.

For vores vedkommende havde mørket helt fysisk lagt sig over øerne, da vi endelig ankom til hovedøen Con Son. Ulmende, sorte skyer rullede ind over kysten, kraftige vindstød fik palmebladene til at piske rundt og med jævne mellemrum pissede det ned, som det kun kan pisse i Asien! I tre dage opførte vejret sig som en humørsyg teenager, og imens kunne vi blot sidde og se til, at vores drømme, om at tage på opdagelse i et naturparadis, blev blæst af helvede til …

”It is leftovers from a typhoon”, fortalte en lokal fyr, som forklaring på det usædvanlige vejr. Argh! Vi kunne vist lige så godt overgive os – droppe alt der hed strand, vand og trekking i junglen – og rykke direkte i fængsel. Bogstaveligt talt. For af respekt til de døde og de efterladte familier har myndighederne nemlig åbnet fængslerne for offentligheden og bygget et tilhørende museum, der fortæller hele øens historie.

Det var både grufuldt, tankevækkende og interessant at opleve et sted, der i allerhøjeste grad har været skueplads for nogle af Vietnams mest voldsomme begivenheder. Først de franske kolonisters tyranni og derefter Vietnamkrigen, hvor amerikanerne fængslede og torturede Viet Cong’er på øen. Og mod alle vores forventninger blev det i sidste ende oplevelserne her, der gjorde størst indtryk på Con Son – og ikke strandene …

Trai Phu Hai_fængsel Con DaoCon Son_fængselCon Son_fængsel Con Dao_fængselCon Dao_tigerburCon Son_fængsel Con Dao_fængsel

Sandfluernes herre

Da miraklet endelig skete og solen brød gennem skyerne, kastede vi os i kødet på den smukke og fredsfyldte strand, som vi havde sendt savlende blikke fra vores terrasse på hotellet. Men det skulle vise sig at være stranden, der gik i kødet på os.

”Av, for satan!?!” Jeg gloede mystificeret på mine fødder, der (endelig!) var boret ned i det bløde, gyldne strandsand. Noget bed, og det bed hårdt – men jeg kunne ingenting se. Martin sad også og klaskede løs på sine ankler og ben, som en tosset mand, der så syner. Vi fattede heldigvis ret hurtigt mistanke, da vi på forhånd havde læst om andre rejsendes uheldige møde med naturens mest åndsvange opfindelse: sandfluen!

Con Son_strand

Sandfluen er en lille-bitte myggelignende flue, der bider og efterlader et rødt stik, der klør fuldkommen sindssygt! Det føles lidt, som om 364 myg har haft familiefest og stukket dig præcis dét samme sted. Som sagt, det klør fuldkommen sindssygt – og det klør i flere uger.

Con Dao er åbenbart hårdt plaget af sværme af sandfluer, der cruiser rundt på øens strande, alt efter vind, vejr og appetit. Så ved nærmere eftertanke gav det pludselig god mening, hvorfor Con Dao stadig går under radaren hos horderne af turister, der leder efter den perfekte paradis-ø. Det var i hvert fald ikke den oplevelse, som vi drømte om at få med tilbage, da vi vinkede farvel til Con Dao og satte kurs mod Ho Chi Minh City.

Con Son_by

Con Son_motorcykel
Tyveri er nærmest ikke eksisterende på Con Dao, så de lokale lader ofte bare nøglen sidde i deres scooter. Det er bestemt ikke et syn, du ellers møder i resten af landet. Måske har fængslernes konstante nærvær påvirket graden af kriminalitet på øen – ellers er det ganske enkelt fordi alle kender alle, så det er temmelig dumt at stjæle?

 

Hvorfor rejse til Con Dao?

Baseret på vores oplevelser er Con Dao ikke en destination, som vi drømmer om at genbesøge eller partout vil anbefale andre rejsende som en must-do. Det er dyrt at flyve ud til hovedøen Con Son, og derudover er de røde kløende sandflue-bid langt fra en souvenir, som du vil have med hjem! Men hvis ret skal være ret – så var vi virkelig også uheldige med vejret, og ingen afsondret tropeøer viser sig fra sin bedste side, når man ikke kan opleve naturen, der i sidste ende er det største trækplaster.

Har du mulighed for at besøge Con Dao omkring april-juli, hvor vejret skulle vise sig fra sin bedste side og havet have en sigtbarhed på op til 20 meter, så vil jeg vædde med, at øerne vil være en helt anden historie. Der skulle findes flere spændende vandreruter samt turer til de andre øer, og så havde vi også to gode dage, hvor vi kørte rundt på Con Son på en lejet motorcykel og sugede til os af de mange dragene views, der er langs kystvejen på den klipperige ø. Con Son har kun én vej, der går fra nord til syd – så det er nemt at finde rundt.

Con Dao_tempel

Vietnamesisk getaway

Helt overordnet er Con Dao især kendt for at være den perfekte ”city detox”. Har du rejst rundt i Vietnam i et stykke tid, vil du vide, hvad jeg mener. Man kan blive helt bims af den hektiske trafik og de tusindvis af dyttende motorcykler. Med sin fordelagtige beliggenhed, med kun 45 minutter i fly fra Ho Chi Minh City, er øgruppen med god grund et afholdt sted at finde fred.

Her leves livet langsommere, gaderne er stort set tømt for trafik og du bliver hurtigt dus med de lokale, der ikke møder mange turister på deres vej. Lonely Planet beskriver selve byen på Con Son som ”One of Vietnams most charming towns”. Det synes vi måske er lidt i overkanten, men det er bestemt en lille hyggelig by med masser af lokal atmosfære. Derudover tilfører de gamle bygninger fra den franske kolonitid et helt særligt vingesus til byen, når du går langs den (lidt for) stort anlagte promenade.

Et kommende turistparadis

Der er ingen tvivl om, at Con Dao er en lille, smuk, fredelig og uberørt ø – så længe det vare. Hvis du drømmer om at besøge øen, så skal du besøge den snart, da regeringen har set potentialet i Con Dao og allerede er i gang med at skabe et nyt turist-paradis. Da vi besøgte øen, var de ved at anlægge tosporede, brede boulevarder (but why?!) og store resorter.

Kommer du forbi Con Son, så begynd rejsen med at tage et smut forbi Bar200. Stedet er ejet af en supervenlig sydafrikaner, der kan give dig et kort over øen og alle de bedste tips til, hvad der er værd at se og lave lige nu. Og husk at sætte en aften af til at spise på Tuh Ba Restaurant – det er uden sammenligning noget af det bedste vietnamesiske mad vi har fået.

Con Son_strand
Con Dao Airport ligger ved siden af den bedste strand, Bai Dam Trau, på den nordlige del af hovedøen Con Son. Det er fascinerende at se flyene lande så tæt på vandet – men fornøjelsen ændrer sig nok, når der på et tidspunkt lander både større og flere fly.

Mere info om Con Dao

Informative rejseblogs:
– Vietnam Oracle: “Con Dao Islands”
– Travelfish: “Con Dao – what a getway”

Gode links:
– Wiki-Travel: “Con Dao”
Travel & Turism Guide: “Con Dao Islands”

Rejseartikler
Politiken: “Oplev fængselsøen, der blev et paradis for rejsende”
Berlingske “Vietnams hotte grønne paradis”
– Nyhavn Rejser: “Rejsebrev fra Con Dao”
– Oi Magazine “The Island of Heroes”

Indlægget Rejseblog: Vietnams ukendte tropeparadis Con Dao blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseblog-vietnams-ukendte-tropeparadis-con-dao/feed/ 9
Guide: De 4 bedste strande på Zanzibar https://metteogmartinrejser.dk/guide-de-4-bedste-strande-paa-zanzibar/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-de-4-bedste-strande-paa-zanzibar https://metteogmartinrejser.dk/guide-de-4-bedste-strande-paa-zanzibar/#comments Thu, 01 Dec 2016 09:45:59 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=4209 Med sin kridhvide kyst, slanke kokospalmer og turkisblå hav er Zanzibar kendt for at være et ægte bounty-paradis. Men hvilke strande på øen er de bedste? Vi spurgte de lokale, der anbefalede fire, som du ikke må gå glip af. [Artiklen har været bragt i Vagabonds Rejsemagasin]  Zanzibars mest populære strande finder du på den nordlige halvdel af […]

Indlægget Guide: De 4 bedste strande på Zanzibar blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Med sin kridhvide kyst, slanke kokospalmer og turkisblå hav er Zanzibar kendt for at være et ægte bounty-paradis. Men hvilke strande på øen er de bedste? Vi spurgte de lokale, der anbefalede fire, som du ikke må gå glip af.

[Artiklen har været bragt i Vagabonds Rejsemagasin] 

Zanzibars mest populære strande finder du på den nordlige halvdel af øen. Her ligger der også et bredt udvalg af hoteller såvel som restauranter og enkelte små strandbarer, der fuldender afslappende dage på stranden.

Tager du ned ad østkysten er strandene langt mere fredelige og afstanden mellem hotellerne større. Vores hotel lå på stranden Kiwengwa (se ovenstående hængekøje-foto), og vi nød at kunne vandre op og ned ad stranden, ofte uden at møde andre turister. Men er du glad for at bade i havet, skal du holde dig til den nordlige del, da østkysten er påvirket af tidevandet, der trækker sig tilbage og gør badning vanskeligt på visse tidspunkter af dagen pga. forstenede koraller.

Foretrækker du mindre og mere afsidesliggende strande, skal du hyre en lokal båd til at sejle dig til en af de omkringliggende øer. Her er det muligt at føle sig som Robinson Crusoe for en dag og slappe af i dit eget lille paradis.

Rejseguide_de bedste strande på Zanzibar

Zanzibars 4 bedste strande

1. Kendwa Beach

Et par kilometer syd for fiskerbyen og partystranden Nungwi ligger turistparadiset Kendwa Beach. En bred og blændende hvid strand med rustikke solsenge under stråklædte parasoller, hængekøjer mellem svajende palmer og små strandbarer med loungemusik og kolde drikke. Langs kysten ligger luksuriøse resorter, små hoteller, charmerende bungalows og forskellige restauranter. Selvom Kendwa ikke længere er en ukendt strand, er den stadig fredfyldt og med god grund et populært sted at nyde Zanzibars eksotiske rammer.

kendwa-beach_zanzibar-1
Kendwa Beach
kendwa-beach_zanzibar-2
Kendwa Beach
kendwa-beach_zanzibar-3
Kendwa Beach
kendwa-beach_zanzibar-4
Kendwa Beach

2. Pongwe Beach

Den halvmåneformede Pongwe Beach nævnes ofte som det tætteste, du kan komme et tropisk paradis. Med sin palmeklædte kyst, den tætte grønne bevoksning og få turister er stranden ideel til et romantisk getaway. Derudover gør bugten, at Pongwe har mindre tang end resten af østkysten og dermed er beriget med Zanzibars mest krystalklare vand.

3. Matemwe Beach

Matemwe Beach er langt fra så besøgt af turister, som nabostranden Kiwengwa, og er oplagt til tosomhed og slentreture langs den betagende kyst. Stranden er kendt for både at være øens længste og for at have det fineste, blødeste sand. I den lille nærliggende landsby kan du møde de lokale, der ernærer sig af øens mere traditionelle erhverv, fiskeri og tanglandbrug.

Rejseguide_ZanzibarRejseguide_Zanzibar

4. Chumbe Island

Et par kilometer fra Zanzibars sydvestlige kyst finder du det fredede reservat Chumbe Island Coral Park, der nemt kan nås på en dagstur med båd fra Stone Town. Den lille ø er omgivet af et af Østafrikas mest mangfoldige koralrev med over 200 koraller og 350 forskellige fiskearter, der tiltrækker flokke af delfiner og skildpadder. Inde på land finder du uberørte sandstrande – og når tidevandet er lavt, kan du vandre hele vejen rundt om øen, der er også er hjem for 60 forskellige fuglearter og den fredet palmetyv: verdens største landlevende krabbe, som kan veje op mod 4 kilo. Vil du gerne blive hængende på øen, kan du booke nogle af de unikke og kunstneriske eco-bungalows. Det er bestemt en mulighed, som vi selv overvejer, næste gang vi besøger Zanzibar.

Strand_Zanzibar

[Guiden er baseret på en artikel, der er bragt i Rejsemagasinet Vagabond. Rejsen var arrangeret i samarbejde med Afrika-Safari.dk. Bureauet har ikke haft indflydelse på artiklen.]

Indlægget Guide: De 4 bedste strande på Zanzibar blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-de-4-bedste-strande-paa-zanzibar/feed/ 5
Guide: Find det ægte Bali på naboøen Lembongan https://metteogmartinrejser.dk/rejseguide-undslip-turistmasserne-paa-bali-og-besoeg-den-lille-nabooe-lembongan/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseguide-undslip-turistmasserne-paa-bali-og-besoeg-den-lille-nabooe-lembongan https://metteogmartinrejser.dk/rejseguide-undslip-turistmasserne-paa-bali-og-besoeg-den-lille-nabooe-lembongan/#comments Sun, 24 Apr 2016 09:07:46 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=4697 Mange rejser til Bali uden at tage sig tiden til at besøge naboøen Nusa Lembongan. Det er synd – for som Lonely Planet nu engang skriver, så er Lembongan “det Bali, du drømmer om, men aldrig finder“. Vi faldt pladask for den lille indonesiske perle og har her lavet en rejseguide med vores bedste tips […]

Indlægget Guide: Find det ægte Bali på naboøen Lembongan blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Mange rejser til Bali uden at tage sig tiden til at besøge naboøen Nusa Lembongan. Det er synd – for som Lonely Planet nu engang skriver, så er Lembongan “det Bali, du drømmer om, men aldrig finder“. Vi faldt pladask for den lille indonesiske perle og har her lavet en rejseguide med vores bedste tips til øen.

Rejseguide Nusa Lembongan Nusa Lembongan er et lille stykke autentisk tropeparadis i Indonesien. Det fandt vi ud af, da vi besøgte øen i sommeren 2014. Her er uberørte, mennesketomme bounty-strande. Azurblåt vand med en banegård af farverige fisk, store djævlerokker og sjældne klumpfisk. Og så triller solen ned i seng ved siden af Balis største vulkan, der troner majestætisk i horisonten. What’s not to like?

Fredsommelig tropeø

Fra du sætter foden på øen, mærker du den afslappede atmosfære, som hersker på den otte km2 lille ø, der ligger en halv times sejllads fra Sydbalis kyst. Her er hverken gadesælgere eller tung trafik. Og de lokale på øen lever, som de altid har gjort de sidste fyrretyve år, hvor 85% af befolkningen ernærer sig af tanglandbrug. De siger det endda selv – at de i dag er mere balinesiske end balineserne selv, der er stærkt påvirket af den store strøm af turister.

→ Rejseartikel: Læs om vores oplevelser på Nusa Lembongan

Lembonganeserne er rørende gæstfrie og altid ivrige efter at hjælpe en fortabt rejsende – vel at mærke uden at forvente noget til gengæld. Så er du nysgerrig efter at komme tættere på det liv, der virkelig leves her, så tal med dem, du møder på din vej. På den måde blev vi bl.a. inviteret med til ceremonier og hanekampe, fik personlige anekdoter fra ølivet og blev budt indenfor af lokale tangbønder. Den gode karma og de hjertevarme smil bor på Lembongan.

Rejseguide Nusa Lembongan 17Rejseguide Nusa LembonganRejseguide Nusa Lembongan

Men hemmeligheden om Lembongan er dog uden tvivl allerede sluppet ud. For da vi besøgte øen, kunne vi se, at der var gang i mange byggeprojekter. Så du skal snart af sted, hvis du vil nå at opleve det ægte, uforstyrrede tropeparadis.

11 ting du skal opleve på Lembongan

Rejseguide Nusa Lembongan1. Et Balinesisk getaway

Nusa Lembongan er i sig selv en ting på to-do-listen, hvis du rejser til Bali. Øparadiset har den dér eftertragtede ’vibe’ – den afslappede, autentiske og eksotiske atmosfære, som mange rejsende forgæves leder efter blandt horderne af turister på det langt mere overrendte og tætbebyggede Sydbali. Her er få biler og alt foregå i et tropisk langsomt tempo, som tvinger dig ned i gear. Smid tasken og nyd et par dage i det lille tropeparadis.

2. De bedste strande på Lembongan

De mest populære strande er Mushroom Beach, Sunset Beach og Dream Beach, der alle er at finde på øens vestside. De er mindre, men både smukkere og mere charmerende end øens hovedstrand ved byen Jungutbatu, hvor bådene kommer ind, og hvor du også finder størstedelen af øens butikker, restauranter og hoteller.

Den hemmelige strand

En af de lokale fortalte os om en ’hemmelig’ strand, som ikke er at finde på kortet. Den ligger hengemt mellem Mushroom og Tamarind Beach og putter sig i favnen på stejle klippeskråninger med vildvoksende buske og træer.

Du finder den ved at køre mod Tamarind Beach. Lige inden du kommer ned til stranden, drejer du til venstre op ad en lille vej ved ’Nanuk Bungalow’. Kør så langt du kan komme op ad en asfalteret vej (et par hundrede meter) og parker scooteren for enden. Følg den lille natursti, der går ud mod vandet. Her kravler du ned ad skråningen og – voila!

Du står nu helt alene på en smuk, gylden sandstrand og kan lege Robinson Crusoe for en dag. Rygtet siger, at det dog er et spørgsmål om tid før pengegriske mænd opdager skønheden …

Rejseguide Nusa Lembongan 30
Den hemmelige strand
Rejseguide Nusa Lembongan
Mushroom Beach
Rejseguide Nusa Lembongan
Sunset Beach

3. Solnedgang med vulkansk view

Af alle de solnedgange, som vi har set rundt omkring i verden, så er den på Lembongan blandt vores yndlings. For hvor ofte er det lige, at du har mulighed for at betragte solens sidste stråler danse på en kegleformet vulkan, der troner majestætisk ude i horisonten?

Du får det bedste view ved Panorama Bar & Restaurant. Her får du samtidig en betagende udsigt ud over vandet, bådene, tangmarkerne og byen, hvor grillrøgen stiger til vejrs fra de lokales køkkener og du kan høre livets summen. Hent et par kolde øl i baren og gå ud til bænken på den anden side af vejen. Sæt dig godt tilrette og nyd showet.

Tangbønder Nusa Lembongan4. Tangmarkerne rundt om øen

Hvor de balinesiske naboer ernærer sig af ris, så tjener lembonganeserne penge på at dyrke havtang. Og denne detalje gør Lembongan helt unik. Det simple øliv følger tidevandets rytme. Når vandet trækker sig tilbage, dukker tangmarkerne op og de lokale myldrer ud i det ankelhøje vand for at plukke dagens høst. Tanget lægges i store, flettede sivkurve, som bønderne sætter op på hovedet og balancerer ind til land, hvor det lægges til tørre i solen. Derfor vil du overalt på øen se bunker af tang – i alle nuancer af farven grøn.

Du finder tangmarkerne hele vejen rundt om hele øen, men ved Lembongan Village finder du nogle af de største, da det grønne tang har optimale vilkår i vandet mellem Lembongan og den lille naboø Ceningan.

Rejseguide Nusa LembonganRejseguide Nusa Lembongan

5. Tag på scooter-safari

Flere rejseguides skriver, at du kan gå øen rundt på en dag. Alternativt leje en cykel. Og det er sikkert rigtigt nok. Vi ville bare ikke gøre det, hvis planen er at tage en dag på opdagelse. For øen består af stejle bjergskråninger og primitive veje, der kan gøre din udflugt lettere udfordrende på en varm dag.

Lej i stedet en scooter, enten via dit hotel eller i byen Jungutbatu. Den koster ca. 30-50 kr. pr. dag. Dermed kan du også køre en tur over den smalle hængebro ved Lembongan Village og besøge den lille naboø, Nusa Ceningan. Broen er kun for scootere og i sig selv en rigtig fin oplevelse at køre over.

6. Vild med vandsport

Trænger du til at få pulsen op, er vandsport den største attraktion på Nusa Lembongan. Du kan blandt andet surfe ved revet ud for byen Jungutbatu, leje padleboards ved Mushroom Beach eller springe ud fra en klippe sammen med andre vovehalse på øen Ceningans sydvestlige spids.

Surfing Nusa Lembongan

7. Snorkling og dykning i verdensklasse

At tanglandbruget er den primære indtægtskilde betyder også, at de lokale ikke er afhængige af fiskeri. Det ses tydeligt, når du tager dykkermasken på og stikker hovedet under det azurblå vand. Der er et imponerende mylder af farverige, eksotiske fisk i de mange levende koralrev rundt om øen.

Derudover kan du være heldig at møde havskildpadder, djævlerokker, delfiner og den sjældne klumpfisk, hvilket har gjort Lembongan til en populær destination blandt dykkere. Du finder flere gode arrangører i Jungutbatu og ved Mushroom Beach, der arrangerer både dykker- og snorklingturer.

Vi havde selv booket en snorklingtur gennem vores hotel, hvor vi skulle ud og svømme med djævlerokker, men desværre slog vejret om den planlagte dag og gjorde det for udfordrende at sejle ud til det sted, hvor djævlerokkerne året rundt svømmer ind for at blive renset af de mindre fisk. Prøv lige at spørg, om vi var triste den dag …

Snorkling ved Nusa LembonganSnorkling ved Nusa Lembongan

Rejseguide til øen Lembongan

8. Det lokale køkken og gode restauranter

Selv om Lembongan er en lille ø uden egne afgrøder, og som derfor må hente alle sine forsyninger på naboøen Bali, så byder øen stadig på fantastiske madoplevelser. Er du vild med det lokale køkken, bør du besøge den lille familieejede ”Nyoman’s Warung”, som vi fik anbefalet af lokale, der selv kommer her for at spise. Restauranten ligger lidt afsides på øens nordlige strand og udover en betagende udsigt til Balis sydkyst, så er maden billig og serveres med et stort smil.

Er du gået kold i nudler og grillet fisk, kan vi anbefale den moderne “Hai Bar & Grill“, der ligger på Mushroom Bay og serverer klassiske europæiske retter. Det bedste og fineste spisested er restauranten ”Indiana Kenanga”, der en del af øens mest fancy hotel med samme navn. Og trænger du til en rigtig god kop kaffe, skal du køre forbi ”Two Towers”, der ligger på toppen af bjerget ved Jungutbatu.

Rejseguide Nusa Lembongan 10 Rejseguide Nusa Lembongan 11

9. Helligdom og hanekamp

Det primitive og fredsommelig øliv akkompagneres af messende bønnesang og galende haner. Dagen lang. Hinduismen er nemlig en uadskillelig del af lokalbefolkningens liv, og den religiøse kultur kommer ikke alene synligt til udtryk gennem øens mange templer og små offergaver, som ligger overalt og spreder duften af røgelse – men også gennem et helt særligt lydtæppe.

Der går stort set ikke en dag, uden der er en ceremoni for nogen eller noget. Selv de blodige hanekampe indgår som et religiøst ritual, hvor blodet fra hanerne anses for en ofring, der skal formilde de onde ånder. Vil du gerne opleve en hanekamp eller en religiøs ceremoni, kan du blot spørge de lokale. De fortæller dig gerne, hvad der sker på øen.

Hanekamp Hanekamp

10. Byerne på Lembongan

Der er to små byer på øen – hovedbyen Jungutbatu, hvor de fleste turister ankommer med båd og bor, samt den lidt mindre Lembongan Village, der ligger ved øens største tangmarker og kun huser de lokale.

Begge byer er med deres snævre, labyrintiske gader en oplevelse at gå på opdagelse i og få fornemmelsen af at komme helt tæt på det lokale liv. Her løber børnene rundt og leger i gaderne under snorene med vasketøj og rundt om de flettede bure med galende kamphaner. I de små templer kan du høre dagens messe og overalt i gaderne hænger der en aromatisk duft af røgelse. Øens shopping finder du i Jungutbatu, hvor de fleste butikker, restauranter og turarrangører ligger.

Rejseguide til øen LembonganRejseguide Nusa Lembongan

11. Djævelens tårer

Lembongans uberørte kyster består af en blanding af sandstrande, tætbevokset mangrove og rå klipper. Mellem to af øens bedste strande – Sunset Beach og Dream Beach – finder du klippen, som de lokale har døbt ”Devil’s tear”.

Her buldrer bølgerne fra Det Indiske Ocean ind mod land med en sådan kraft, at vandet sprøjter flere meter op i luften. Det kan blive en lettere våd affære at stå tæt på kanten, men det er fascinerende at betragte scenariet og mærke suget i kroppen, når en ny bølge brydes og skyder mod himlen som en gejser.

Rejseguide Nusa Lembongan

5 ting du skal vide før afrejse

1. Tre små Nusa’er i Indonesien

Nusa Lembongan er én af Indonesiens 17.000 øer. På landkortet er den mere præcist at finde som én af de tre øer, der ligger 12 kilometer fra Balis sydøstlige kyst – Nusa Penida er den største og Nusa Ceningan den mindste. Men af de tre øer er Lembongan den, der længst fremme i udviklingen af et afslappende ferieparadis, og den stigende turisme har bl.a. betydet, at øens strømforsyning nu er tændt døgnet rundt.

Rejseguide Nusa Lembongan

2. Rejsen fra Danmark til Lembongan

En returbillet til Ngurah Rai, den internationale lufthavn på Bali, koster fra 6-7000 kr. Derfra er der ca. ½ times kørsel til Sanur, hvor der flere gange om dagen går både direkte til Lembongan.

Billigst er det at sejle med de offentlige både, som vil fragte dig til øen for under 100 kroner på ca. 1-1½ time. For knap det dobbelte kan du tage en speedbåd, som ankommer efter 30 minutter. Vi sejlede med speedbåd-selskabet ‘Bali Brio’, der fungerede upåklageligt.

OBS! Vær opmærksom på at der ikke er nogen havn på Lembongan. Du skal derfor være forberedt på at kunne hoppe i vandet ved ankomsten og gå de sidste meter fra båden og ind til land.

Rejseguide til Lembongan

3. Hvor skal du bo

På Lembongan finder du overnatningsmuligheder i alle klasser – alt fra luksuriøse villaer til beskedne bungalows. Tre, som kan anbefales, er: Twin Island Villas, hvor vi boede under vores ophold (læs her). Villaerne har alle egen pool og ligger lidt afsides på en bjergskråning ved den smukke kanal mellem Lembongan og Ceningan.

Vil du gerne bo tæt på byen, skal du bo på Batu Karang Resort, der byder på en unik udsigt udover tangmarkerne ved Jungutbatu og vulkanen Agung på Bali. Er du mere til strandlivet er Hai Tide Beach Resort noget for dig. Her bor du et stenkast fra på øens bedste og mest populære strand, Mushroom.

Rejseguide Nusa Lembongan

4. Visa-kort eller kontanter?

Da Lembongan kun har en pengeautomat – som sjældent duede tilbage i 2014 – vil vi anbefale, at du medbringer kontanter. Der er dog flere steder på øen, hvor du kan veksle penge (primært USD og AUD) og de større restauranter og hoteller accepterer kreditkort, men mod gebyr. Drikkepenge og afgifter er som regel indberegnet – det er dog god skik at runde op.

5. Inspirende links til rejseguides

Find mere info om Nusa Lembongan på den officielle rejseguide-side “The Lembongan Traveller”, der også findes som en app samt har en inspirerende Instagram-profil med tilhørende hashtag #thelembongantraveller

Rejseguide Nusa Lembongan

Hvad synes du? Skriv hjertens gerne til os, hvis du synes, at vores tips var brugbare eller hvis der er noget, du savner – så vender vi gerne tilbage med opfølgende info. Vi hører også meget gerne fra dig, der har besøgt Lembongan og kan tilføje ydeligere tips. Vi vil elske, hvis du har lyst til at dele dem i kommentar-boksen herunder. Bon voyage, M & M

Indlægget Guide: Find det ægte Bali på naboøen Lembongan blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseguide-undslip-turistmasserne-paa-bali-og-besoeg-den-lille-nabooe-lembongan/feed/ 25
Guide: Her skal du bo på Palawan i Filippinerne https://metteogmartinrejser.dk/rejseguide-her-skal-du-bo-paa-palawan-i-filippinerne/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejseguide-her-skal-du-bo-paa-palawan-i-filippinerne https://metteogmartinrejser.dk/rejseguide-her-skal-du-bo-paa-palawan-i-filippinerne/#comments Tue, 19 Apr 2016 07:18:59 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=4960 Selv om Palawan med god grund er på alles læber, når snakken falder på rejser til Filippinerne – så kan det være svært at regne ud, hvor det er bedst at bo? Vi har her beskrevet, hvilke områder, vi kan anbefale, og samlet tips til gode bungalows, hoteller og resorter. Rygtet om paradis-øen Palawan har […]

Indlægget Guide: Her skal du bo på Palawan i Filippinerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Selv om Palawan med god grund er på alles læber, når snakken falder på rejser til Filippinerne – så kan det være svært at regne ud, hvor det er bedst at bo? Vi har her beskrevet, hvilke områder, vi kan anbefale, og samlet tips til gode bungalows, hoteller og resorter.
Rejseblog om rundrejse i Filippinerne
Jack’s Place på Nacpan Beach

Rygtet om paradis-øen Palawan har efterhånden spredt sig. Ikke mindst på grund af at samtlige prominente rejsemagasiner, såsom Condé Nast Traveller og Travel & Leisure, har nomineret øen til at være blandt verdens smukkeste.

Nogle beskriver dog forsat Palawan som et uopdaget paradis. Bum bum … det er måske nok liiige at skrue vildt nok op for turistbrochure-retorikken. For de rejsende har skam allerede fundet frem til den ø i Filippinerne, der i øvrigt inspirerede Alex Garland til at skrive bogen ”The Beach”.

Til gengæld er det lidt af en (tids)krævende rejse at komme hele vejen ud til de bedste områder på Palawan, hvilket sandsynligvis har begrænset strømmen af turister. Heldigvis! Derfor kan du stadig opleve øde og uberørte sandstrande, der vil hjemsøge alle dine bounty-drømme for resten af dit liv. Så er du advaret …

Her finder du det smukkeste af Palawan

Inden vi tog af sted, havde vi lidt svært ved at regne ud, hvor det var bedst bo – også i forhold til, hvilke oplevelser, som var mest attraktive. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det mest omtalte sted var El Nido – men det stod ikke synderligt klart, om det var en by, en strand eller et større område med flere små øer?

Nu ved vi, at El Nido er en af Filippinernes knap 1.500 kommuner og omfatter den nordlige del af provinsen og øen Palawan. Godt så. Dertil er El Nido også navnet på den by, der ligger ved stranden af samme navn, og er udgangspunktet for at opleve Palawans hovedattraktion: øhavet Bacuit.

Bacuit Archipelago består af i alt 45 mindre øer med forrevne kalkstensklipper, der skyder op ad det krystalklare vand og skaber en dragende horisont fra Palawans nordvestlige kyst. For foden af de tårnhøje klipperne smyger kridhvide og palmeklædte sandstrande sig og repræsenterer enhver Lotto-reklame. Og det er lige præcis her du skal rejse hen, hvis du gerne vil opleve dét, som de seneste år har placeret Filippinerne øverst på listen over verdens smukkeste steder.

Nacpan Beach

Her skal du bo på Palawan

Det nordlige Palawan er ikke længere en afsondret destination forbeholdt backpackere. Der findes derfor en hel del overnatningsmuligheder for alle typer rejsende og pengepunge – fra backbacker-budget til bryllupsrejse-luksus. Så spørgsmålet om, hvor du skal bo, kommer således nok mest an på dit budget, behov og hvad du gerne vil opleve.

Vi har her beskrevet seks forskellige steder i og omkring El Nido, som vi kan anbefale ud fra forskellige kriterier.

1. Bacuit øhavet

Matinloc Resort og El Nido Resorts, der består af fire forskellige resorter, ligger hver især alene ude på én af de små øer i Bacuit. De opfylder alle luksuriøse drømme om at bo på en øde paradis-ø, men koster også derefter. Fordelen ved at bo på øerne er, at du befinder i Bacuits smukke farvande og nemt kan tage på opdagelse til de omkringliggende øer, laguner og uspolerede strande, som du kan få helt for dig selv.

Foretrækker du at være til søs og opleve øerne fra et skib sammen med andre vandhunde, så bør du booke en plads på en af Tao Philippines både. Vi har hørt om flere, der har sejlet rundt i øhavet i et par dage på denne måde – og det lyder som en oplevelse, du aldrig glemmer. Det er helt klart på vores ’must do’-liste næste gang!

El Nido på Palawan_Filippinerne
Udsigten til øhavet fra El Nido by

2. El Nido Town

Byen El Nido ligger på stranden af samme navn og er det kommercielle udgangspunkt for at opleve Bacuit øhavet. Det er her du finder de fleste hoteller, hostels og bungalows samt diverse butikker, turarrangører, restauranter og barer. Byen består af små, snævre og tætbebyggede gader og kan hurtigt føles overfyldt, når de larmende tricycles snor sig rundt om de klip-klap-slentrende turister.

El Nido er det mest praktiske sted at bo og er for dig, der gerne vil være tæt på gode restauranter, høj musik, shopping og selve havnen, hvorfra alle udflugter til Bacuit-øerne begynder, og hvor du kan leje mountainbikes, scootere og kajaks. Derudover finder du her også områdets eneste ATM – som dog sjældent duer – ved byens Rådhus. Selve stranden er ikke et besøg værd i sig selv, da vandet er lettere grumset og fyldt med skarpe klipper og både.

El Nido Beach Hotel er byens største hotel. Det er lettere slidt, men funktionelt, rent og at foretrække på grund af en god placering på den nordlige del af stranden, som er langt mere fredelig. Der kan dog være stor forskel på værelserne, så sørg for at få et værelse i den sydlige længe. Derudover har vi fået anbefalet hoteller såsom Rosanna’s og El Nido Garden Beach Resort.

El Nido strand på Palawan i Filippinerne
Stranden ved El Nido by
El Nido by på Palawan_Filippinerne
Hovedgaden i El Nido by løber parallelt med stranden

3. Corong-Corong

Stranden Corong-Corong ligger ved en mindre landsby ca. 1,5 kilometer syd for El Nido by og på den anden side af et mindre bjerg. De fleste resorter og bungalows ligger ud til selve stranden, hvor du finder en dejligt doven og afslappet stemning. Her er også et par restauranter og strandbarer, der tilbyder den smukkeste solnedgang med udsigt til Bacuit-øerne.

Vi vil klart anbefale at bo her, hvis du som os gerne vil være tæt på El Nidos ’leben’, men foretrækker at bo i naturlige og fredelige omgivelser. Du kan nemlig nemt tage en tricycle til El Nido – turen tager ca. 5-10 minutter og koster omkring 100 PHP.

Det bedste sted at bo ved Corong-Corong er på Mahogany Beach Resort, der har en række stilfulde og rummelige bungalows og villas samt en smuk pool. Ved siden af ligger Last Frontier Beach Resort, der har nogle lidt mindre, men virkelig pæne bungalows, der alle har kig til stranden. Alternativt er det værd at kigge på en bungalow hos Greenviews Resort, hvis du foretrækker at bo lidt billigere.

Corong Corong_Palawan_Filippinerne
Corong-Corong strand
Corong Corong_Palawan_Filippinerne
Corong-Corong strand

4. Marimegmeg / Las Cabanas

Et par kilometer syd for El Nido by og Corong-Corong ligger stranden Marimegmeg, hvilket er den mest badevenlige strand inden for et par kilometers afstand fra El Nido. Mange tager derfor også hertil kun for at hænge ud på stranden for en dag. Lejer du en tricycle fra El Nido by koster turen ca. 150 PHP og tager 10-15 minutter. Der ligger et par bungalows a la backpacker-style samt restauranter og små strandbarer, men personligt ville vi tage et lille stykke videre ned ad stranden til Las Cabanas. Både for at bade og bo.

Las Cabanas Beach Resort ligger ude på en spids og har et smukt 180 graders view til Bacuit øhavet. Resortet har to typer bungalows – en med strandudsigt og en omgivet af en hyggelig have. Og så har stedet en god restaurant med en stor menu, der kan tilfredsstille alles lyster (uhm!). Der er god plads mellem alle hytterne, hvilket giver en særlig fredelig stemning, og i den grønne have er der spændt hængekøjer op mellem palmerne, der gør stedet til det optimale sted at slænge sig – enten for at stene over den smukke udsigt eller slappe af med en god bog.

Vi nød at hænge ud her, når vi gik lange turer langs kysten. Du bør i øvrigt tage dig tiden til at slentre ned ad stranden fra Las Cabanas og mod luksus-resortet Dolarog. Især hvis du er vild med uberørte sandstrande og palmer og gerne vil føle dig ligeså alene som Robinson Crusoe for en dag.

Las Cabanas_Palawan_Filippinerne
Udsigt over Las Cabanas
Bungalow på Las Cabanas_Palawan_Filippinerne
Bungalow hos Las Cabanas
Stranden Las Cabanas_Palawan_Filippinerne
Stranden ved Las Cabanas

5. Caalan Beach

Lige nord for El Nido by ligger nabostranden Caalan, som du kan gå hen til på ca. 5-10 minutter ad en lille grusvej langs vandet. Det er en hyggelig gåtur til et område, der er langt mere grønt og fredeligt end El Nido, da der heller ikke kan køre mange tricycles ad den lille grusvej. Her ligger et par bungalows og resorter, bl.a. Cadlao Resort, der er El Nidos dyreste og omfatter også byens fineste restaurant.

6. Nacpan Beach

Du skal ikke befinde dig i El Nido særligt længe, før den første tricycle-chauffør spørger, om du vil en tur til Nacpan Beach. Og tro mig – det vil du gerne! Men hvis muligt, vil vi anbefale, at du lejer en scooter og selv kører den ca. 30-45 minutters tur. For det er en smuk udflugt gennem Palawans frodige jungle, små charmerende landsbyer og forbi langstrakte rismarker.

Nacpan Beach ligger ca. 20 kilometer nord for El Nido. Stranden er et par kilometer lang, sandet er pulverblødt og vandet er vitterligt krystalklart. En del turister tager hertil for at bade og for at se stykket, hvor Nacpan og Caitang Beach støder op mod hinanden og danner en smal strand med vand på begge sider. Men har du god tid, kan vi anbefale et barfods-eventyr, hvor du vandre et godt stykke op ad den uberørte strand, hvor palmernes skygge er det eneste, der giver dig en pause for solen.

Kan du ikke få nok af Nacpans eksotiske skønhed og fredelige omgivelser, bør du booke en overnatning hos Jack’s Place. Her kan du få en lettere primitiv, men hyggelig bungalow med udsigt direkte til stranden. Alternativt kan du på en dagsudflugt nyde en kold øl i en af deres hængekøjer, der er spændt ud mellem palmerne på stranden. Det er intet mindre end ’heaven’, hvis du spørger os.

Rejseblog om Filippinerne
Nacpan Beach
Palawan-Filippinerne
Nacpan Beach

Vigtig info før du rejser til El Nido

Sørg for at have nok kontanter med til El Nido. For her findes der kun én ATM, som ligger i El Nido by – og denne er ofte i udu eller tømt for pengesedler. Og der hverken banker eller andre hævemaskiner i miles omkreds.

Gode links til rejseguides

Palawans officielle rejseguide
Rejsesite om ferier i Palawan
Wiki-Travel om Palawan
Wiki-Travel om El Nido

Hvad synes du? Skriv hjertens gerne til os, hvis du synes, at vores tips var brugbare eller hvis der er noget, du savner – så vender vi gerne tilbage med opfølgende info. Vi hører også meget gerne fra dig, der har besøgt Filippinerne og kan tilføje ydeligere tips. Vi vil elske, hvis du har lyst til at dele dem i kommentar-boksen herunder. Bon voyage, M & M

Indlægget Guide: Her skal du bo på Palawan i Filippinerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejseguide-her-skal-du-bo-paa-palawan-i-filippinerne/feed/ 32
Rejserute: Øhop rundt til de smukkeste øer i Filippinerne https://metteogmartinrejser.dk/rejserute-oehop-i-filippinerne/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejserute-oehop-i-filippinerne https://metteogmartinrejser.dk/rejserute-oehop-i-filippinerne/#comments Sun, 17 Apr 2016 13:27:58 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=4628 Med over 7.000 øer er Filippinerne stemplet som ’Mission Impossible’, hvis du kun har et par ugers ferie. Det fandt vi ud af, da vi forsøgte at planlægge en rundrejse og opdagede, at vi umuligt kunne nå at se alle de øer, som vi gerne ville besøge! Vi besluttede derfor at begynde på den smukkeste […]

Indlægget Rejserute: Øhop rundt til de smukkeste øer i Filippinerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Med over 7.000 øer er Filippinerne stemplet som ’Mission Impossible’, hvis du kun har et par ugers ferie. Det fandt vi ud af, da vi forsøgte at planlægge en rundrejse og opdagede, at vi umuligt kunne nå at se alle de øer, som vi gerne ville besøge! Vi besluttede derfor at begynde på den smukkeste og ville derefter fortsætte uden en planlagt rute. Vi har her beskrevet, hvad der endte med at blive vores rejse.

Rejseblog om rundrejse i FilippinerneFilippinerne var i mange år en af vores drømmedestinationer. Derfor var vi nok også lige ambitiøse nok, da vi gik i gang med at planlægge en fire ugers rejse over julen i 2015 til verdens næststørste ørige. Godt rustet med guidebøger, rejseblogs og en lang e-mail med anbefalinger fra en flykaptajn, der har boet flere år i Filippinerne, bryggede vi os frem til den ultimative rundrejse.

Vi ville begynde i nord, hvor vi skulle se de verdensberømte rismarker, vandre på vulkaner og besøge historiske landsbyer. Derfra videre sydpå for at øhoppe rundt til den ene bounty-drøm efter den anden. Men hvordan finder du ud af, hvilke filippinske øer, du skal besøge, når der er intet mindre end 7.107 af slagsen. Syvtusinde-ethundrede-og-syv?!

Man behøver ikke en kugleramme for at regne ud, at fire uger og 7.107 øer aldrig vil gå op. Oveni kom erfaringen af, at nok er der mange måder at komme rundt i landet, men infrastrukturen forlænger hurtigt selv en kort tur til flere timer. Hvad gør man så? Man dropper rejsen til den nordlige del, giver hinanden håndslag på, at man en dag vender tilbage, og begynder derefter at undersøge:

Hvilke øer i Filippinerne
er de smukkeste?

Rejseblog om Filippinerne Rejse til Filippinerne

Verdensklasse øhop ved Palawan

Svaret er Palawan. Du skal i hvert fald ikke google længe, før du finder ud af, at Filippinernes mest vestlige ø er på samtlige Top 10-lister over verdens smukkeste. Godt så! Vi bookede derfor et direkte fly fra Manila til El Nido, som ligger på nordspidsen af Palawan og er udgangspunkt for at opleve Bacuit-øhavet, der medfører alle lovprisningerne.

→ Book fly fra Manila til El Nido HER

Uden at gå amok i højtflyvende superlativer, kan vi fortælle, at det vitterligt også er ét af de smukkeste steder i verden, vi har set. Vi ville derfor gerne have forlænget vores ophold, men samtlige hoteller var booket flere uger i forvejen, da vi var der midt i juleferien. Doh! Så husk at book i god tid, hvis du vil besøge Palawan i højsæsonen.

→ Rejseguide: Her skal du bo på Palawan

Malapascua i FilippinerneDykkerparadiset Malapascua

Vi fløj derfor videre fra El Nido til Cebu. Her tog vi en enkelt nat i Cebu City for at opleve Filippinernes næststørste by, inden vi forsatte op til nordspidsen, hvor den lillebitte ø Malapascua ligger en halv times sejlads fra kysten. Malapascua er især kendt for at være stedet, hvor du kan dykke med de sjældne rævehajer – men også for at være blandt de øer, der blev hårdest ramt af tyfonen i 2013. Der er stadig synlige spor efter rædslerne, men øen er på benene igen og særligt en oplevelse, hvis du gerne vil kombinere dykning og afslapning med masser af ø-stemning.

Rejseblog om Malapascua i FilippinerneRejsen til Filippinerne 8

Det lokale liv på Bantayan

Herefter bookede vi en lokal bådmand til at sejle os fra Malapascua til Bantayan, der ligger vest for Cebus nordspids. Vi blev lokket af beskrivelsen af, at øen anses for at være som Boracay i 80’erne – det vil sige Filippinernes mest kendte strandparadis, inden den blev overtaget af masseturismen. Bantayans sydlige strande har da også sine kvaliteter, men efter at have oplevet øhavet ved Palawan må vi indrømme, at vi var svære at begejstre.

Til gengæld gjorde Bantayans lokale og meget fredelige liv indtryk på os begge. Her er nemlig meget få turister, hvilket gjorde øen til et lille autentisk eventyr, da vi lejede en scooter og kørte rundt for at besøge de små byer, se fiskerne i arbejde og handle på lokale markeder.

Rejseblog Boracay

Legendariske Boracay

Inden vi tog til Filippinerne, havde vi mange overvejelser om, hvorvidt vi skulle besøge landets mest kendte turistattraktion: Boracay. Rygtet går, at paradisøen er druknet i sin egen succes og overstrømmet af turister. Samtidig bevarer øens 4 kilometer lange strand, ”White Beach”, år efter år pladsen som værende verdens smukkeste. Kan man således overhovedet besøge Filippinerne uden at have set ”White Beach”? Er det ikke lidt som om at have besøgt Paris, men uden at have set Eiffeltårnet?

Efter Bantayan tog vi derfor en hurtig beslutning og bookede et fly fra Cebu til Caticlan, der ligger på nordspidsen af naboøen til Boracay. Herfra blev vi sammen med en strøm af andre turister fragtet først med bus og dernæst båd til Boracay. Og halleluja – det første syn af ”White Beach” fik bogstavligt talt vores kæber til at falde med et smæld. Ja, her er mange turister – og ja, det er et cirkus. Men på trods af alt det (!), så er Boracays berømte strand den absolut smukkeste, vi nogensinde har set. Punktum.

Rejseblog Manila

Megabyen Manila

Tanket max op på paradis og med et par dage tilbage inden afrejsen, fløj vi retur til Manila. Vi havde på forhånd intet godt hørt om verdens mest befolkede by, men på trods af anbefalinger om at bruge tiden på alt muligt andet, var vi nysgerrige efter at opleve Manila med egne øjne. Og det er vi virkelig glade for, at vi gjorde. Faktisk var vi kede af, at vi kun havde to dage i byen – for vi kunne snildt have brugt dobbelt så lang tid.

Som turistdestination er Manila naturligvis udskældt af en grund, men har du besøgt andre storbyer i Asien, vil du ikke føle den store forskel. Her skal du også tage dine forholdsregler og begå dig med omtanke. Med det sagt så er Manila en interessant by, der byder på mange spændende oplevelser, lækker mad og historiske bydele, der er værd at undersøge til fods. Mere om det senere, for vi vil virkelig gerne slå et slag for Manila og foreslå andre også at give den en chance, hvis man er den eventyrlystne type.

Rejsen til FilippinerneEn tur til?

Det er en klassiker, at når man først er kommet hjem fra en rejse – så ved man præcis, hvordan man gerne ville skrue den sammen, hvis man skulle gøre det hele igen. Og vi ville nok begynde med den del, som vi udelod – nemlig den nordlige del med rismarkerne og i stedet udelade Cebu, Malapascua og Bantayan.

Derefter ville vi tage til Palawan og tilføje naboøen Coron, hvorfra man kan tage en vandflyver, der går direkte til Boracay et par gange om ugen – vi har nemlig altid drømt at prøve en vandflyver. På Boracay ville vi suge blandingen af luksus, afslapning og paradisstrand til os, inden vi satte kurs mod Manila for at opleve byens liv, historie og kultur.

En ting er sikkert: Vi skal helt sikkert tilbage til Filippinerne en dag! Så har du gode tips til steder, vi ikke må gå glip af næste gang – så vil vi elske, hvis du har lyst til at skrive dit besyv herunder. Tak 🙂

Turen går til Filippinerne

Indlægget Rejserute: Øhop rundt til de smukkeste øer i Filippinerne blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejserute-oehop-i-filippinerne/feed/ 46
Guide: På road trip rundt i Costa Rica https://metteogmartinrejser.dk/road-trip-i-naturparadiset-costa-rica/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=road-trip-i-naturparadiset-costa-rica https://metteogmartinrejser.dk/road-trip-i-naturparadiset-costa-rica/#comments Tue, 15 Dec 2015 02:28:00 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=3491 Vi har tabt vores hjerter til naturparadiset Costa Rica. Følg i vores hjulspor på en road trip rundt til vores fire foretrukne steder i tropeparadiset. Rejseguiden har været bragt i Modemagasinet IN, december 2015 Solens sidste stråler kiler sig ind mellem sprækkerne i den tætte tropeskov, der hænger som en ramme af grønt. I horisonten lyser Stillehavet glødende, […]

Indlægget Guide: På road trip rundt i Costa Rica blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Vi har tabt vores hjerter til naturparadiset Costa Rica. Følg i vores hjulspor på en road trip rundt til vores fire foretrukne steder i tropeparadiset.

Rejseguiden har været bragt i Modemagasinet IN, december 2015

Rejseblog om Costa RicaSolens sidste stråler kiler sig ind mellem sprækkerne i den tætte tropeskov, der hænger som en ramme af grønt. I horisonten lyser Stillehavet glødende, og den dragende udsigt får alt til at stå stille. Næsten.

For lader du øjet vandre, vil du opdage det farverige liv af eksotiske dyr, som du deler udsigten med: tukaner, kolibrier og røde macaw papegøjer flyver rundt. Nysgerrige kapuciner aber springer fra gren til gren og øverst i en trætop hænger et døsigt dovendyr.

I det hele taget er det som om, Moder Natur har været særlig gavmild ved Costa Rica. Selvom landet ikke er meget større end Danmark, anses det for at besidde den højeste koncentration af biodiversitet i hele verden. Det har en sjælden rigdom af flora og fauna, som costaricanerne er stolte af og verdensberømte for at passe på. Og som pionerer inden for økoturisme er landet et af de få steder i verden, hvor udviklingen af ferieparadiset sker i harmoni med naturen.

Peace, love & Pura Vida

Costa Rica er på mange måder en oase af fred. Efter borgerkrigen i 1948 opløste landet deres hær og brugte i stedet pengene på et fredsuniversitet, der uddanner akademikere fra hele verden i at forebygge konflikter. Og mentaliteten hos tico’erne – som costaricanerne kalder sig selv – er præget af en tilbagelænet venlighed:

De er indbegrebet af livsnydere. ”Pura Vida”, lyder deres motto, der kan oversættes til ’det rene liv’, og det hører du i mange sammenhænge. Som en hilsen, som en tak og som en måde at huske hinanden på, at livet er godt. At livet skal nydes.

Og det er ikke svært at nyde Costa Rica. Selv om det er 500 år siden, Christoffer Columbus navngav landet med den spanske betegnelse for ’rig kyst’, passer det stadig den dag i dag. Lidt over 1200 kilometer kyst strækker sig langs Stillehavet mod vest og Det Caribiske Hav mod øst, og for mange er Costa Rica synonymt med turkisblåt vand og svajende palmer, som fuldender drømmen om en paradisisk strand. Men det er også et bølgende bjerglandskab med dampende vulkaner, som rejser sig majestætisk over det frodige land med kaffemarker og frugtplantager.

Den bedste måde at opleve Costa Rica på er derfor bag rattet af en firhjulstrukket bil, med frihed til selv at bestemme tempoet og indholdet af din rejse. Og husk nu, at en stor del af at besøge tico’ernes land er Pura Vida. Sæt farten ned – og nyd det gode liv.

Hermosa strand Costa Rica

Guide: Vores 4 foretrukne steder

Det lille fredfyldte land i Mellemamerika er rigt på uspoleret natur og en venlig befolkning, der gør det til et af verdens smukkeste steder. Vi kørte på et road trip, der gik gennem frodige landskaber, langs kanten af Stillehavet, højt op i skyerne og mod toppen af en vulkan. Her har vi samlet vores bedste tips til vores 4 foretrukne steder i Costa Rica:

→ Manuel Antonio
→ Santa Teresa
→ Monteverde
→ La Fortuna & vulkanen Arenal

 

Road trip Costa Rica

Praktisk: Rejsen til Costa Rica

Fly

Lufthansa og United Airlines flyver via New York til Costa Ricas hovedstand San José til ca. 7.000 kroner i højsæsonen.

Billeje

Hvad Costa Rica har i skønhed, mangler det i infrastruktur. De største hovedveje og byer er asfalteret, men al bilkørsel i resten af landet foregår på rå grusveje. Med en firhjulstrukket bil kan du uden problemer forcere store huller, stejle skråninger, smalle passager og hårnålesving på et ujævnt underlag. Derudover kan du møde kvæg på vejen og komme bag tunge køretøjer i ufrivilligt søndagstempo. Så på trods af Costa Ricas størrelse kan du forvente at skulle bruge længere tid end beregnet på de forholdsvis korte afstande. Sæt farten ned og nyd naturparadiset.

Find rundt

I Costa Rica er det normalt kun vejene i byerne og de større hovedveje, som er navngivet. Ofte er de små veje slet ikke at finde på hverken kortet eller GPS’en og skiltningen kan være mangelfuld. Lokalbefolkningen orienterer sig i stedet ved hjælp af stedspecifikke ting, hvorfor du kan opleve adressebeskrivelser såsom ’250 meter vest for banken’ eller ’modsat det røde hus’. Sørg derfor for altid at ankomme til nye steder i dagslys.

Bedste rejsetidspunkt

Costa Rica har et behageligt tropisk klima året rundt, men det bedste rejsetidspunkt er fra december til marts, da det er uden for regnsæsonen, hvor flere veje lukker på grund af regn. Du kan dog godt rejse til Costa Rica uden for højsæsonen, hvor priserne falder drastisk og landskabet bliver utroligt grønt. Temperaturerne varierer hele året, alt efter om du er på trekking i bjergene eller badeferie ved kysten, så medbring en garderobe til begge dele.

Sikkerhed

Costa Rica er et fredeligt land og et sikkert rejsemål, hvor du med almindelig omtanke og sund fornuft kan rejse rundt i alle regioner uden problemer. Lokalbefolkningen taler spansk, men i turistområderne taler flere engelsk. Planlægger du at køre til afsidesliggende egne, vil det være en fordel at kunne modersmålet.

Links

Rejseblog

Læs mere om vores oplevelser i Costa Rica på vores rejseblog

Rejsebloggere i Costa Rica

– – – –

Skal du til Costa Rica eller har du været? Skriv dine spørgsmål eller del dine oplevelser i kommentarboksen herunder. Vi vil altid gerne hjælpe, hvis der er noget du gerne vil vide – og vi vil elske at høre om dine erfaringer fra Costa Rica. Bon voyage, M & M

Indlægget Guide: På road trip rundt i Costa Rica blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/road-trip-i-naturparadiset-costa-rica/feed/ 61
Guide: Santa Teresa – Costa Ricas bedste strand https://metteogmartinrejser.dk/guide-santa-teresa-costa-ricas-bedste-strand/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-santa-teresa-costa-ricas-bedste-strand https://metteogmartinrejser.dk/guide-santa-teresa-costa-ricas-bedste-strand/#comments Mon, 14 Dec 2015 18:02:54 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=6250/ Playa Santa Teresa er Costa Ricas hippe og smukke beach babe. Den gyldne strand er med sit bløde sand, slanke palmer og pastelfarvede solnedgange et ægte yoga- og surferparadis. Santa Teresa er vores ubetinget yndlingssted i Costa Rica. Punktum. Den langstrakte og natursmukke strand ligger ved den lille, afsidesliggende fiskerby Mal País i det sydvestligste […]

Indlægget Guide: Santa Teresa – Costa Ricas bedste strand blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Playa Santa Teresa er Costa Ricas hippe og smukke beach babe. Den gyldne strand er med sit bløde sand, slanke palmer og pastelfarvede solnedgange et ægte yoga- og surferparadis.

Santa Teresa er vores ubetinget yndlingssted i Costa Rica. Punktum. Den langstrakte og natursmukke strand ligger ved den lille, afsidesliggende fiskerby Mal País i det sydvestligste hjørne af Península de Nicoya-halvøen. Turen hertil går gennem den tætte jungle ad stejle og rå grusveje, der kræver et tålmodigt, langsomt og pura vida’sk tempo – men som giver dig følelsen af at være ankommet til et hemmeligt sted, som kun få før dig har udforsket.

Rejseguide

Her har vi samlet vores bedste tips til, hvor du skal bo, spise, shoppe og kaste dig over både surfbræt og yogamåtte. For hvis der er et sted, du skal ride bølgerne og finde din indre yogi – så er det her!

Smukke strande i Costa Rica

Hotel: En tropisk oase

Selv om stranden Santa Teresa langt fra er en ukendt turistdestination, har den formået at bibeholde en uspoleret og fredfyldt atmosfære. Stranden er ren og naturlig, og en rustrød grusvej samt en række junglestier er det eneste, som forbinder områdets restauranter og små hoteller, der ligger spredt og godt gemt i de grønne omgivelser.

Det charmerende boutiquehotel Tropico Latino har både bungalows, suiter og et familiehus blot få skridt fra stranden, samt alle nødvendige faciliteter til en luksuriøs ferie: Daglige yogahold i åbne lokaler med udsigt til stranden, et spa med 100% naturlige skønhedsprodukter og en udendørs strandrestaurant med kreative internationale retter af økologiske råvarer og lokale friske fisk, skalddyr og kød.

Spis: Tre must-eats

Santa Teresas tropiske charme og afslappede livsstil har gennem tiden tryllebundet folk fra hele kloden, og med sig har de taget nogle af verdens bedste og mest populære køkkener – alt fra sublim sushi, italiensk gourmet og argentinske bøffer til finere bagerhåndværk, amerikanske burgere og økologisk helsekost.

Begynd dagen med en lækker og kernesund morgenmad på den hvidmalede Zwart Art Café, der også fungerer som boghandel og galleri for ejerens farvestrålende surfer-inspirerede malerier. Spis frokost på den lille, men velbesøgte familieejede fiskerestaurant Product C, der også sælger dagens friske fangst samt østers over køledisken. Og slut aftenen af i jungleomgivelser på den minimalistiske restaurant Katana, der serverer udsøgte asiatiske retter og kreative cocktails.

Strandbar Santa Teresa

Strandbar: Palmeskygge og solnedgang

I Costa Rica er alle strande offentlig ejendom, hvilket betyder, at der er længere mellem strandbarerne, end man umiddelbart skulle forvente i et tropisk land med en mere end 1200 kilometer lang kyststrækning. I Santa Teresa ligger til gengæld en af landets bedste strandbarer, der også figurerer på Top 5-listen hos det prestigefyldte rejsemagasin Travel + Leisure.

Hver dag ved solnedgang er strandbaren og loungerestauranten Banana Beach et populært samlingssted for surfere, tilflyttere og rejsende. Restauranten serverer sprøde salater, lækre sandwich og delikate hovedretter med frisk fisk og kød. Stedet er indrettet under et grønt tag af duvende palmer med hængekøjer, rustikke træmøbler i sandet og farvede lyskæder i parasollerne.

Rejse til Costa Rica

Yoga: Namasté

Harmonien i Santa Teresas smukke natur er optimal til et par dages selvforkælelse i yogaens tegn. Flere hoteller tilbyder yoga-pakker kombineret med spa, massage og surfing. Har du ikke mulighed for at tage på retreat, kan du dagligt finde åbne hold hos bl.a. Casa Zen, Nautilus og Tropico Latino.

De to mest anbefalelsesværdige yogahoteller er det elegante og luksuriøse Pranamar Villas, der ligger lidt nord for Santa Teresa på stranden Playa Cocal, og det intime og charmerende Horizon Hotel, der ligger – som navnet afslører – på en skråning hævet over Santa Teresa og har en hypnotiserende udsigt ud over det endeløse Stillehav.

Lej surfbræt i Costa Rica

Surfing: Et grønblåt mekka

Falder snakken på Costa Rica vil enhver surfer få et drømmende blik i øjnene, og netop Santa Teresa er kendt som et grønblåt surfer-mekka. Året rundt slår Stillehavet mod stranden med en rytmisk stabilitet, der giver perfekte bølger til både begyndere og erfarne. Og med en klangbund af det costaricanske motto ’Pura Vida’, der jo også rummer essensen af en surfer-livsstil, er Santa Teresa uomtvisteligt stedet, hvor du skal udleve dit eget surf-eventyr. Der findes flere surf-shops, hvor du kan leje boards og booke timer hos en instruktør. Del Soul Surf er Santa Teresas bedste surfskole og ejet af den tidligere professionelle surfer Amit Londner.

 

Shopping Costa Rica

Shop: Costaricansk boheme

Langs grusvejen i Santa Teresa ligger der surf-shops, souvenirbutikker og små supermarkeder. Men det er i den stilfulde, farverige og orientalsk-inspirerede butik Santa Ganesha – som også rummer et spa og et asiatisk take-away køkken – at du finder den gode shopping. I den store butik finder du en eklektisk samling af kunsthåndværk, interiør, mode, sko og smykker. Alt fra kulørte og håndsyede tæpper og puder, costaricanske hængekøjer, designertøj, smukke lædervarer og fine accessories, både skabt af lokale kunstnere og importeret fra Nicaragua, Guatemala, Marokko, Bali og Indien.

Gode links:

Santa Teresa strand Stranden Santa TeresaRejseblog om Santa Teresa i Costa RicaMal Pais og Santa Teresa

– – – –

Har du været i Santa Teresa eller overvejer du en rejse til Costa Rica? Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har lyst til at dele dine oplevelser eller har spørgsmål om stedet? Bon voyage, M&M

Indlægget Guide: Santa Teresa – Costa Ricas bedste strand blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-santa-teresa-costa-ricas-bedste-strand/feed/ 19
Guide: Naturparadiset Manuel Antonio https://metteogmartinrejser.dk/guide-natur-paradiset-manuel-antonio/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=guide-natur-paradiset-manuel-antonio https://metteogmartinrejser.dk/guide-natur-paradiset-manuel-antonio/#comments Mon, 14 Dec 2015 16:34:16 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=6241 Du kan ikke tage til Costa Rica uden at besøge Nationalparken Manuel Antonio – hvis du spørger os. Nok er den landets mindste, men med god grund den mest berømte. Manuel Antonio ligger på Costa Ricas vestkyst og er både navnet på en lille by, den verdensberømte naturpark og det naturrige område, der omfavner hele […]

Indlægget Guide: Naturparadiset Manuel Antonio blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Du kan ikke tage til Costa Rica uden at besøge Nationalparken Manuel Antonio – hvis du spørger os. Nok er den landets mindste, men med god grund den mest berømte.

Manuel Antonio ligger på Costa Ricas vestkyst og er både navnet på en lille by, den verdensberømte naturpark og det naturrige område, der omfavner hele herligheden. Intet andet sted i verden er artsrigdommen af dyr og planter større. Stranden er på Magasinet Forbes’ liste over de smukkeste i verden, og hele området emmer af Pura Vida. Så det er nemt at tro, at du befinder dig i Edens Have, når du er i Manuel Antonio.

Her finder du en række af lækre restauranter og bæredygtige hoteller, der ligger på toppen af frodige klipper – også kaldet ’the mountain’ blandt de lokale – som strækker sig langs kysten mellem den lille havneby Quepos og indgangen til nationalparken. Alle med bjergtagende udsigter over Stillehavet – og masser af costaricansk karma.

Rejseguide:

Vi har samlet vores bedste tips til, hvor du skal bo, spise, shoppe og – ganske enkelt – bare fortabe dig i naturparadiset Manuel Antonio!

Hotel i Manuel Antonio_Costa Rica
Billedet er udlånt af Arenas del Mar

Bo: Værelse med udsigt

Det unikke boutique- og spahotel Arenas del Mar har både vundet adskillige priser inden for bæredygtighed og har en af Manuel Antonios bedste beliggenheder. Hotellet har egen nedgang til en fredfyldt strand og ligger kun 15 minutter i gåafstand fra nationalparken samt tæt på nogle af områdets bedste restauranter. Den trope-pittoreske udsigt ud over Manuel Antonios grønne jungle, gyldne strand og blå kyst ophøjes nærmest til magi, når den nydes fra ens egen private udendørs jacuzzi.

Spis: Gourmet med paradisisk panorama

Det er svært at slippe synet af Manuel Antonios smukke natur. Fra La Luna Restaurant ved det luksuriøse Gaia Hotel & Reserve er det heldigvis ikke nødvendigt. Gourmet-restauranten ligger på toppen af bjerget og har en hypnotiserende 180 graders udsigt – for dine fødder strækker paradiset sig ud, mens et hav af stjerner hænger blinkende over dig på den endeløse nattehimmel.

Den udendørs restaurant har en afslappet atmosfære, førsteklasses betjening og en elegant menu med en udsøgt blanding af det internationale, lokale og vegetariske køkken. Begynd aftenens kulinariske oplevelse med en cocktail i baren, fx en ananas jalapenos-margarita. Læs mere om gode restauranter i Manuel Antonio her.

Rejseblog om Costa Rica

Strand: Costa Ricas bounty

Lad det være sagt med det samme: Manuel Antonios strand vil for evigt hjemsøge dine dagdrømme i det danske gråvejr. Stranden er ikke alene anset for at være Costa Ricas smukkeste, men verdens smukkeste. Nationalparkens kridhvide sandstrand ligger uberørt, omkranset af rå granitgrå klipper og et sjældent frodigt jungleparadis. Duvende palmer hænger indover den hesteskoformede bugt og ude i det azurblå vand boltrer delfinerne sig. Er du heldig, kan du se pukkelhvaler i perioderne august-oktober og december-april.

Oplev: Dyrenes paradis

Hovedattraktionen i Manuel Antonio er selve nationalparken, hvor frodige tropeskove og uberørte hvide sandstrande udgør et af verdens mest mangfoldige økosystemer. Parken er hjemsted for et rigt dyreliv – bl.a. brøleaber, dovendyr og firbenet med det bibelske navn ’jesusøglen’, der inspirerede forfatteren af Jurassic Park.

Med en privat naturguide som Reynier ’Rey’ Hernandez kommer du helt tæt på det eksotiske dyreliv og uden om horder af turister. Stå tidligt op, da det er bedst at besøge parken fra morgenstunden, hvor dyrene er mest aktive. Medbring din smartphone, så du kan tage billeder af dyrene gennem Reys specialiserede teleskop, og husk badetøj, da turen slutter ved stranden. Mail: rey-nier12@hotmail.com / Mobil: (506) 8945-5136. Læs mere om Nationalparken Manuel Antonio her.

Manuel Antonio i Costa Rica

Shop: Lokalt weekendmarked

Hver fredag og lørdag kører landmændene fra oplandet ind til den lille havneby Quepos for at sælge deres friske afgrøder. Selv om markedet ikke er stort, er det en farverig og hyggelig oplevelse at gå rundt blandt de små boder, hvor de lokale sælger eksotiske frugter og grøntsager, som du sandsynligvis aldrig har hørt om før.

Prøv fx den brune bælgfrugt tamarindo, der smager syrligt-sødt og drysses med sukker og spises som slik. Eller den grønne guanabana-frugt, der har en hård skal med pigge og smager af jordbær, kanel, mango og ananas. Farmers Market ligger langs diget for enden af hovedgaden i Quepos og åbner fredag eftermiddag kl. 16.00 og lukker lørdag kl. 14.00.

Drik: Sort guld

Ude fra ser Café Milagro ikke ud af meget, og den er heller ikke udstyret med et betagende panorama ud over kysten. Men det lille charmerende sted har et andet stærkt kort på hånden: Manuel Antonios bedste kaffe! Milagro er både et risteri og en café – og kort sagt et populært hangout, der sælger egne kaffebønner og serverer kreative fortolkninger af klassisk café-mad med et costaricansk twist.

Prøv deres mangopandekager med brombærsirup til morgenmad og en sandwich med grillet mahi mahi og aioli til frokost. Tjek også hvornår der er livemusik om aftenen, for de costaricanske rytmer gør det ekstra stemningsfuldt at afslutte dagen med en god middag i gårdhaven.

– – – –

Har du været i Manuel Antonio eller overvejer du en rejse til Costa Rica? Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har lyst til at dele dine oplevelser eller har spørgsmål til os? Bon voyage, M&M

Indlægget Guide: Naturparadiset Manuel Antonio blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/guide-natur-paradiset-manuel-antonio/feed/ 7
Film: Safari i Tanzania og badeferie på Zanzibar https://metteogmartinrejser.dk/rejsefilm-safari-i-tanzania-og-badeferie-paa-zanzibar/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejsefilm-safari-i-tanzania-og-badeferie-paa-zanzibar https://metteogmartinrejser.dk/rejsefilm-safari-i-tanzania-og-badeferie-paa-zanzibar/#comments Sun, 01 Mar 2015 11:43:33 +0000 https://metteogmartinrejser.dk/?p=2189 Ta’ med på vores rejse til Tanzania og Zanzibar i denne lille film. Fra safari på Serengetis endeløse sletter, hvor vi mødte savannens superstjerner, til badeferie på den eksotiske bounty-ø Zanzibar. [Reklame] Filmen er lavet for Afrika-safari.dk Vi drog på vores allerførste safari i februar 2015. Turen gik til Tanzania, hvor vi blev blæst bagover af naturens skønhed, […]

Indlægget Film: Safari i Tanzania og badeferie på Zanzibar blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
Ta’ med på vores rejse til Tanzania og Zanzibar i denne lille film. Fra safari på Serengetis endeløse sletter, hvor vi mødte savannens superstjerner, til badeferie på den eksotiske bounty-ø Zanzibar.

[Reklame] Filmen er lavet for Afrika-safari.dk

Vi drog på vores allerførste safari i februar 2015. Turen gik til Tanzania, hvor vi blev blæst bagover af naturens skønhed, men især også hvor tæt på dyrene vi kunne komme. Rejsen blev afrundet med en badeferie på Zanzibar … Åh, mit rejsehjerte, hvad vil du mere?!

Rejsen var arrangeret i samarbejde med Afrika-safari, og i den forbindelse filmede og producerede Martin denne film for dem. Skru op for lyden og læn dig tilbage – det her er sofa-safari, når det er allerbedst. Og vil du have hele historien, kan du læse vores rejseartikel om vores safari i Tanzania. Bon voyage!

Indlægget Film: Safari i Tanzania og badeferie på Zanzibar blev først udgivet på Mette & Martin Rejser.

]]>
https://metteogmartinrejser.dk/rejsefilm-safari-i-tanzania-og-badeferie-paa-zanzibar/feed/ 3